Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babylonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den vedbliver at indtage denne fremragende
Plads i over 1500 Aar. Her finder vi henved
2100 f. Kr. en Slægt af Herskere, af hvilke en,
som vi i de senere Aar har lært nærmere at
kende, hører til en af Oldtidens mærkeligste
Skikkelser. Vi læser hans Navn Khamurabi ell.
Hammurabi, men det er muligt, at hans Navn
skal læses anderledes. Mange bab. og assyriske
Skrifttegn er nemlig flerlydige, og Navne er ofte
udtrykte ved Monogrammer, om hvis Udtale vi
ingen nærmere Oplysninger har. Kongen er mest
kendt som Lovgiver, og vi har endnu den Dag
i Dag hans Lovbog, næsten helt fuldstændig, ikke
i en senere Afskrift, men selve Originalen,
saaledes som han lod den indhugge paa en
Basalt-Støtte, som han lod opstille i en af de
fornemste Helligdomme i B. Her fik den dog ikke
Lov til at staa urørt. De lige ovenfor omtalte
Elamitter, som ofte foretog væbnede Indfald i
B. og derfra bortførte alle Slags kostelige Sager,
medtog ogsaa Støtten med Hammurabi’s Love
og stillede den op i Elam’s Kongeborg, i hvis
Grus i Susa den 1901 blev opdaget af en fr.
Ekspedition under J. de Morgan. En fortræffelig
Udg. af Indskriften, der er affattet i bab. Sprog
med bab. Kileskrift, er med Translitteration,
fr. Oversættelse og Forklaring snart efter
Opdagelsen udg. af Pater Scheil (Délégation en
Perse: Textes sémitiques Bd II, Paris 1902).
Siden er den behandlet af andre Assyriologer.
Et mindre Stykke af Indskriften har den Konge
i Elam, der bortførte Støtten, ladet afslibe, for
der at indhugge en Beretning om, hvorledes han
fik Støtten i sin Magt, men dette blev aldrig til
noget. I Indledningen til Lovene giver den bab.
Konge en Del hist. Oplysninger om sin
Regering; man ser, at han var en mægtig Konge, der
besad hele B., hvortil Assyrien ogsaa dengang
hørte. Lovgivningen er helt verdslig. Det er klart,
at alt, hvad der angik Religion, Kultus o. l., var
ordnet før hans Dage. Foruden Lovene har vi
en Mængde Breve, Aktstykker o. l. fra hans
Regeringstid. Det allermeste er udg. Forsk.
Indskrifter lærer os Navnene at kende paa
Kongerne af det Kongehus i B., hvortil Lovgiveren
hørte. Efter dem nævner de gamle Historikere
i B. en Række Konger, som de kalder »det andet
Dynasti i Babylon«. Thi fra ældgammel Tid af
fandtes der i B. megen hist. Interesse, som gav
sig Udslag i alle Slags Optegnelser af hist.
Indhold. Dette 2. Dynasti har dog aldrig haft
Magt i selve Hovedstaden Babylon. Det fremstod
vel en Tid efter det 1. Dynastis Fremkomst,
men det afløste ikke dette; de to Dynastier
herskede samtidigt, men over forsk. Egne af B.
Det første havde sit Kongesæde og Midtpunkt i
Babylon og var vistnok af fremherskende semitisk
Nationalitet, hvorimod det andet Dynasti
rimeligvis hørte hjemme i Syden og var vel væsentlig
af sumerisk Nationalitet. Som Følge af de to
Dynastiers Samtidighed falder Lovgiveren
Hammurabi’s og det Dynastis Tid, hvortil han hører,
en Del senere, end man tidligere antog, da man
gik ud fra, at det andet Dynasti var at
indsætte mellem det første og det tredie. Paa
begge Herskerhuse gjorde et Bjergfolk,
rimeligvis fra Egnene Ø. f. Tigris, Ende, nemlig
Folket Kassi, rimeligvis det samme Folk,
som af græske Geografer kaldes Kossæer,
Herodot’s Kissier. Thi, om de end kom i ret
store Skarer og nedsatte sig saavel i
Hovedstaden som i andre Egne af Landet, som de helt
gjorde sig til Herrer over, blev dog adskillige
af dem tilbage i deres Bjerge, hvorfra de over et
Aartusinde senere foretog røveriske Indfald i
Nabolandene. Denne Besættelse af B. ved
Kassitterne kan vel omtr. sættes til 1730 f. Kr.
Ved denne Indvandring maa Befolkningens
Nationalitet i B. være blevet en Del forandret, og
det er højst rimeligt, at naar i den flg. Tid
Befolkningen i B. saavel af Assyrere som siden af
Grækere og Romere kaldes »Kaldæere«, ligesom
ogsaa af Israelitterne, der skriver Ordet Kasdim,
saa betegnes herved dette Blandingsfolk. Selve
Kongerne kalder sig: »Konger af Kassi og
Babylon«, hvad der viser, at de, trods det, at de
herskede over det rige Babylon, ikke glemte
deres Fædreland. De beholdt for øvrigt
Herredømmet over B. i 500 Aar, til omkr. 1150;
da afløstes dette »tredie Dynasti i B.« af en
Kongeslægt, der synes at have været af mere
ublandet bab. Herkomst.
Hvad for øvrigt Landets Historie i dette
Tidsrum angaar, er det klart, at Forholdet til
Assyrien stadigt spiller en meget fremtrædende
Rolle. Medens Assyrien tidligere var afhængigt
af B., vokser det sig bl. a. i Kassitter-Tiden
stadigt stærkere, saaledes at det tør indlade sig i
Kamp med B. og ikke sjældent med heldigt
Udfald. Omtr. ved 1470 begynder et i hist.
Henseende meget vigtigt Aktstykke, som man har
kaldt en synkronistisk Historie af B. og
Assyrien. Det er dog ikke nogen træffende
Betegnelse, Aktstykket behandler et mellem B. og
Assyrien liggende Landskabs Historie. Det hørte
snart til det ene, snart til det andet Land, men
vi véd af andre Kilder, at der undertiden var
Ufred mellem de to Lande, uden at der tales
derom i Aktstykket. Det var, naar Distriktet ikke
berørtes af disse Krigsbegivenheder. Af de
talrige Krige mellem de to Magter maa vi omtale,
at en assyrisk Konge, hvis Navn vi læser Tiglath
Ninib, overvandt B. og indtog Hovedstaden
1275, at B. atter blev overvundet af Assyrerne
under deres Konge Tiglath Pilesar, men at denne
senere omtr. 1110 led et stort Nederlag i
Kampen med B. 853 blev B. atter overvundet af
Assyrerne og maatte hylde disses Konge
Salmanassar II som Overherre. Af de i Ægypten i
Tell-el-Amarna fundne Breve i Kileskrift erfarer vi,
at Kongerne i B. af det kassitiske Kongehus
stadigt med stor Opmærksomhed fulgte
Begivenhedernes Gang i Syrien, der dengang var delt
i en Mængde Smaastater, og at Landet berejstes
af Emissærer fra B., som aflagde skriftlig og
mundtlig Beretning til deres Konge. Ja, der
synes endogsaa fra B. at være afsendt
Gesandtskaber til Fyrster i Syrien, ligesom til Ægypten.
Vi besidder endnu adskillige Skrivelser (i bab.
Sprog og Kileskrift) fra Konger i B. til Ægyptens
Konge, bl. a. til Amenofis III (sidste Behandling
af Prof. Knudtzon). For øvrigt er vort Kendskab
til B. gennem fl. Aarh. noget ufuldstændigt. Vi
kender vel Navnene paa de fleste Konger, men
ikke alle. Først fra 747 har vi en autentisk hist.
Tabel i Kileskrift over Kongerne i B. Et Uddrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
