- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
514

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagnes, Val de, Højdal i det schweiziske Kanton Wallis - Bagni, Navn paa flere Badesteder i Italien. - 1) B. di Lucca ell. B. a Corsena - 2) B. San Giuliano - Bagning, se Brød - Bagning - bagno (ital. »Bad«), fr. bagne - Bagnoles-de-l'Orne, Badested - Bagnolet, Landsby i Frankrig - Bagnoli, By i Syditalien - Bagnols-les-Bains, Landsby i det fr. Dept. Lozére - Bagnols-sur-Céze, By i det fr. Dept Gard - Bagnorea, By i Mellemitalien - Bago, d. s. s. Pegu - bag-pipe, se Sækkepibe - Bagratider, se Bagratunier - Bagration, Peter Ivanovitsch, Fyrste, russ. General (1765-1812) - Bagrationit, se Epidot - Bagratsch-köll, Bagrasch-kul, stor Sø i Østturkestan - Bagratunier ell. Bagratider, armenisk Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

strækker sig fra SØ. til NV. mellem Mont Combin
(i V.) og Mont Pleureur (i Ø.), gennemstrømmes
af Drance, der faar sine Tilløb fra betydelige
Isbræer i Dalens øvre Del. Ved Sembrancher
(710 m o. H.) støder Dalen til Val d’Entremont,
og lidt neden for Martigny falder Drance i Rhône.
B. danner een Kommune, 295 km2 (deraf 126 km2
dækket af Isbræer) med c. 4000 Indb., som taler
Fransk og er Katolikker.
G. Ht.

Bagni [↱banji], Navn paa flere Badesteder i
Italien. De betydeligste er: 1) B. di Lucca ell.
B. a Corsena, 27 km NØ. f. Lucca ved Lima
ved Foden af Apeninnerne, som navnlig tidligere
var et søgt Badested. Det har talrige varme
Kilder (37°—54°), som væsentlig indeholder Gips,
og anvendes til Bade, navnlig mod Reumatisme,
Gigt, Nervesvækkelse, Hudlidelser. Ogsaa
Moorbade anvendes, — 2) B. San Giuliano, et
ligeledes berømt, allerede i Oldtiden under
Navnet Aquæ calidæ Pisanorum besøgt Badested i
Prov. Pisa, ved Foden af Pisaner Marmorbjergene.
De derværende Kilder af 29°—44° indeholder
svovlsure Alkalier og benyttes navnlig
ved Reumatisme og nervøse Affektioner.
E. F.

Bagning, se Brød.

Bagning af oliemalede og lakerede Jernvarer
(Cykelstel, Jernbanevogne) bestaar i en
Opvarmning til 45—110°, hvorved Laget bliver meget
haardt og modstandsdygtigt og faar en blank,
jævn, fuldkommen uporøs Overflade.
E. Su.

bagno [↱banjo] (ital. »Bad«), fr. bagne [banj],
Navn paa de berygtede Straffeanstalter i Frankrig,
der i 18. Aarh. afløste de hidtil benyttede Galejer,
Opr. betød Ordet: Badene i Seraillet i Konstantinopel,
ved hvilke fandtes et Fængsel for Slaver.
Disciplinen var meget haard i disse Straffeanstalter,
Fangerne var lænkede Dag og Nat, brændemærkedes
paa højre Skulder og maatte udføre
de laveste Arbejder; først ved Revolutionen
indtraadte nogen Lettelse i Behandlingen af
Straffefangerne. 1832 afskaffedes Brændemærkningen,
og under Napoleon III’s Regering blev B. ophævede
og Systemet med Straffekolonier indført.
(Litt.: H. Brissac, Souvenirs de prison et
de bagne
[Paris 1881]).
A. Gl.

Bagnoles-de-l’Orne [ba↱njål-dö-↱l-årn],
Badested i en romantisk, frugtbar Dal i det fr. Dept.
Orne, Arrondissement Domfront. Det har en
indifferent varm Kilde og en kold Jernkilde,
anvendes mest ved Gigt, Reumatisme, Nervesygdomme,
Menstruiationsforstyrrelser. Sæsonen er
fra 1. Juli—30. Septbr.
E. F.

Bagnolet [banjå↱læ], Landsby i Frankrig, Dept
Seine, ligger 3 km S. f. Pantin og Ø. f. Paris’
Fæstningsenceinte, (1906) 11770 Indb. Ved B. findes
Gips- og Stenbrud samt betydelig Ferskenkultur,
og Byen har Tilvirkning af Sæbe og Parfumer.
G. Ht.

Bagnoli [ba↱njåli], By i Syditalien, Provins
Napoli, ligger ved Pozzuoli-Bugten. (1911)
3500 Indb. B., der har varme Kilder og
Badeindretninger, staar i Sporvognsforbindelse med
Napoli.
H. P. S.

Bagnols-les-Bains [ba↱njål-læ-↱bæ~], Landsby
i det fr. Dept. Lozère, Arrondissement Mende,
ligger ved Lot, 913 m o. H., har c. 400 Indb. og
6 maaske allerede af Romerne kendte Svovlkilder
(31—42°), som benyttes til Bade og Drikke
mod Reumatisme, Kirtelsyge og Hudsygdomme.
G. Ht.

Bagnols-sur-Cèze [ba↱njål-syr-↱sæ.z], By i det
fr. Dept Gard, Arrondissement Uzès, paa højre
Bred af Cèze, ved Lyon-Banen, har (1901) 3535
Indb., Stenkulsproduktion, Silkespinderi samt
Handel med Korn, Silke og mousserende Vine.
G. Ht.

Bagnorea [banjo’↱ea], By i Mellemitalien,
Prov. Roma, ligger 30 km N. f. Viterbo paa
vulkansk Jordbund og hjemsøges hyppigt af
Jordskælv. (1911) 4300 Indb. B. har en Svovlkilde
og er kendt som Bonaventura’s Fødeby.
H. P. S.

Bago, d. s. s. Pegu.

bag-pipe [↱bäg-↱pa^ip], se Sækkepibe.

Bagratider, se Bagratunier.

Bagration [bagra↱tjån], Peter lvanovitsch,
Fyrste, russ. General, f. 1765, d. 24. Septbr 1812.
B., der var en Ætling af Bagratunierne, traadte
1782 i russ. Tjeneste og kæmpede i Kaukasus og
Kuban; 1788 var han allerede Oberst, deltog i
Stormen paa Otschakov og var derefter med i
hele Tyrkerkrigen. 1794 udmærkede han sig i
den polske Krig, særlig ved Stormen paa Praga,
gik 1799 som Generalmajor med Suvarov til
Italien og knyttede med Glans sit Navn til Slagene
ved Brescia, Marengo og Trebbia. I Felttoget
1805 dækkede han med stor Tapperhed Kutusov’s
Tilbagetog til Mähren og forfremmedes derefter
til Generalløjtnant. Ved Austerlitz kæmpede han
meget energisk mod Lannes’ Korps og
udmærkede sig i det preussiske Felttog 1807. I
Ekspeditionen mod Sverige 1808 sejrede han paa
Kumliarg og besatte Ålandsøerne; i Tyrkerkrigen
1809 udnævntes han til Øverstbefalende, slog
Tyrkerne ved Rassova, erobrede fl. Byer, men
blev slaaet ved Tataritza og derefter kaldt
tilbage. 1812 førte han den 2. Armé mod Napoleon;
trods Davout’s Bestræbelser for at hindre en
Forening mellem B.’s og Barclay de Tolly’s
Armeer, lykkedes det dog B. at udføre Foreningen,
hvorefter de to russ. Hære med stor Tapperhed
kæmpede ved Smolensk. I Slaget ved Borodino
(7. Septbr), hvor B. førte den venstre Fløj,
saaredes han dødeligt.
Chr. Bl.

Bagrationit, se Epidot.

Bagratsch-köll, Bagrasch-kul, stor Sø i
Østturkestan, ligger i de østlige Tienshan-Bjerge
896 m o. H., modtager fra disse Bjerge Tilløbet
Juldus (Khaidik-gol ell. Kara-schar-darja) og
har gennem Kontsche-darja Afløb til
Tarim-Systemet.

Bagratunier ell. Bagratider, armenisk
Slægt, der i 4. og 5. Aarh. e. Kr. hørte til Landets
mest ansete Adelsslægter, af hvilken i Tiden
efter 387, da Armenien var bleven delt imellem
Byzans og Persien, Statholderne i den
byzantinske Del ofte toges. Armeniens
Historieskriver, Moses Korenatsi, var nøje knyttet til
B. og tillod sig i sin Historie, for at tækkes B.,
helt at overspringe syv Aar, i hvilke en anden,
mod B. fjendtlig Adelsslægt havde haft Magten.
Under Arabernes Herredømme toges Statholderne
over Armenien ogsaa oftere af Slægten B.
Saaledes blev en B. Ashot 748 af Kalifen
Mervan indsat til Statholder, hvorefter
Værdigheden blev arvelig i hans Slægt. En senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free