Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Badenweiler, Landsby og Badested - Badeovn - Bader - Bader, Clarisse, fr. Forfatterinde (1840-1902) - Badested, se Bad - Badia - Badianfrø, se Stjerneanis - Badinguet - Badong, Malajstat - Badrinath, Valfartssted i britisk Ostindien, - Badskær (Badsker) ell. Bartskær, d. v. s. Barbér (se Amtsbarber og Bader) - Badstrup-Taarnet - Badstue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Jernbanestationen Müllheim, ved den sydvestlige
Udløber af Hochblauen i Schwarzwald, 422
m o. H. Stedet ligger godt beskyttet mod Vinde,
udmærker sig ved ensartet Temperatur og absolut
Renhed og Støvfrihed af Luften. Der findes
en indifferent svagt lithionholdig Kilde af Temp.
26,4°, som benyttes til Drikke- og Badekure.
Som Kurmiddel anvendes ogsaa Moor- og
Slambade, samt Terrainkure, Mælke-, Valle-, Kefir-
og Druekure. P. Gr. a. det milde Klima søges
Stedet meget af Patienter med Lunge- og
Strubelidelser, samt af svækkede, nervøse og anæmiske
Patienter. Badene anvendes ogsaa ved Gigt,
Reumatisme og Kvindesygdomme. B. er ved en
bekvem Vej forbundet med de i forsk. Højder
liggende Kurstationer: Oberweiler, 242 m
o. H., Hausbaden 524 m o. H., Blauen
1167 m. o. H. Sæsonen varer fra April til Slutn.
af Oktbr, der kommer aarlig 5—6000 Kurgæster.
1784 opdagede man i B. et velbevaret rom. Bad,
som indeholder 4 store og 8 smaa Baderum
foruden Svedebade, talrige Paaklædningsværelser
o. s. v. Det er helliget Schwarzwald’s Diana
(Diana Abnoba). Slottet B., der ligger paa en
isoleret Bjergkegle, 475 m højt, erobredes 1633
af de Kejserlige, ødelagdes 1678 af Franskmændene.
E. F.
Badeovn er en Ovn, der tillige er
Varmtvandsbeholder, saaledes at denne er stillet oven
paa Ovnen og modtager sin Varme herfra. Den
tjener til at forsyne et enkelt Kar med varmt
Badevand og benyttes derfor i de Badeværelser,
der indrettes i Beboelseslejligheder.
Vandbeholderen kan enten være aaben og maa i saa Fald
staa højere end Badekarret, saa at Vandet ved
eget Tryk kan flyde til Karret, ell. ogsaa lukket
og i fast Forbindelse med en Trykvandsledning,
der afgiver det kolde Vand til Beholderen og
driver det opvarmede Vand gennem et Rør hen
til Hanen over Karret; i saa Fald maa B. være
solidt konstrueret, for at den kan modstaa det
stærke indvendige Tryk. Nutildags bruges
meget Gasbadeovne, der er indrettede
saaledes, at Vandet fra Vandledningen cirkulerer i
Rør, som opvarmes direkte af en stor Gasflamme.
For at forhindre Sprængning af Rørene ved for
stærk Opvarmning er de i Reglen konstruerede
saaledes, at der kun kan aabnes for Gassen, naar
Vandet løber. De har den Fordel, at man i
Løbet af faa Minutter kan faa varmt Vand, men
ved mangelfuld Konstruktion ell. ukyndig
Betjening kan de give Anledning til Ulykkestilfælde
ved Gasforgiftning, og selv ved rigtig Anvendelse
bliver Luften i Badeværelserne let daarlig. En
Ulempe er det ogsaa om Vinteren, at Ovnen
ikke som de ældre Badeovne opvarmer
Badeværelset, men kun Badevandet.
E. F.
Bader kaldtes i ældre Tid en Mand, der
holdt Badstue. Af Badstuer var der mange fra
gamle Tider; men da de tit var Arnesteder for
meget smitsomme Sygdomme (Syfilis, Pest o. s. v.),
aftog deres Antal efterhaanden. 1711
lukkedes Badstuerne i Kbhvn under den store
Pestepidemi, og senere fandtes kun faa (1746 f.
Eks. 5, 1757 kun 3 i Kbhvn). B. gav sig af med
Kopsætning og praktiserede jævnlig som
Kvaksalvere. Barbererne, i hvis Rettigheder de
stadig gjorde Indgreb, protesterede jævnlig mod
at have noget med B. at gøre. Det angives
alm., at de af og til kaldtes Badskærere, men
dette er vistnok en Fejltagelse, da en Badskær
vistnok altid er det samme som en Bartskær
ell. Barber.
G. N.
Bader [ba↱dæ.r], Clarisse, fr.
Forfatterinde (1840—1902), har skrevet en Række
grundige Arbejder om Kvindens sociale Stilling,
særlig i Fortiden, hvoraf fl. prisbelønnedes. Af disse
skal nævnes: La femme dans l’Inde antique
(1864), La femme biblique (1865), La femme
grecque (2 Bd 1871), La femme romaine (1877)
og La femme française dans les temps modernes
(1883). Hun har ogsaa skrevet interessante
Monografier over Filantroperne Grev de Chambrun
(1889) og Hertugen af Nemours (1897).
Badested, se Bad.
Badia (»Abbedi«), Navn paa fl. Smaabyer i
Italien, hvoriblandt 1) B. Calavena i
Norditalien, Prov. Verona, ligger 16 km NØ. f.
Verona. (1911) 3300 Indb. B. C. har Marmorbrud
og er kendt som Hovedbyen for de tidligere
tysktalende »tretten Sogne« (tredici comuni);
og 2) B. Polesine i Norditalien, Prov.
Rovigo, ligger 27 km V. f. Rovigo ved højre Bred
af Adige. (1911) 6850 Indb.
H. P. S.
Badianfrø, se Stjerneanis.
Badinguet [badæ~↱gæ], Navnet paa den Murer,
hvis Klædning Napoleon III 1846 benyttede paa
sin Flugt fra Ham; Navnet blev derfor anvendt
som Spottenavn paa Napoleon selv.
Badong, Malajstat paa Øen Bali i Ostindien,
er holl. Vasalstat og har c. 150000 Indb. samt en
Hovedstad af samme Navn.
Badrinath, Valfartssted i britisk Ostindien,
Distrikt Gharwal, ligger i 3075 m’s Højde i den
øvre Ganges-Dal ved Foden af den 7126 m høje
Bjerggruppe af samme Navn, har et meget
gammelt, overordentlig rigt Vishnu-Tempel samt
varme Kilder paa 54° og besøges aarlig af
henved 50000 Pilegrimme. Et af de mindst
besværlige Passer til Tibet fører her forbi.
M. V.
Badskær (Badsker) ell. Bartskær, d. v. s.
Barbér (se Amtsbarber og Bader).
Badstrup-Taarnet. I Uggeløse Sogn, henved
12 km S. f. Hillerød, ligger paa en Bakke tæt
ved Badstrup Sø betydelige Rester af et
ejendommeligt Forsvarsværk fra den tidlige
Middelalder; den nederste Del af et cirkelrundt Taarn,
hvis svære Mure bestaar af en ud- og indvendig
Fraadstensbeklædning om en Kerne af raa
Kampesten lagte i Kalkmørtel. Taarnets
indvendige Tværmaal er c. 9 m, og det staar nu
med en Højde af henved 6 m. Ved en af
Nationalmuseet foretagen Udgravning af Jorden
omkr. det er fremdraget nogle Sølvmønter fra
Valdemar den Stores Tid. Ruinen er fredlyst.
C. Ngd.
Badstue (isl. baðstofa) kaldes paa Island det
Værelse paa en isl. Gaard (bær), der tjener til
Opholdssted for hele Husstanden og da baade
til Arbejds- og Soveværelse, men er som oftest
afdelt i fl., mere ell. mindre skarpt afgrænsede
Afdelinger. Navnet betegnede opr. kun
Badeværelse i egl. Forstand, men gik efterhaanden
over til at betyde Gaardens eneste opvarmede,
altsaa eneste (om Vinteren) beboelige Værelse.
Smlg. Bad.
F. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
