- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - babylonsk Fangenskab - babylonsk Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jes. 34 ff.). Den religiøse Stemning bliver stærkt
pessimistisk. Syndsbevidsthed og Syndsbekendelser
spiller en stor Rolle fra Eksilets Tid. Ulykken
føltes begrundet i Folkets egen Skyld, og denne
bestod i Frafald fra Jahve, Folkets Gud. Dette
præger nu Folkets Opfattelse af dets egen Historie;
denne ses som en fortsat Kæde af Forsyndelser.
Medens de tidligere Profeter forkyndte, at
Folket først senere var blevet fordærvet,
fremstiller Ezekiel det som bundfordærvet fra første
Begyndelse (Kap. 16). De gamle historiske
Skr, der nu redigeres, forsynes med Indledninger
og en »Ramme«, hvor Historien bedømmes
ud fra det Synspunkt: Israel har stadig
forsyndet sig mod Jahve og derfor paadraget sig
Ulykken. Da Tempelkultus siden 622 var forbudt
uden for Jerusalem, ophørte den ved Jerusalems
Fald. De Deporterede maatte leve i
Forventningen om dens Genoprettelse og indtil da bevare
sig rene bl. de urene Hedninger. Derfor
betones særlig det, der sondrer dem fra disse:
Renhedsbestemmelser, Omskærelse, Sabbat. Den
store Rolle, som Haabet til Fremtiden spillede,
viser sig i Ezekiel’s Profeti om, at Folket skal
genoprejses (Kap. 34—37), og den Plan, han
udkastede for Organisation og Kultus efter
Hjemvendelsen (40—48). Dette Haab fik et fast
Holdepunkt, da Kyros paa sin Sejrsgang vendte sig
mod Babel (546). Paa det Tidspunkt optraadte
Deuterojesaja (Forf. af Jes. 40—66). Han
forkynder, at Israel nu har betalt sin Syndeskyld,
og Befrielsens Time er kommet. Kyros er kaldet
af Jahve for at fuldbyrde Dommen over Babel,
fordi det havde plaget Israel ud over det
retfærdige Maal. Han ser Eksilet som et Middel til
Jahve’s Forherligelse. Jahve havde bortført
Israel for at hævde sin egen Retfærdighed og
frigav det nu ligeledes af egen fri Villie; han
skaber hele Historien, og andre Folks Guder
er magtesløse. Gennem Eksilet udfoldes
saaledes Monoteismens Idé. Israel har ifølge
Deuterojesaja her en Opgave over for andre Folk,
som dog kun er taget op af de trofaste
»Lidende«. Nu er Lidelsen forbi og en
Herlighedstid forestaar. 538 gav Kyros Tilladelse til
Hjemvenden. De Hjemvendendes Forventninger
opfyldtes ikke. Det lykkedes vel ved Haggaj’s og
Sakarja’s Tilskyndelse at faa bygget Templet
516, men ellers blev alt som før. Først 445
lykkedes det Nehemja at genskabe den jødiske
Menighed. De anspændte Fremtidsforhaabninger
hos Eksilets Profeter levede stadig op og
var bestemmende for den senere Tid, Mere og
mere udvikles derved det Præg af Fjernhed fra
Virkeligheden, som i særlig Grad kendetegnede
en Profet som Ezekiel. Hvor vidt den bab.
Indflydelse paa Israel’s Forestillinger og Skikke
har strakt sig i denne Periode, er det
vanskeligt at afgøre, da en saadan Paavirkning har
fundet Sted fra den ældste Tid.
J. P.

babylonsk Kunst. Ligesom Babylonien fra
ældgammel Tid var Sæde for en mærkelig
Kunstflid, bl. a. for en høj Tekstil-Industri, udviklede
der sig ogsaa tidligt i Landet en ejendommelig
Kunst, der ligesom Kunstfliden udøvede stor
Indflydelse paa Nabolandene. Man begyndte
tidligt at bearbejde haarde Stene, af hvilke man
udskar Cylindre (se bab. Cylindre) og
Signeter, i hvilke man indgraverede Figurer
og Kileskrift, og som man benyttede til
Bekræftelse af Aktstykker. Man udførte
ogsaa større Figurer af haarde Stene,
siddende og staaende Statuer i fuld
Legemsstørrelse, ligesom ogsaa Statuetter i
forskellige Størrelser. En Del højst
interessante Figurer er fundne i
Tell-Loh (Lagas) ved de i denne Ruinhøj
af afdøde Konsul de Sarzec foretagne
systematiske Udgravninger. Statuerne, som
nu ses i Louvre, og hvoraf her et Par er
gengivne, er uden Tvivl Billeder af Konger i
Byen (vel af en Konge, hvis Navn vi læser Gudea, 3.
Aartusinde f. Kr.). De er naturligvis meget
medtagne. Derimod er Statuetter af Private bedre
bevarede, saaledes den Side 463 gengivne
Statuette fra Glyptoteket af en Sumerier.
Man dannede ogsaa Figurer af Metal,

illustration placeholder
babylonsk Konge. (12. Aarh.)


illustration placeholder
Statue af en Konge. (Tell-Loh; før 2300).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free