- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
479

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bachke 1) Ole Andreas B., norsk Jurist og Politiker (1830-1890) - Bachke 2) Anton Sophus B., Bjergmester (1836- ) - Bachke 3) Halvard Huitfeldt B., norsk Diplomat (1873- ) - Bachmann, Adolf, Østerrigsk Historiker (1849- ) - Bachmut - Bachofen, Johann Jakob, schweizisk Retsforsker (1815- ) - Bachrich, Sigismund, ungarsk Musiker (1841-1913)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han 1864 blev Assessor, 1878 Justitiarius. Ved
Siden af sin Dommerstilling havde han fl.
offentlige Kommissorier, var bl. a. 1877—78
Medlem af den skandinaviske Veksellovskommission.
13. Oktbr 1879 blev han udnævnt til Statsraad
og Chef for Justitsdepartementet. I denne
Egenskab faldt det i hans Lod 1880 at forberede
og foredrage Regeringens Indstilling om for
tredie Gang at nægte kgl. Sanktion i den
saakaldte »Statsraadssag« — ɔ: Lovbeslutningen om
Statsraadernes Adgang til Stortingets
Forhandlinger og deraf flg. parlamentarisk Styre —
en Anvendelse af det kgl. Veto, der til det
yderste skærpede den allerede længe bestaaende
Strid mellem Storting og Regering og i sine
videre Konsekvenser ledede til Rigsrettiltalen
mod Ministeriet Selmer 1883. Som Flertallet af
Kollegerne i Regeringen blev han 26. Marts
1884 af Rigsretten dømt til at have sit Embede
som Medlem af Kongens Raad forbrudt og
fratraadte dette 3. Apr. Høsten s. A. blev han
udnævnt til Højesteretsassessor. B. lagde sin
Skarpsindighed og Kundskabsrigdom for Dagen
i en Række Afh., offentliggjort i »Ugeblad for
Lovkyndighed«, af hvilket han 1861—70 var
Medredaktør; den vigtigste af disse er en
udførlig Monografi »Om den saakaldte litterære
og kunstneriske Ejendomsret« (1872—75), som
ligger til Grund for de norske Love om
Skriftejendomsret af 1876 og 1877. Sammen med
Rigsadvokat B. Getz udarbejdede han et
Udkast til Straffeproceslov, der fik adskillig
Indflydelse paa den endelige Udformning af den
norske L. om dette Emne af 1. Juli 1887. B.
blev kreeret til Æresdoktor ved Kbhvn’s Univ.’s
Jubelfest 1879. B. deltog 1864 i Stiftelsen af
»Det skandinaviske Selskab« i Kria og var i
Pressen en varm Forsvarer af den politiske
Skandinavisme. (Litt.: Johs. Berghi i
»Tidsskrift for Retsvidenskab« [1890]).
K. V. H.

2) Anton Sophus B., Bjergmester, foreg.’s
Broder, f. i Meraker 20. Juni 1836, blev
Bjergkandidat 1860, ledede 1861—77 Ytterøens Kisgruber
(Ytterøen mining Co.), Nordre Trondhjems
Amt, som han oparbejdede til en meget
betydelig Bedrift; drev en Del Aar i Forening
hermed ogsaa Orkedalens Kisgruber. Efter at
have sat Svenningdal Sølvgruber paa Fode, var
han 1880—97 »Geschworner« i det nordenfjeldske
Bjergdistrikt og samtidig Overdirektør ved
Røros Kobberværk, i hvis Drift han indførte
gennemgribende for mange udenlandske
Bjergværker forbilledlige Reformer. 1897—1914 var
han Bjergmester i Tromsø Bjergdistrikt (Bodø)
og medvirkede i denne Stilling meget til det
stærke Opsving, som i 20. Aarh. har fundet St.
i Nord-Norges Bjergværksindustri. 1904—05 var
B. Formand i den kgl. Komité til Undersøgelse
af Driftsforholdene ved og Udarbejdelse af en
Driftsplan for Kongsberg Sølvværk. I en
Aarrække har B. været Formand i »Den norske
Bjergindustriforening«, i hvis Stiftelse han har
en væsentlig Andel.
K. V. H.

3) Halvard Huitfeldt B., norsk
Diplomat, f. i Trondhjem 13. Decbr 1873, cand. jur.
1897. Efter i nogen Tid at have været
konstitueret som Vicekonsul for Norge og Sverige i
Bordeaux blev han 1899 ansat i det daværende
norske Indredepartements Udenrigsafdeling, var
1902—04 Konsulatstipendiat i London og
Kapstaden, blev Bureauchef ved det norske
Udenrigsdepartementets Organisation 1905 og har
siden 1910 været Legationsraad i Paris med
Afbrydelse 1913—14, da han med Tjenestefrihed
var Meddirektør i det storindustrielle
Finansieringsforetagende »Det norske Aktieselskab for
elektro-kemisk Industri«. Han var 1904 Sekretær
for den departementale Komité til Udarbejdelse
af Plan for Oprettelsen af eget norsk
Konsulatvæsen. Ved en Art. om »et norsk
Verdensforbund« i »Verdens Gang« for 18. Decbr 1905 gav
B. Stødet til Stiftelsen af den over hele Verden
udbredte Sammenslutning »Nordmandsforbundet«,
konstitueret 21. Juli 1907 i Kria.
K. V. H.

Bachtnann, Adolf, østerrigsk Historiker, er
f. 27. Jan. 1849 og virker siden 1880 som Prof.
ved det tyske Univ. i Prag. Han har fortrinsvis
syslet med Østerrigs og Tysklands Historie i 15.
Aarh.; bl. hans talrige Værker fremhæves:
»Deutsche Reichsgeschichte unter Friedrich III
und Max I« (2 Bd, 1884—94), »Die deutschen
Könige und die kurfürstliche Neutralität
1438—47« (1889) og »Geschichte Böhmens« (2 Bd,
1899—1905).
Kr. E.

Bachmut, By i det russ. Guv. Jekaterinoslav,
ved Donez’ Biflod Bachmuta og Jernbanen
Charkow—Sebastopol, har (1907) 24800 Indb., 6
Kirker, 1 Synagoge, store Talg- og Vokssmelterier
samt Handel med Kvæg, Salt, Kød og Korn.
I Nærheden ligger store Stenkulsgruber, Alabastbrud
og rige Stensaltlejer. Ved B. opdagedes
1888 Kvægsølvlejer, hvoraf aarlig udvindes over
1/2 Mill. kg.
G. Ht.

Bachofen [↱baкo.fən], Johann Jakob,
schweizisk Retsforsker, f. 22. Decbr 1815 i
Basel, d. smst. 25. Novbr 1887, 1841 Prof. i Basel,
derefter Medlem af Appellationsretten smst. B.
debuterede som romerretlig Forf., men sit Ry
som Gransker vandt han paa den sammenlign.
Retsforsknings Felter. Foruden »Versuch über
die Gräbersymbolik der Alten« (1859), »Das
Lykische Volk und seine Bedeutung für die
Entwicklung des Alterthums« (1862), »Der Baer in
den Religionen des Alterthums« (1863), skrev
han »Das Mutterrecht. Eine Untersuchung über
die Gynaikokratie der alten Welt nach ihrer
religiösen und rechtlichen Natur« (1861, 2. Opl.
1897), hvis »Opdagelse« af Moderretten af
Retslærde som Kohler regnes for det største Fund,
den sammenlign. Retsvidenskab har gjort i de
sidste Aarhundreder, medens Starcke snarere i
Bogen ser en kundskabsrig Digters Rapsodi. Til
dette opsigtvækkende Værk sluttede sig »Die
Sage von Tanaquil« (1870) med »Beilage« (1870)
og »Antiquarische Briefe vornehmlich zur
Kentniss der ältesten Verwandtschaftsbegriffe« I—II
(1881 og 1886). (Litt.: Kohler i »Zeitschrift
für vergleichende Rechtswissenschaft« VIII S.
148—55).
Fz. D.

Bachrich [↱baкriк], Sigismund, ungarsk
Musiker (1841—1913), var i 12 Aar Medlem
(Bratschist) af Helmersberg’s Kvartet og har
komponeret Kammermusikværker samt
Operetter og komiske Operaer. B. har senere været
Lærer ved Wiens Konservatorium og Medlem af
den udmærkede Rosé-Kvartet.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free