- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bad - Bad, kem. - Badachschan - Badagar, se Toda - Badagri - Badajoz, Prov. i det sydvestlige Spanien - Badajoz, Juan de, sp. Arkitekt i 1. Halvdel af 16. Aarh. - Badalocchio, Sisto, se Rosa - Badalona - Badarayana ell. Vyasa, indisk Filosof fra ubekendt Tid - Baddeleyit - Badeanstalter, se Bad - Badekar, se Bad - Badekur, se Bad - Badelundsåsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reaktion. Ved langvarige varme Bade og hos
svage Personer maa den Badende efter Badet
hvile 1—2 Timer, varmt tildækket. Ved længere
Tids fortsat Badebehandling kan Virkningen paa
Nervesystemet opsummeres og blive saa stærk,
at Patienten kommer i en nervøs Ophidselsestilstand
(»Overbadning«) med Søvnløshed, Irritabilitet,
Depression, som kan nødvendiggøre Badekurens
Afbrydelse i alt Fald for en Tid.
E. F.

Bad kalder man i kem. Laboratorier
et Apparat, der tjener til Overføring af en
ensartet Varme til Legemer, der skal opvarmes.
Man benytter dette i de mest forsk. Øjemed,
til Digerering, til Destillation, til Fordampning,
til Tørring. Alt efter det Stof, hvorved Varmen
overføres, skelner man imellem Vand-, Olie-,
Parafin-, Metal-, Damp- og Luftbade.
Vedligeholdelse af konstant Temp. i B., opvarmede ved
Gas ell. Elektricitet, opnaas oftest ved
automatisk Regulering af Varmetilførslen.
(O. C.). R. K.

Badachschan, Landskab i den nordøstlige
Del af Afghanistan, mellem Amu-darja’s
Kildeflod Pändsch og Hindukoh, er mod S. og Ø. et
vildt Bjergland, lavere mod N. og V. Klimaet
er tørt. Vinteren er kold, og Sneen kan ligge
i Maaneder. Sommeren er hed. Floddalene
tillader Dyrkning med kunstig Vanding. Mest
dyrket Land findes i Floden Kotshas Dal.
Indbyggerne, mest Tadsjiker og Usbeker, i alt c.
100000, lever overvejende af Landbrug ell. som
Nomader med Hjorder af Faar, Jakokser,
Kashmirgeder, Heste og Kameler. I Bjergene findes
Rubiner og Lapis Lazuli. Hovedstad er Djerm,
1460 m o. H.
M. V.

Badagar, se Toda.

Badagri, Havnestad i den britisk-afrikanske
Koloni Lagos, ligger 65 km V. f. Lagos, Den
var tidligere et af de vigtigste Slavemarkeder,
men har nu mest Bet. ved sin store Udførsel af
Palmeolie.
C. A.

Badajoz [waða↱кåþ], Prov. i det sydvestlige
Spanien, omfatter den sydlige Halvdel af
Landskabet Estremadura og grænser mod N. til
Provinsen Caceres, mod Ø. til Toledo og Cordoba,
mod S. til Sevilla og Huelva og mod V. til Portugal.
Arealet er 21894 km2 med (1910) 593205
Indb. ell. 27 pr km2. Provinsen hører til den
sp. Højslette og ligger mellem Sierra Morena i
S. og Sierra de San Pedro i N. ell. optager
den mellemste Del af Guadianas Strømomraade.
Terrainet, der er jævnest i Prov.’s mellemste
Del og mere kuperet hen imod de nordlige og
sydlige Randbjerge, gennemskæres af talrige
Floddale, der tilhører Guadiana og dens Tilløb,
af hvilke mange er udtørrede om Sommeren.
I Juli og Aug. er Landskabet forbrændt af
Solen; alt er dækket af Støv, og selv den blaa
Himmel er tilsløret af Støvtaagen (Calina).
Først ved Efteraarsjævndøgn begynder der at
falde Regn. Kun i de højestliggende Egne
træffes Skov; i øvrigt træffes Krat, Heder og
Græsland, og i visse Egne er det dyrkede Land
fremherskende; dette gælder saaledes Tierra
de Barros
ell. Prov.’s centrale Del S. f. Guadiana.
I disse Egne avles Korn, Vin, Oliven og
Grønsager. Den vigtigste Næringsvej er dog
Kvægavlen og især Faareavlen. Bjergværksdriften
er ubetydelig, skønt der findes en Del
Metaller. Prov.’s Hovedfærdselsaare er Banen
fra Madrid til Lissabon, der sender nogle
Sidelinier til begge Sider.

Provinsens Hovedstad B. ligger 599 km
VSV. f. Madrid og 5 km fra Portugals
Grænse, 155 m over Havet ved den venstre
Bred af Guadiana, over hvilken Flod fører en
1/2 km lang Stenbro med 28 Buer. (1910) 35039
Indb. B. er Fæstning og Sæde for en Generalkaptajn
og for en Biskop. Byen deles i en øvre
og nedre Staddel og er en ret skummel og
smudsig By. Dens fornemste Bygning er
Domkirken. Indb. lever af Agerbrug, Kvægavl,
Tilvirkning af Hatte, Læder og Fajance samt
Handel med Korn og Uld. — B. er Romernes
Pax Augusta. Maurerne kaldte Byen Bax Augos
ell. Bataljos, hvoraf det nuv. Navn er opstaaet.
Fra 1030 til 1094 var B. Hovedstad i et eget
maurisk Kongerige. 1168 erobredes B. af
Portugal, men Maurerne tog Byen tilbage og
beholdt den, indtil Alfons IX af Kastilien 1235
fratog dem den for bestandig. I den nyere
Tid har B. været Grænsefæstning mod Portugal
og udholdt fl. Belejringer, saaledes 1811, da den
to Gange stormedes af Franskmændene,
hvorefter den belejredes af Englænderne, indtil den
1812 overgav sig til Wellington. I B. er
Maleren Morales og Fredsfyrsten Godoy født.
H. P. S.

Badajoz [waða↱кåþ], Juan de, sp. Arkitekt
i 1. Halvdel af 16. Aarh. Hans Hovedværker er
S. Marco Kloster i Leon (først fuldendt 100 Aar
senere) og Facaden af Korsgangen ved Klostret
S. Zoil i Carrion de los Condes, begge
Eksempler paa den pragtfulde, rigt og fantastisk
dekorerede sp. Renaissancestil.
C. A. J.

Badalocchio [-↱låkio], Sisto, se Rosa.

Badalona [waða↱låna], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Barcelona, ligger 10 km NV. f.
Barcelona. (1900) 19240 Indb. B. har smukke
Landsteder og driver Fabriks- og
Skibsbygningsvirksomhed. B. er Romernes Baetulo.
H. P. S.

Bādarāyana ell. Vyāsa, indisk Filosof fra
ubekendt Tid; Forf. af »Brahmasūtra«
(»Çarīrakasūtra« »Vedāntasūtra«; udgiven med
Çankara’s Kommentar bl. a. i Bibliotheca Indica
[1854—63] af Roer og Rāma Nārāyaṇa Vidyāratna;
»Die Sūtras des Vedānta oder die
Çarīraka-Mīmāmsā des Bādarāyaṇa nebst dem
vollständigen Commentare des Çankara, aus dem
Sanskrit übersetzt von Paul Deussen« [Leipzig 1887]),
Vedānta-Lærens Hovedtekst. — Ogsaa Navn paa
en med. og en astron. Autoritet.
(S. S.). D. A.

Baddeleyit [bädə£i↱it], et Mineral, bestaaende
af Zirkonsyre, ZrO2; det krystalliserer monoklint.
Farven varierer fra hvid, gennem alle brune
Nuancer til helt sort. Er i nyere Tid fundet paa
Ceylon og i Brasilien, ogsaa som
Bjergartsbestanddel paa Aln-Øen i Sverige.
O. B. B.

Badeanstalter, se Bad.

Badekar, se Bad.

Badekur, se Bad.

Badelundsåsen er en af de mærkelige
Rullestensaase, der ligger lejrede i Retningen fra N.
til S. i Landskaberne omkr. Mälaren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free