- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
512

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagindien - Bagineraa, se Bergineraa - Bagirmi (Baghirmi), Landskab i Sudan i Mellemafrika - Bagkrop, se Abdomen - Bagladevaaben, se Haandskydevaaben og Skyts - Baglast, d. s. s. Ballast - Bagler (ell. beglinger) i Norge Navnet paa et kirkeligpolitisk Parti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forekommer vild i hele B. Desuden findes Tapir,
fire Arter Næsehorn, vilde Okser, Hjorte, Tiger,
Leopard, Aber, hvoriblandt Gibboner.

Befolkning. Den sydlige Del af Malaka er
beboet af muhammedanske Malaier. I det Indre
af Halvøen findes Semangerne, som den sidste
Rest af den negroide Urbefolkning. Den øvrige
Del af B. beboes af Folkeslag, som lader sig
henføre til den mongoloide Racegruppe, og hvis
Sprog med faa Undtagelser tilhører den
sydøstasiatiske Sprogæt (Enstavelsessprog). Stærke
Blandinger har fundet Sted med Indvandrere
fra Kina og Forindien. Den mongoloide
Racetype er mindre udpræget end hos Kineserne, og
Hudfarven er gennemgaaende lidt mørkere end
hos disse, dog med betydelige Forskelligheder
Inden for de forsk. bagindiske Folkeslag. I afsides
Bjergegne lever endnu en Del lavtstaaende
Folkeslag, som i Anam sammenfattes under
Benævnelsen Moi (Vilde). De staar paa forsk.
Kulturtrin og lever af Jagt og primitivt Landbrug. Det
store Flertal af Befolkningen hører dog til et
forholdsvis ringe Antal Kulturfolk. Hovedfolket
i Birma, Birmanerne, er sproglig nær beslægtede
med Tibetanerne. De i Midten af B. boende
Folk hører til den store siamesiske
Sprogstamme, nemlig Siameserne og de N. og Ø. f.
disse boende Shaner ell. Laos. Mod Ø. fra Kinas
Grænse til Kambodsha bor Anameserne.
Mon-Folket i Pegu skal være sproglig nær beslægtet
med dem. Paa Grænsen mellem Birma og Siam
bor Karenerne, hvis Sprog siges at staa Kinesisk
nær. Endelig findes overalt i B. et stort Antal
Kinesere. Den mest udbredte Religion bl. B.’s
Kulturfolk er Buddhismen. I politisk Henseende
er B. delt i det selvstændige Kongerige Siam og
en Del britiske og fr. Kolonier, hvis Arealer og
Folkemængde ses af flg. Tabel:
km2Befolkning
Birma61312612115217
Straits Settlements4140722075
Forenede Malajstater717001035933
Andre Malajstater61800899968
Britiske Besiddelser75076614773193
Siam5000008117953
Kambodsha1754501487948
Kochinkina569603050795
Anam1598905542822
Laos290000631839
Tonkin1197506117954
Franske Besiddelser80205016831358
I alt205280039722504


Tællingen i Siam er fra 1910, i de øvrige Lande
fra 1911. (Litt., se de enkelte Lande).
M. V.

Bagineraa, se Bergineraa.

Bagirmi (Baghirmi), Landskab i Sudan
i Mellemafrika, ligger SØ. f. Tsad-Søen mellem
Bornu i V. og Vadai i Ø. I administrativ Henseende
hører det til Tsad-Territoriet af Fransk-Kongo.
Terrainet er overvejende fladt med Hældning
mod NV. mod Tsad-Søen; det gennemstrømmes
af talrige Tilløb til Schari-Floden, der
danner Landskabets vestlige Grænse og skiller
det fra det tyske Kamerun-Distrikt. Klima,
Plante- og Dyreverden er den alm. tropisk
mellemafrikanske. Befolkningen hører nærmest til
de egl. Negre og skildres som kraftige, smukke
Folk, der overvejende ernærer sig af Agerbrug,
medens de ikke faa Arabere og Fellataher lever
af Kvægavl. Sproget, Bagrimma, staar noget
isoleret, men skal være fjernt beslægtet med
Bantu-Sprogene. Religionen er muhammedansk.
— B. var tidligere en selvstændig Stat, styret
af en Sultan, og hvis Grundlæggelse
sandsynligvis gaar tilbage til den første Halvdel af 16.
Aarh., ved Slutn. af hvilket Aarh. ogsaa Islam
blev erklæret for Statsreligion. Den største Magt
naaede B. i 17. Aarh., men senere fulgte en
Nedgangsperiode, som Nabostaterne, Bornu og Vadai
benyttede sig af. 1871 erobrede Sultanen af
Vadai Hovedstaden Masenja, hvorved c. 30000
Mennesker skal være ført bort til Vadai, men fra
1890 underlagde Usurpatoren Rabah Zobeir fra
Bornu sig efterhaanden store Dele af Landet,
hvorfor den sidste Sultan Gaurang 1897 gav sig
ind under fr. Beskyttelse. Efter fl. mindre
heldige Kampe lykkedes det Franskmændene at
overvinde Rabah 1900, og Landet kom under fr.
Militærforvaltning. Med de tilgrænsende europ.
Magter er Grænserne ordnede ved en
fr.-tysk Traktat af 1894 og en fr.-eng. af 1899.
Hovedstaden er Tchekna; den tidligere Hovedstad
Masenja blev ødelagt 1898. Det fr. Herredømme
støtter sig især paa Fort Lamy ved
Sammenløbet mellem Schari og Logone og Fort
Cointet
ved mellemste Schari; omkr. disse
Militærposter er der i de sidste Aar vokset
betydelige Handelspladser op.
C. A.

Bagkrop, se Abdomen.

Bagladevaaben, se Haandskydevaaben og Skyts.

Baglast, d. s. s. Ballast.

Bagler (ell. beglinger, af gammelnorsk bagall,
en fra Keltisk overf. Form af mid. lat. baculus,
Krumstav, Bispestav, i Borgerkrigenes sidste Tid
(omkr. 1200) i Norge Navnet paa et
kirkeligpolitisk Parti, hvis Fremkomst betegner en
Tilbagevenden til den klerikale Politik, som — i
god Samklang med Bestræbelser rundt om i
Datidens Europa — fik sit mærkeligste Udslag i
Ærkebiskop Øysteins Forsøg ved Magnus
Erlingssøn’s Kroning 1163 paa at gøre Norge til et
Valgrige under gejstlige Kurfyrster med en
Skyggekonge, der tog Riget i Len af
Nationalhelgenen Hellig Olav og dermed stillede sig i
Afhængighedsforhold til den sejrende og
herskende Kirke. B. rejste atter Gejstlighedens Krav
og Program. Partiet blev organiseret Sommeren
1196 af Biskop Nikolaus Arnessøn af Oslo i
Forening med den fra Byzans hjemkomne
Væringhøvding Reidar Sendemand; dets foreløbige
Maal var at styrte den af Gejstlighedens store
Flertal bittert hadede Kong Sverre fra hans
usurperede Trone, idet man som retmæssig
Tronkræver opstillede en ung Dansk, Inge, som
skulde gaa for at være Søn af Magnus Erlingssøn.
Denne klerikale Rejsning fandt betydelig
Tilslutning, ikke mindst hos de mægtige vesten-
og søndenfjeldske Lendemandsætter. Kong Sverre
og hans Birkebeinere fik derfor i dette ny, stærkt
organiserede Parti deres farligste Fjende. Men
under de Vanskeligheder, det beredte ham,
udfoldede han ogsaa, som ingensinde før,
glimrende Evner, Snarraadighed, ukueligt Mod og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free