- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Badstue-Rev, Store Bælt - Badus, Bjerg, se St Gotthard - Badutspring - Bael, Belanødder, Modjabær - Baen, Jan de, holl. Portrætmaler (1633-1702) - Baena, By i Sydspanien - Baer, Karl Ernst v., russ. Zoolog (1792-1876) - Baertsoen, Albert, belgisk Maler og Raderer (1866- ) - Baesa - Baeza, By i Nordspanien - Baffetas - Baffi, Vincenzo, ital. Digter, (1832- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Badstue-Rev, Store Bælt, et Stenrev paa et
bredt Flak, der udgaar fra Badstue-Klint paa
Sydsiden af Indløbet til Korsør Havn. Paa Revet
ligger en Samling store Sten, der hedder
Blinde-Badstue. Flakket er afmærket.
G. F. H.

Badus, Bjerg, se St Gotthard.

Badutspring, et komisk Spring, der med
Hensigt udført kejtet fordrer desto større
Behændighed. Henføres til va tout (det gælder alt),
altsaa et Spring, hvor alt sættes paa Spil.

Bael, Belanødder, Modjabær
(lat. fructus belae), Frugten af en ind. Palme,
Aegle Marmelos, benyttes i Medicinen som
adstringerende Middel.
K. M.

Baen [ba.n], Jan de, holl. Portrætmaler
(1633—1702), Elev af Pieman og J. Backer, stod
særdeles højt i Samtidens Gunst (var en Tid
Karl II af Englands Gæst, blev senere Oraniernes
yndede Hofmaler) og fik derfor ogsaa
Bestillinger i stor Mængde paa Portrætter fra den
fornemme Verden; bl. disse kan nævnes Billeder
af J. de Witt (Amsterdam Museum) og Johan
Moritz af Nassau (Haag). Sønnen, Jakob
(1673—1700) førte et meget omflakkende Liv som
Portrætmaler og havnede i Wien, hvor han døde,
kun 27 Aar gl.
A. Hk.

Baena [wa↱æna], By i Sydspanien, Provins
Cordoba, ligger 53 km SØ. f. Cordoba. (1900)
14539 Indb. B. er en gl. By med rom. og
middelalderlige Bygningsrester. Den driver Handel
med Vin, Korn, Olie og Heste.
H. P. S.

Baer [ba.r], Karl Ernst v., russ. Zoolog, f.
17. Febr 1792 paa Faderens Gods i Estland, d.
28. Novbr 1876 i Dorpat. I denne By studerede
han Medicin fra 1810—14, tog derefter til Würzburg
og kastede sig med Iver over Zootomien.
1817 blev han Prosektor ved Univ. i Königsberg
under den bekendte Fysiolog Burdach og 1822
dennes Efterfølger som Prof. i Zootomi.
Han grundede det zoologiske Museum i Königsberg
og blev 1826 Direktør for den derværende anatomiske
Samling. 1829 modtog han Opfordring fra Petrograd
om at komme dertil som Medlem af det kejserlige
Akademi og for at overtage Posten som Prof. i Zootomi.
Han tog imod Kaldelsen, men vendte allerede det
flg. Aar tilbage til Königsberg, dog kun for
atter (1834), efter fornyet Opfordring, at
overtage sin Stilling i Petrograd. 1837 berejste
han Lapland og besøgte Novaja Semlja. 1851—56
undersøgte han Fiskerierne i Peipus-Søen,
Østersøen og det kaspiske Hav. 1862 tog han
sin Afsked som »Akademiker«, men blev valgt
til Æresmedlem af det berømte Akademi. B.
har indlagt sig store Fortjenester af Zootomien
og navnlig af Læren om Dyrenes Udviklingshistorie.
Af hans talrige litterære Arbejder kan nævnes:
De ovi mammalium et hominis genesi (1827),
i hvilket Pattedyrægget for første Gang
er beskrevet, samt hans Hovedværk: »Ueber
Entwickelungsgeschichte der Thiere« I—II (1828—37),
om hvilket man med Rette kan sige, at
det danner Grundlaget for hele den moderne
Embryologi. I sine »Reden und kleine
Aufsätze« (1864—77) stiller han sig i Modsætning
til Darwin’s Lære. Hans Undersøgelser af det
kaspiske Hav, publicerede i Petrograd-Akademiets Skr,
berigede Videnskaben med en
Mængde nye Iagttagelser. Om hans Liv og
Virken findes udførlige Oplysninger i hans
Autobiografi (Petrograd 1866). Hans Forhold
til Darwinismen er fremstillet af Seidlitz i
»K. E. von B. und die Darwinsche Theorie«
(Leipzig 1876).
(J. C.) R. H. S.

Baertsoen [↱ba.rtsu.n], Albert, belgisk
Maler og Raderer, f. i Gent 1866, har studeret
under Roll i Paris og nævnes som en af Stifterne
af Secessionsudstillingen i München. Baade
i sine Oliebilleder, Pasteller og Raderinger
vælger han Motiver fra de fredelige gammeldags
Smaabyer i Belgiens Kystegne, Byer, hvor
Livet synes at være slumret ind, og hvor gamle,
sværtede Huse og tunge Flodbaade fælder deres
Spejlbillede ned i de stille Grachter. Gerne
vælger han at fremstille disse Partier i Vintermorgenens
graa slørede Lys ell. i Aftendæmringens
bløde Skær og finder i saadanne Emner
Udtryk for en egen melankolsk Poesi. Af hans
Værker nævnes: »Aften i en flamsk By« (1891),
»Aften paa Schelde«, »Aften i Nieuport«,
»Snemorgen i en flamsk By« (1895, i Museet i Gent),
»Flamsk Kanalparti« (1895 i Luxembourg
Museet), »Gamle Skibe i Brügge« o. a., bl. a. i
Museerne i Antwerpen og Brüssel.
A. R.

Baesa [hebr. ba´a∫a], blev Konge i Efraims
Rige efter at have dræbt Forgængeren Nadab og
hans Slægt, og regerede 24 Aar; hans Kongesæde
var Tirsa. Han sluttede Forbund med Aramæer-Kongen
Benhadad og angreb med ham Juda’s
Konge Asa, idet han belejrede Rama. Da Asa
havde vundet Benhadad for sig, drog B. tilbage
og maatte kæmpe med den tidligere Forbundsfælle.
Om denne Kamps Udfald og hans øvrige
Regering høres intet.
J. P.

Baeza [wa↱æþa], By i Nordspanien, Prov. Jaen
ligger 35 km NØ. f. Jaen 600 m o. H. paa Bjergryggen
Loma de Ubeda mellem Guadalquivir og
Guadalimar. (1900) 14379 Indb. B. har en Del
gotiske Bygningsværker og et Seminarium som
Levning af det tidligere Univ. Byen, der
tidligere var vigtigere end nu, lever af Handel
med Landbrugsprodukter. B. ell. Romernes
Beatia var indtil 1228 maurisk Residensstad og
skal da have haft over 150000 Indb.
H. P. S.

Baffetas [eng. ↱bäfetäs], ostindiske hvide
Katuner, som til Dels indføres ufarvede til
Europa og trykkes her.
K. M.

Baffi, Vincenzo, ital. Digter, f. 1832 i
Acri i Syditalien. Han blev Embedsmand
(Justitiarius i Neapel) og erhvervede sig et anseligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free