- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
511

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Namkiu-Bjergene Vandskellet mellem Iravadi og
Brahmaputra. I Daphapum naar de en Højde af
4575 m. SV. f. Brahmaputras Biflod Dihing
fortsættes de af Patkoi Bjergene og længere mod
V. af Naga-Bjergene, hvis Toppe naar c. 3000
m. Gamle Sandsten og Skifre, Kridt- og
Tertiærdannelser opbygger disse Bjerge. I Landskabet
Manipur og videre mod S. optræder et stort
Antal parallelle Kæder omtr. fra N. til S. I
Længdedalene mellem disse løber Floder, dels til
Brahmaputra, dels til Iravadi og Arakan-Floden,
som falder ud i det bengalske Hav ved Akyab.
Bjergene faar nu Navnet Arakan Yoma og
fortsætter sig mod S., indtil de ender ved Kap
Negrais. En videre Fortsættelse er Øgrupperne
Andamanerne og Nikobarerne. Ø. f. Arakan
Yoma strækker sig fl. lavere Kæder fra N. til S.,
adskilte ved mere ell. mindre brede Sletter, som
gennemstrømmes af Iravadi og dens Bifloder.
Mellem Iravadi og Sittang-Floden strækker sig
Kæden Pegu Yoma, som i Vulkanen Popa naar
en Højdeaf 1512 m. Ø. f. Sittang følger Kæden
Punglung ell. Myelat, hvis højeste Punkt er 2241
m o. H. Disse Bjerge adskilles ved den af Salwen
gennemstrømmede Dal fra den lange Kæde, som
fra det sydvestlige Kina strækker sig gennem
hele B. og ned paa Malaka. Under c. 20° n. Br.
fører denne Kæde paa Grænsen af Birma og
Siam Navnet Tanentaunggyi og naar i Loitoi
2900 m. Ø. f. Salwens Munding kaldes Kæden
Kokarit. Ned gennem Tenasserim og Malaka
bliver Bjergene lavere, og der optræder et
Antal dybe Sænkninger. Den første af disse er de
tre Pagoders Pas (220 m) Ø. f. Malmen. S. f.
Tavoy naar Bjergtoppen Myengmoletkhat 2160
m, men herefter følger det 230 m høje Pas Kao
Maun. Bjergene opløses nu mod V. i en Sværm
af Øer, Mergui Archipelet, og paa Fastlandet
optræder ingen Højder over 1500 m. Under c. 10°
n. Br. kommer Lavningen ved Kra. Malaka er
her kun 100 km bred, og Vandskellet mellem
Kra-Floden, som løber mod V., og Tshamshaun
mod Ø. er kun 76 m o. H. Længere S. paa
fortsættes Kæden med Højder paa 1200—1300 m.
Ø. f. denne lange Kæde breder sig i Siam det
lavtliggende frugtbare Menam-Bækken,
begunstiget af Menam-Flodens Sejlbarhed. N. og Ø. f.
Menam-Bækkenet følger Laos-Plateauet, som
synes at være en Fortsættelse af Jynnan-Plateauet.
Mod N. ved Kinas Grænse ligger det
endnu ret højt og er gennemfuret af dybe Dale,
som gennemstrømmes af Mekong og dens
Bifloder. Længere mod S. er Plateauets Højde kun
200—400 m, under 14° n. Br. dannes Plateauets
Sydgrænse af en skovklædt Brudrand, kendt
under Navnene Dong Phya Fai og Dong Rek, ndf.
hvilken Kystsletten i det sydlige Siam og
Kambodsha ligger. Laos-Plateauet har for en stor
Del Kalkbund og er lidet frugtbart. Ø. f. Plateauet
følger den sidste af B.’s Foldekæder, den
anamesiske Kordillere, som strækker sig mod SØ. i
en Bue langs Østkysten. Under 20° n. Br. har
Toppen Pu San en Højde af 2760 m, SV. f. Hue
naar Pu Atuat en Højde af 2500 m, længere mod
S. overstiges ikke 2000 m. Neden for Kordilleren
strækker sig en smal Alluvialslette, som mod N.
gaar over i Sonkas Delta, mod S. i Mekongs. Af
B.’s Floder er Salwen opfyldt af Strømhvirvler
og derfor ikke sejlbar. Mekong er sejlbar fra
Mundingen til Strømhvirvler ved Sambor (12°
n. Br.), Menam er sejlbar fra sin Forening med
Meping under 16° n. Br. Iravadi kan besejles til
Bahmo, Songka til Manhau i Sydkina. Store
Deltaer dannes af Iravadi, Menam, Mekong og
Songka.

Klimaet er tropisk og beherskes af de med
Aarstiden skiftende Monsuner. I Sommerhalvaaret
er Sydvestvinde overvejende, i Vinterhalvaaret
Nordøstpassaten. Den forsk. Eksposition
for Vindene frembringer i B. et Antal forsk.
Klimatyper. Vestkystens Landskaber: Arakan,
Pegu, Tenasserim faar meget store Regnmængder
om Sommeren, medens Vintermonsunen
bringer Tørtid. Akyab har i Middeltemperatur
for Jan.: 20,8°, for Maj 29,3°. Den aarlige
Regnmængde er 495,8 cm. Decbr-Apr. er Tørtid.
Middeltemp. i Rangun er for Jan.: 23,7°, for Apr.
29,4°. Regnmængden er 251. Tørtiden har samme
Varighed som i Akyab. Efter den voldsomste
Regntid stiger de fleste Steder Temp. lidt i Oktbr
for derpaa atter at falde. I de Landskaber, hvor
denne Klimatype hersker, findes megen Skov,
overvejende løvfældende Højskov (Monsunskov),
i hvilken det værdifulde Teaktræ findes. I det
Indre af Landet er Sommerregnen mindre rigelig
og Regntiden kortere. Som Eksempel paa det
Indre af Birma kan Mandaley anføres. Middeltemp.
for Jan. er 20,4°, for Apr. 31,8°. Herfra
synker Temp. langsomt til Oktbr (28,1°) for saa
at synke hurtigt mod Vinteren. Den aarlige
Regnmængde er 82,0 cm. Regntiden varer fra
Maj til Oktbr. Bangkok i Siam har en lgn.
Temperaturgang. Koldest er Decbr med 23,8°,
varmest er Apr. med 28,6°. Regnmængden er 148,7
cm, Regntid fra Apr. til Novbr. De regnrigeste
Maaneder er Maj og Septbr. Længere mod N.
kan Regntidens Deling endnu spores. Saaledes
varer i Djengmai 600 km oppe i Landet
Regntiden fra Maj til Oktbr med en lille Standsning
i Juni. Den Plantevækst, som svarer til denne
Klimatype, er Savanne med Græs og spredte
Træer. Skove findes paa Bjergene og paa
Flodsletterne, efter Regnen og Jordbundsfugtigheden
forsk. Typer af løvfældende og stedsegrøn Skov.
Østkysten af B. og Østskraaningen af den
anamesiske Kordillere faar mest Regn om Vinteren,
idet Passaten tvinges til Opstigning af Kysten og
Bjergene, dog er Sommeren ikke uden Regn.
Hue har i Middeltemp. for Febr 19,7°, for Juni og
Aug. 29,5°, for Juli 29,0°. Det aarlige Nedslag er
259,1 cm, regnrigest er Oktbr, regnfattigst Marts.
Den Vegetation, som i dette Klima hersker paa
udyrket Land, er Regnskov. I Tonkin hersker
atter Sommerregn. I Hanoi er Middeltemp. for
Febr 16,5°, for Juni 28,7°, Regnmængden er 171,5
cm. Regntiden varer fra Apr. til Oktbr. Malakas
sydlige Del har endelig et ækvatorialt Klima
med ringe Forskel paa Aarstiderne. I Singapur
er Jan. koldest med 25,7°, Middeltemp. Maj
varmest med 27,5°. Den aarlige Regnmængde er
235,6 cm. Alle Maaneder er regnrige, mest Maj
og Decbr. Den største Del af Halvøen er
bevokset med Regnskov. Bl. B.’s Nyttetræer maa
fremhæves Teaktræet, Arter af Garcinia, hvoraf
faas Gummigut, Ficus elastica og andre
Kautsjuktræer. Dyreverdenen er meget rig. Elefanten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:21:49 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free