Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 469 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - babylonsk Kunst - babylonsk Religion - babylonsk Ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kobber (Bronze), Sølv og Guld. Men saadanne er
omtrent alle forsvundne. Bygningskunsten
er ogsaa ældgammel. Man anvendte i
Reglen Mursten af Ler eller Dynd, tørrede i
Solen, men man begyndte tidligt at brænde
Mursten i Ovn. Bygningerne var dels
Templer og Paladser, bestaaende af Gaarde,
omgivne af Kamre, dels taarnformede
Bygninger, der skal have bestaaet af oven paa
hinanden anbragte Afsatser med et Tempel øverst.
Udgravningerne har dog ikke endnu bekræftet
Rigtigheden af disse Efterretninger. En
Kunstindustri, som naaede en høj Udvikling i
Babylonien, var Glaceringen af de udadvendte
Flader af Teglsten af Ler, der sammensattes
saaledes, at der fremkom store farvede Figurer,
hvoraf mange er fundne paa Vægflader ved
Udgravningerne i Babylon. Perserne lærte Kunsten
af deres Naboer, hvorom Dieulafoy’s
Udgravninger i Susa, hvis Udbytte ses i Paris, har
bragt talrige Vidnesbyrd. (Litt.: Perrot et
Chipiez, Histoire de l’Art II; E. Meyer,
»Sumerier u. Semiten in Bab.« i »Abh. der Akad.
d. Wissensch.« [Berlin 1906]).
V. S.

Hoved af en Konge. (Tell-Loh; før 2300).

Statue af en Konge. (Tell-Loh; før 2300).

babylonsk Religion. I Biblen og hos enkelte
gr. Forf. finder man Navne paa fl. Guddomme,
som i Oldtiden dyrkedes i Babylonien, men
nærmere Oplysninger om, hvorledes man opfattede
deres Væsen og Indflydelse paa Begivenhedernes
Gang i Verden og i Menneskelivet, gives ikke.
Derimod nævnes der i Kileindskrifterne talrige
Navne paa guddommelige Væsner, af hvilke
Babylonerne antog sig afhængige, og hvis
Velvillie og Hjælp de søgte at vinde, dels ved
Ofringer og Gaver, dels ved Bønner og religiøse
Ceremonier. Flere af disse Guddomme dyrkedes
i egne Templer, hvis Oprindelse naaede op i en
fjern Fortid. Fra forsk. Indskrifter, indeholdende
Hymner, magiske Formularer o. s. v.,
kan man hente en Del Oplysninger om disse
guddommelige Væsner. De fleste var lokale,
dyrkedes nærmest kun i enkelte Byer og det til
disse hørende Landomraade, medens man i
andre Byer fandt Guddomme med helt andre
Navne. I Byen Eridu dyrkedes saaledes Guden Ea
og Gudinden Damkina, i Borsippa Nebo og
Tashmit, i Kutha Nergal og Allatu, i Sippar
Shamas (Solguden), i Ur Sin (Maaneguden) og
Nin-gal, i Nippur En-lil (Ellil). I Babylon havde
Templerne opr. sumeriske Navne, men i Tidens
Løb bliver den semitiske Gud Marduk (Merodak)
Enehersker i Babylon. Ved Siden af ham
nævnes Gudinden Istar (Astarte), der i Assur
forekommer ved Siden af Assyriens højeste Gud,
Assur. Foruden disse eksempelvis nævnte lokale
Guddomme var der andre Guddomme, som nød
en alm. Anseelse, skønt de ikke synes at have
haft særlig Kultus i Templerne, nemlig
Himmelguden Anu, Jordguden Bel og Atmosfærens
og Havets Gud Ea. Efter disse tre kommer en
anden Trehed: Solen (Shamas), Maanen (Sin)
og Naturgudinden Istar. Disse er ogsaa lokale
Guddomme, hver i sin Egn af Babylonien.
Himmellegemerne, bl. a. Planeterne og Dyrekredsens
Stjerner, var Genstand for megen
Opmærksomhed, og man antog, at de udøvede en stor
Indflydelse paa Begivenhedernes Gang. L. W. King,
T. G. Pinches, A. H. Sayce, F. Jeremias,
Zimmern og Morris Jastrow o. fl. a. har behandlet
den bab. Religion; den sidstes Værk udkom 1898
paa Engelsk (i Chicago) og 1904—13 paa Tysk
(i Giessen; med Atlas).
V. S.

babylonsk Ret. Den babylonske Stat,
saaledes som den kendes gennem
Hammurabi’s Love, Brevene til Statholderen i
Syd-Babylonien Sin-idinnam og Befalingerne til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>