Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at disse Steder mere søgtes til Fornøjelse og
Luksus end af Sundhedshensyn. I Italien selv var
Bajæ det mest kendte, her fandtes baade Søbade
og mineralske Kilder, her søgte Krigere
Rekreation og Lindring for deres Saar, Feltherrer og
Kejsere byggede pragtfulde Villaer, og den rom.
Demimonde søgte Eventyr og Forretning. Ogsaa
rundt om i Prov. opstod talrige Badesteder ved
Mineralkilderne, og adskillige af de nutildags
mest søgte Badesteder bevarer Bygninger og
Levninger af storartede Badeanlæg fra
Romernes Tid, saaledes Aachen, Baden-Baden, Baden
ved Wien, Wiesbaden, Aix-les-bains, Pyrmont,
Bath o. a.
Efter Roms Forfald gik ogsaa det meste Badeliv
til Grunde, om end Mineralkilderne sikkert
stadig har været søgte af syge Mennesker. I det
hele spillede B. en meget ringe Rolle i
Middelalderen; kun bl. Araberne i Spanien og hos
Orientens Folk anvendtes stadig B., særlig
Svedebade (»tyrkiske Bade«). Først i 13., 14. og
15. Aarh. bliver Brugen af B. mere almindelig
i Europa. Grunden var dels, at Korstogene
bragte Kendskab til Orientens Skikke til Europa,
dels at den store Udbredelse af Syfilis og
Spedalskhed gjorde en bedre Hudpleje ønskelig.
Det var navnlig Svedebade, som anvendtes, og
»Badstuer« oprettedes dels i Klostrene, dels ved
private Huse. Da Kirken understøttede Sagen,
blev det Skik, at rige Folk oprettede B. for
de fattige, de saakaldte »Sjælebade« (til Fordel
for Giverens Sjæl), ligesom Menigheden og det
offentlige oprettede Badstuer for Menigmand.
Hvor stor en Rolle B. kom til at spille, kan
ses af, at det, der nu kaldes Drikkepenge, i
Datiden benævnedes »Badepenge«. Sammen med
B. anvendtes ofte Kopsætning, Aareladning
og Barbering, hvorfor det blev alm., at
Badstuerne forpagtedes af de laveste Kirurger.
Efterhaanden udvikledes herved et særligt Lav,
Baderne. De offentlige Badeanstalter, hvor ofte
Mænd og Kvinder badede sammen, kom senere i
Vanry paa Grund af den Usædelighed og
Drukkenskab, som mange Steder gik i Svang.
Indførelsen af Linned (Skjorter og Lagener) i St. f.
Uld og Skind bidrog ogsaa til at gøre Badning
mindre nødvendig. Badstuerne og den alm.
Badning forsvandt derfor efterhaanden, hvilket
m. H. t. den alm. Renlighedssans betød et stort
Tilbageskridt.
Imidlertid var der sket et stort Opsving i
Brugen af de naturlige Kilder. Fra 14. Aarh.
hører man, at Folk for deres Helbreds Skyld
foretager længere »Baderejser« til Kilder, som havde
vundet særligt Ry for helbredende Kraft. Det var
dels de fra Oldtiden kendte Badesteder, dels
nyopdagede Kilder, som snart blev stærkt søgte,
snart igen sank hen i Forglemmelse. Det var
mest de varme Kilder, som benyttedes, de
Badende — i Reglen Mænd og Kvinder sammen —
opholdt sig i Timevis, ofte 8—10 Timer i Træk i
store Bassiner, Pisciner, hvor Vandet fra Kilderne
strømmede igennem. Til Fattige indrettedes
»Fribade« under aaben Himmel, til de Velhavende
byggedes B. inde i Husene. Mange Steder
benyttedes Kildevandet samtidig til »Drikkekure«.
 |
| Fig. 1. Finsk Badstue. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
