Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagler (ell. beglinger) i Norge Navnet paa et kirkeligpolitisk Parti - Baglioni, Caval. Giovanni, ital. Kunstforfatter og Maler (c. 1571-1644) - Baglioni, se Agnolo - Bagløb, se Dambrug - Bagmuringssten - Bagn, se Aurdal, søndre - Bagnacavallo, By i Norditalien - Bagnacavallo, se Ramenghi - Bagnara Calabra, By i Syditalien, - Bagnères de Bigorre (ell. d'Adour), Arrondissementshovedstad i det fr. Dept Hautes-Pyrénées - Bagnères de Luchon (oftest blot kaldet Luchon), i Pyrenæerne - Bagnes, Val de, Højdal i det schweiziske Kanton Wallis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en aldrig afslappende Energi. Midt under disse
Kampe afgik Sverre ved Døden (1202). Under
hans Eftermand, Haakon Sverressøn (1202—04)
stilnede Borgerkrigen af. Modkongen Inge blev
Efteraaret 1203 dræbt af sine egne Partifæller og
B.-Partiet syntes sin Opløsning nær. Men næppe
var Kong Haakon død (Nytaarsdag 1204), før
B.’s Høvdinger atter rejste Oprørsfanen, ogsaa
denne Gang under en foregiven Søn af Magnus
Erlingssøn, Erling Steinvegg, et villigt Redskab
i den virkelige Magthaver Nikolaus Arnessøn’s
Haand. Partiet fik paa denne Tid Understøttelse
af den danske Konge Valdemar II Sejr, som
indfandt sig i Tunsberg med en stor Krigsflaade.
For at bevise sin Herkomst og sin Ret til Tronen
bar Erling Jernbyrd i Valdemar’s Paasyn; det
hjalp ham dog ikke fra at paatvinges den
ærgerrige Biskops Søstersøn, Baglerhøvdingen
Filip Simonssøn som Jarl, d. v. s. Kongsraad.
B. satte sig nu i Besiddelse af Viken, og herfra
udstrakte de deres Hærgetog lige op til Nidaros.
Efter at Erling Steinvegg Marts 1207 var
afgaaet ved Døden, blev Filip Simonssøn Konge.
Mellem ham og Birkebeiner-Kongen Inge Baardssøn
(1204—17) kom det Sommeren 1208 til et
Forlig, der bl. a. gik ud paa, at Filip skulde
ægte Sverre’s Datter Kristina og med hende faa
Oplandene og en Del af Viken, men uden Kongsnavn.
Rivningerne mellem B. og Kong Inge døde
efterhaanden hen, og da Filip døde 1217, kort
efter Kong Inge, hyldede B. dennes Efterfølger,
Haakon Haakonssøn, og dermed er de ude af
Sagaen som hierarkisk Oppositionsparti.
K. V. H.
Baglioni [ba↱ljoni], Caval. Giovanni, ital.
Kunstforfatter og Maler (Rom c. 1571—1644),
hører til sin Tids bedste Manierister og er fyldig
repræsenteret med Billeder i Roms Kirker;
Paven hædrede ham med Kristusordenen. Stor Bet.
for Nutiden har han ved sit biografiske Værk om
Kunstnere i Rom Le vite de’ pittori, scultori,
architetti e intagliatori dal Pontif. di Gregorio
XIII del 1572 fino a’ tempi di papa Urbano VIII
del 1642 (1644, 1733); han har endvidere skrevet
Le nuove chiese di Roma (1639).
A. Hk.
Baglioni [ba↱ljoni], se Agnolo.
Bagløb, se Dambrug.
Bagmuringssten kaldes de Mursten, der ikke
ses i det færdige Murværk, og hvis Udseende
derfor er ligegyldigt.
E. Su.
Bagn, se Aurdal, søndre.
Bagnacavallo [banja-], By i Norditalien, Prov.
Ravenna, ligger 17 km V. f. Ravenna. (1911)
15700 Indb. B. har et Gymnasium og en tekn.
Skole og driver Silkevæveri. I Oldtiden hed B.
Tiberiacum Gabeum.
H. P. S.
Bagnacavallo [banja-], se Ramenghi.
Bagnara Calabra [ba↱njara], By i Syditalien,
Prov. Reggio di Calabria, ligger 9 km NØ. f.
Scilla paa Kysten af det tyrrhenske Hav i
Nærheden af Indløbet til Messinastrædet. (1911)
10428 Indb. B. har en aaben Red, hvorfra
udskibes Træ, Tjære, Vin og Olie. Desuden er
B. i Syditalien kendt for sine Kager.
H. P. S.
Bagnères de Bigorre [ba↱njæ.r-dö-bi↱gå.r]
(ell. d’Adour), Arrondissementshovedstad i det
fr. Dept Hautes-Pyrénées, er et af de mest søgte
Badesteder i Pyrenæerne. Det har en herlig
Beliggenhed ved Sletten ved Tarbes (forbundet
med Tarbes ved en Jernbane) ved Indgangen
til Campan-Dalen paa venstre Bred af Adour,
570 m o. H. Byen er godt bygget, har 4 Kirker,
et gejstligt Collège, et Naturaliekabinet og
Museum og store Badeetablissementer. Den har
(1911) 8450 Indb., der foruden af Fremmedbesøget
ernærer sig ved Uldvæveri (Barège),
Fabrikation af fine Knive, Papir, Lædervarer, og
ved Marmorindustri. Byen besøges aarlig af
1800—2000 Gæster, der ikke blot kommer for at
bruge Badene, men ogsaa p. Gr. a. Stedets
Skønhed og det hele Liv, der rører sig der.
Jordbunden gennembrydes af talrige Kilder (c. 50), dels
varme Kilder, indeholdende Kalk, Bittersalt samt
Spor ai Jern og Arsenik, dels kolde Jernkilder.
De benyttes baade indvendig og som Bade ved
reumatiske og nervøse Lidelser, Neuralgier,
Livmodersygdomme, Nyregrus, Hypokondri.
Desuden findes lidt uden for Byen (12 km) en
Svovlkilde, Labassère, hvis Vand føres til Byen
og opvarmes kunstig i Badeanstalten Théas;
dette Svovlvand bruges meget ved kroniske
Katarrer i Aandedræts- og Fordøjelsesorganerne.
— B.’s Termer var kendte af Romerne, der
kaldte Stedet Vicus Aquensis Balneariae ell.
Aquae Bigerrorum, og man har udgravet
Pisciner, Votivindskrifter, Søjlekapitæler, Medailler
o. s. v. Goterne ødelagde Stedet; men det
hævede sig snart igen, og i Middelalderen var B.
en ikke ubetydelig By.
(Lp. M.). E. F.
Bagnères de Luchon [ba↱njæ.r-dö-ly↱∫ǡ] (oftest
blot kaldet Luchon), et af de mest fashionable
og bedst besøgte Badesteder i Pyrenæerne, ligger
tæt ved den sp. Grænse i Dept Haute-Garonne,
Arrondissement St-Gaudens, 628 m o. H., og har
(1901) 3237 Indib. Den lille uanselige gamle By
staar ved en Bulevard i Forbindelse med den
pragtfulde ny By, der har prægtige Alleer og
Gader og et Pyrenæer-Museum. I Nærheden
findes Bly-, Vismut- og Manganværker.
Badeetablissementet er en monumental, langstrakt
Bygning med en Kolonnade af 28 monolitiske
Marmorsøjler. Den ligger paa den smukke
Quinconceplads og har storartede Badeindretninger
af enhver Art (120 Marmorbadekar, 2 Pisciner,
Indaandingssal, russ. Bade o. s. v.). De fleste
Kilder er svovlholdige, varme (40—60°), enkelte
jernholdige. Vandet benyttes baade til Badning
(Karbade, Fællesbade, Doucher, Dampbade), til
Indaanding og (i mindre Grad) til Drikkekur.
B. søges især af Patienter med Kirtelsyge,
Katarrer, kronisk Hududslet, kronisk Reumatisme,
Gigt og Syfilis. Sæsonen varer fra 15. Juni til
15. Oktbr. Det aarlige Besøg er c. 15000
Kurgæster. B.’s Termer var allerede kendte af
Romerne og helligede den keltiske Guddom Lixon
(deraf Navnet). Strabon omtaler dem som
»Onesiske Termer« (ved Floden One). Man har
udgravet Ruiner af rom. Bygninger, Pisciner,
Votivaltre o. s. v. Som By og Kirke omtales B. første
Gang 987. Den nuv. gamle By opstod først efter
1723. Sin nuv. Bet. skylder Stedet Auch og
Béarn’s Intendant, Megrit d’Etigny (1761). (Litt.
Lambron og Lézat, B. de L. [1864];
Garrigon, Monographie de B. de L. [Paris
1872—74]).
(Lp. M.). E. F.
Bagnes, Val de [val-dö-banj], en 27 km
lang Højdal i det schweiziske Kanton Wallis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
