Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens, dansk Digter (1764-1826) - Baghalpur, d. s. s. Bagalpur - Baghelkand, d. s. s. Bagalkhand - Bagheria, By paa Siciliens Nordkyst - Baghirmi, se Bagirmi - Baghold - Bagindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digteren fortjent Oprejsning. Ganske vist kunde
B.’s irritable Gemyt vanskelig finde sig i at blive
overfløjet af nogen anden, og stærk personlig
Bitterhed har han sikkert næret mod den Mand,
der i Tillid til sit engang vundne Navn paa denne
Tid dristede sig til at byde Publikum Værker,
der paa ingen Maade var det værdige. Men naar
man sammenligner hans Harme over
Litteraturens og Sprogets Forfald med den, der tidligere
havde ført ham »Gengangeren« i Pennen uden
at ænse den Forbitrelse, han mange Steder
maatte vække, vil man indse, at der har ligget
meget ærligt og sandt i hans Bestræbelser. I det
hele førte B. ogsaa Polemikken med en
Overlegenhed og Vittighed, som hans Modstander
ganske savnede, der lod sine litterære Forposter
(Wegener, Hjort, Molbech o. fl.) fægte for sig,
ligesom han ikke gaar nær saa langt i
personlige og smaalige Angreb som Modparten. For
B.’s Vedk. udkæmpedes Striden hovedsagelig i
Tidsskrifter, først i de af J. K. Høst redigerede
»Dannora« og »Nordiske Tilskuer«, senere i hans
egne »Søndagen«, »Lille Søndag-Aften«,
»Skuddagen« og »Danfana«. I disse findes B.’s
Kritikker af »Hakon Jarl«, »Axel og Valborg« og
»Correggio«, om hvilke B., ved Siden af en ikke altid
æstetisk begrundet Paavisning af deres Mangler,
udtaler sig meget anerkendende; om Spektakelstykket
»Hugo v. Rheinberg« samt Syngespillene
»Røverborgen« og »Ludlams Hule« ved han
derimod ikke dadlende Ord nok. Foruden disse
Anmeldelser har B. under Striden forfattet en
Mængde polemiske Smaaskrifter, hvoraf de
betydeligste er »Pindsvinet«, den udmærket
overlegne og skønne »Per Vrøvlers Kommentar«,
»Asenutidens Abrakadabra« samt »Breve til
Adam Oehlenschläger fra Jens Baggesen«; dette
sidste Skr. havde en Udfordring til en latinsk
Disputats fra 12 unge, fanatiske Oehlenschlägerianere
(»Tylvten«) til Følge, som B., kraftig
understøttet af Grundtvig, den eneste betydelige
Aand, som under Striden havde stillet sig ved
hans Side, naturligvis afslog. I Forvejen var B.’s
Opera, »Trylleharpen«, ved sin Fremkomst
bleven gjort til Genstand for en uforskammet og
grundløs Beskyldning for Plagiat af P. Hjort.
Det er let forstaaeligt, at B. under disse urolige
Forhold ikke kunde samle sit Sind til at
frembringe meget af Bet.; imidlertid udsendte han
dog »Poetiske Epistler« (1814) og skrev i
»Danfana« adskillige Digte af Værd som Cyklus’en
»Balders Igenkomst eller Digte til Nanna«,
fremkaldt ved den allerede graanende Digters
Forelskelse i en ung Pige; fremdeles Fragmentet
»Thora af Havsgaard«, foruden den af ham selv
saare højt stillede filosofiske Gaade »Det evige
Sindbillede«, der imidlertid — som Grundtvig
med Rette indvendte — kun var en tom
Tankeleg. I »Rosenblade med et Par Torne« (1819)
stiller B. sig mere imødekommende over for sin
Fjende; man mærker, at han er træt og ønsker
at gøre Ende paa Striden. Først næste Aar saa
han sig i Stand til at rive sig løs fra de lidet
hyggelige Vilkaar, under hvilke han levede, og
med sin Familie drage Syd paa. Men Ulykken
havde ikke sluppet sit Tag i ham; kort efter sin
Ankomst til Paris blev han hæftet for en gl.
Fordring og maatte tilbringe nogen Tid i
Gældsfængsel. Senere angrebes han af en langvarig
Sygdom, og næppe havde han rejst sig fra
Sygelejet, før han mistede sin Hustru og yngste Søn.
Denne sidstes Død bragte yderligere B. ind paa
den positive Religion; fra nu af er han stærkt
optagen af at udarbejde en »Philosophie des
Christenthums«. De flg. Aar (1823—24) tilbragte
han mest i Schweiz, hvor det lykkedes ham at
fuldføre sit sidste store Arbejde, det episke Digt
»Adam und Eva oder die Geschichte des Sündenfalls«,
maaske B.’s mest modne og alvorlige
Poesi. Hermed var ogsaa hans Kræfter udtømte;
en Nyresygdom nødte ham til at flakke om fra
Badested til Badested, dog uden noget Sted at
finde Lindring. Det sidste Aar af sit Liv tilbragte
han hovedsagelig i Dresden, indtil han i
Efteraaret 1826 i en meget lidende Tilstand søgte at
naa tilbage til Danmark. Dette skulde dog ikke
lykkes; i Frimurerordenens Hospital i Hamburg
udaandede den Digter, om hvilken det træffende
er sagt: »Han var hele sit Liv igennem en lidende
Aand, en Aand i Skærsilden«. B. ligger
begravet paa Skt Jørgens Kirkegaard i Kiel. (Litt.:
A. Baggesen, »Jens B.’s Biographie«, I—IV
[1843—56]; Kr. Arentzen, »B. og Oehlenschläger.
Litteraturhistorisk Studie«, I—VIII [1870—78];
Jul. Clausen, »Jens B.« [1895]).
J. Cl.
Baghalpur, d. s. s. Bagalpur.
Baghelkand [-gel-], d. s. s. Bagalkhand.
Bagheria [bage↱ria], By paa Siciliens
Nordkyst, Prov. Palermo, ligger 18 km Ø. f. Palermo
paa en frugtbar Slette. (1911) 20950 Indb. Ved
B. ligger mange Landsteder, hvoraf dog fl. er
forfaldne.
H. P. S.
Baghirmi [-↱gir-], se Bagirmi.
Baghold. En Troppestyrke siges at ligge i B.,
naar den har indtaget en skjult Opstilling paa
Fjendens Fremrykningslinie, ell. i Nærheden af
samme, med den Hensigt at overfalde ham
pludselig. Anvendelsen af B. begunstiges, naar
Fjenden udviser Skødesløshed med sin
Sikringstjeneste, ell. naar han forfølger uforsigtig. B.
anvendes derfor saavel mod Fjenden under March
som under Fægtning og rettes med størst
Udbytte mod hans Flanke ell. Ryg.
B. P. B.
Bagindien, den østligste af de tre store
Halvøer, som fra Asien strækker sig mod S. Grænsen
mod N. er ubestemt, da Østtibets og Jynnans
Bjergkæder uden nogen Adskillelse fortsætter sig
over i B. Mod V. beskylles B. af den bengalske
Havbugt, som danner Martaban-Bugten. Mod S.
løber B. ud i den lange Halvø Malaka, hvis
Sydspids Kap Buro kun ligger 1 1/4° N. f.
Ækvator. Mod Ø. beskylles B. af det sydkinesiske
Hav, som danner Siam-Bugten og Tonkin-Bugten.
B.’s Kyster er de fleste Steder omgivne af en
bred Fladsø, og store Havdybder findes kun faa
Steder nær ved Land. Kysten er gennemgaaende
lav og flad, ofte sumpet, særlig gælder dette i de
store Deltaer. Nogle Steder, f. Eks. i det sydlige
Arakan, Tenasserim og det sydlige Anam, gaar
dog Bjergene ud til Kysten og danner en
indskaaren Klippekyst med gode Havne.
Terrainforholdene i B. beherskes af det Antal
Foldekæder, som fra N. strækker sig vifteformet ned
gennem Halvøen. De vestlige Grænsebjerge
danner en Bue, hvis konkave Side vender mod SØ.
I Egnen ved Iravadis Kilder danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
