Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babylonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturligvis i høj Grad svække Nationens
Modstandskraft, saaledes at Sumerierne ofte ikke
kunde modstaa deres Naboer, naar disse foretog
væbnede Indfald i Landet. For øvrigt
besidder vi ikke saa nøje Oplysninger om disse
Angreb paa Landet, som vi kunde ønske,
da man i B., ligesom i mange andre Oldtids
Lande, ikke holdt af at tale om ell.
meddele noget om Ulykker og Nederlag. Vi véd
dog, at B. fl. Gange maatte ligge under i
Kampen med Nabolandet Elam, med Khetitterne i
Lilleasien, med forsk. Bjergfolk i Nærheden af
Grænserne af B., som Folket Guti og Kassi
(Kassitterne), der for lang Tid gjorde sig til
Herrer over B., som ndf. skal omtales. Derimod
véd vi ikke noget nærmere om, naar og hvorledes
Semitterne satte sig fast i B. og i Assyrien,
ell. hvorfra de vandrede ind i Landet. Om deres
Stammeland kan man kun gøre sig løse Gisninger.
Den gamle Kunst i B. giver os en ret mærkelig
Oplysning. Endnu i den Tid, da Sumerierne
i B. stod i deres højeste Blomstring,
afbildede de deres Guder, ikke i Lighed med dem
selv, men med semitisk Typus, med langt Skæg
og i semitisk Dragt, medens de selv lod sig
afbilde ragede og i hel anden Dragt. Herved gav
de jo aabenbart tilkende, at de i Semitterne saa
deres Overmænd, som de vidste ikke at have
Kraft til at modstaa. Det kan derfor ikke undre
os, at Sumerierne efterhaanden forsvandt, og at
vi længere hen i Tiden kun finder semitisktalende
Beboere i B. En af de gamle sumeriske
Byer i B., hvis Historie er os nogenlunde godt
kendt, ligger temmelig midt i Landet og hed i
Oldtiden Lagas. Navnet skrives Sirpulla. De ret
vidtstrakte Ruinhøje, Tell-Loh (Tello), er blevne
udgravede med stor Omhyggelighed af M. E.
de Sarzec, fr. Konsul i Basra og efter hans Død
af Kaptajn Cros. De højst vigtige Fund er
beskrevne af L. Heuzey, Découvertes en Chaldée;
Udbyttet er i Louvre. En anden vigtig By, hvis
Udgravning er udført af en rigt udstyret
Ekspedition, udsendt af Univ. i Filadelfia, er Niffer
(Nippur). Om Fundene er der udkommet en
Snes Bd. Af Indskrifter fra Tell-Loh lærer vi
Navnene at kende paa en Del Konger, af hvilke
den første, der nævnes, herskede i Lagas ved 3200
f. Kr., ja maaske endnu tidligere. Han var ikke
helt uafhængig, men stod under en Overkonge i
Byen Kish, der laa ret langt imod N. i B.
I øvrigt herskede der stadigt Fjendskab mellem
Lagas og en By længere mod V., hvis Ruiner
nu hedder Jokha, og som vistnok førte Navnet
Umma. De to Byer førte blodige Krige indbyrdes,
ja Umma blev endog engang indtaget og
ødelagt af Kongen i Lagas, der en Tid bliver
Landets mægtigste Fyrste. Han overvinder de
tidligere Overkonger, der residerer, den ene i
Kish, en anden i Upi (Opis); men efter hans
Dage begynder den af ham grundede Magt at
svækkes. Det ødelagte Umma bygges atter op,
bliver igen Sæde for en Fyrste ell. Konge, der
udvider sin Magt og forlægger sit Kongesæde
til en af Landets større Byer, Uruk ell. Erek
(der er til endnu og hedder Varka). Han synes
at have levet ved 2900 f. Kr. og var aabenbart
sin Tids mægtigste Konge i B. Det gamle
Fjendskab til Nabobyen Lagas glemte han ikke; han
angreb Byen, indtog den og ødelagde den i
Bund og Grund. Men Overherredømmet blev
ikke længe knyttet til Byen Uruk. En ny
Herskerslægt hæver sig frem i en anden Egn af B.,
nemlig i Byen Akkad (omtr. 2860 f. Kr.). Slægten
synes ikke at have været af ren sumerisk
Herkomst, snarere af semitisk. En ell. fl. af
Kongerne havde et Navn, der over 2000 Aar senere
bares af en assyrisk Konge, Sargon (722—705).
Sargon synes dog kun at have været en Del af
Kongens Navn. Efter al Rimelighed har det
semitiske Element i Befolkningen i B. i dette
Tidsrum udviklet sig stærkt. Men Kongeslægten
beholdt dog ikke Magten mere end højst et
Par Aarhundreder. Der kom urolige Tider,
under hvilke først Fyrster i forsk. andre Byer
tilegnede sig Overmagten i Landet, der
derefter blev et Bytte for Nabofolk fra tilstødende
Bjergegne, saaledes Folket Guti. Disse blev dog
omsider fordrevne; de tidligere ødelagte Byer
befolkedes atter, saaledes det oftere omtalte
Lagas (Tell-Loh), der bl. a. blev et Sæde for
Kunst og Litt. under en Konge, hvis Navn vi
indtil videre læser Gudea. Han synes at have
været afhængig af Kongerne i Ur, hvilken By vi
kender fra Biblen, ifølge hvis Vidnesbyrd
(1. Moseb. 11, 28 og 31) Abraham og hans
Forfædre her havde haft deres oprindelige
Hjem. Efter at Kongerne i Ur en Tid havde
haft Overmagten og efter dem Kongerne i en
By Isin, kom der atter et Tidsrum, i hvilket B.
maatte adlyde Fremmede, denne Gang Kongerne
i Elam, der en Tid lang strakte deres Magt ret
vidt. Et Vidnesbyrd herom har vi i Biblen, der
taler om Kedor Laomer, Konge i Elam, der med
en Hær trængte frem gennem Landene ved
Eufrat og gennem hele Syrien, indtil hen imod
det Døde Hav, hvor han blev overvundet af
Abraham (1. Moseb. 14, 1—17). Kongen af B.
hørte til hans Undergivne.
I den derpaa flg. Tid ser vi en hidtil lidet
omtalt By i B., der vistnok havde lige saa høj
Ælde som alle de gl. Byer, vi ovf. har
omtalt, Babylon, træde frem i første Linie, og
 |
| Sumerisk Gud fra Tell-Loh. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
