- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
517

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bahia, Prov. i den sydamer. Republik Brasilien - Bahia-Blanca, Havnestad i Argentina - Bahia del Choco, se Buenaventura - Bahia de todos os Santos, se Allehelgensbugt - Bahia-Honda, Havneplads paa Nordkysten af Cuba - Bahia-Øerne , eng. Bay Islands, sp. Islos de la Bahia, Øgruppe i Mellemamerika - Bahnsen, Julius Friedrich August, tysk Filosof (1830-81) - Bahnson, Bahne Kristian, dansk Museumsmand og Etnograf (1855-1897) - Bahnson, Jesper Jespersen, dansk Officer (1827-1909)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sukker, Rom, Bomuld, Huder. Der findes mange
Fabrikker, som forarbejder Tobak, Sukker,
Spiritus, Sæbe, Jern- og Bomuldsvarer.
M. V.

Bahia-Blanca [wa↱ia-↱blaŋgka], Havnestad i
Prov. Buenos Ayres i den sydamerikanske
Republik Argentina, under 39° s. Br. Staden har et
rigt Opland, er forbunden med Buenos Ayres
ved en Jernbane og har (1912) 72706 Indb.

Bahia del Choco [wa↱ia-dæl-↱t∫åkå], se
Buenaventura.

Bahia de todos os Santos [bə↱iə-di-tåðuz-u∫-sẵntu∫],-]
se Allehelgensbugt.

Bahia-Honda [wa↱ia-↱ånda], lille befæstet
Havneplads paa Nordkysten af Cuba, SV. f.
Habana, bygget 1779, har Udførsel af Sukker. I
Nærheden Kobberbjergværker og Stenkulsgruber,
S. f. Byen Svovlkilderne ved Aguacate.

Bahia-Øerne [sp. wa↱ia], eng. Bay Islands,
sp. Islos de la Bahia, Øgruppe i
Mellemamerika, ligger i det karaibiske Hav ved
Kysten af Honduras og bestaar af de i en Række
liggende større Øer Utilla, Roaton og Bonacca
(Guanaja) o. fl. mindre. Kun de tre større er
beboet og har c. 14000 Indb., der dyrker de
frugtbare, væsentligst af Kalksten opbyggede
Øer. B., der opdagedes af Kolumbus 1505, var
et Tilholdssted for Sørøvere, indtil de 1650
besattes af Spanierne, 1742—82 var de engelske.
Efter en Tid at have hørt til Honduras blev de
atter 1838 besat af Englænderne, der dog 1859
overlod dem til Honduras mod at beholde en
vis Højhedsret over Øgruppen. Denne Ret blev
opgivet 1902 ifølge Overenskomst med
Honduras og U. S. A.
H. P. S.

Bahnsen, Julius Friedrich August,
tysk Filosof (1830—81), studerede Filologi i Kiel
og deltog i Oprøret mod Danmark. Senere
virkede han som Lærer i Pommern. Hans Filosofi
er nærmest en videre Udførelse af Schopenhauer’s;
i abstrakt Form understreger den Livets
evige Modsætninger. Af hans Skr fremhæves:
»Beiträge zur Charakterologie mit bes. Rücksicht
pädagogischer Fragen« 1—2 (1867), »Der
Widerspruch im Wissen und Wesen der Welt« 1—2
(1880/82), »Das Tragische als Weltgesetz und
der Humor als ästetische Gestalt des
Metaphysischen« (1877).
A. T-n.

Bahnson, Bahne Kristian, dansk
Museumsmand og Etnograf, f. i Kbhvn 12. Maj 1855,
d. som Inspektør ved Nationalmuseet 10. Jan. 1897.
B. tog 1877 Magisterkonferens i nordisk
Oldtidsvidenskab, men vendte sig snart til
Etnografien som sit Hovedstudium og blev 1879
knyttet til det etnografiske Museum, 2 Aar
efter tillige til Oldnordisk Museum. Ved
Museernes Reorganisation 1892 blev han som
Inspektør ved Nationalmuseet vedblivende
knyttet til begge Samlingerne, og bevarede dette
Embede til sin Død. Skønt han gennem mange
Aar led under Sygdom, udrettede han i disse
Stillinger et meget betydeligt Arbejde, saavel
ved Undersøgelser i Marken, som ved den
Genskabelse af Etnografisk Museum, der
paabegyndtes 1892, og som først efter hans Død
blev helt gennemført. Han var en kundskabsrig
Videnskabsmand med et vidt Blik for menneskelige
Forhold. Adskillige Afh. i Tidsskrifterne
og navnlig hans Hovedarbejde »Etnografien«
(2 Bind 1900) vidner højt herom. Af Redaktionen
af Hovedtidsskr. »Internationales Archiv für
Etnographie« var han Medlem fra dets
Stiftelse. Bl. Fagfæller i Ind- og Udland var han
højt anset. (Biografier: Sophus Müller i »Ill.
Tidende«, I. G. Schmeltz i »Intern. Archiv«,
H. Stolpe i »Ymer«).
H. A. K.

Bahnson, Jesper Jespersen, dansk
Officer, f. 18. Novbr 1827 paa Taarupgaard (Viborg),
d. 26. Aug. 1909 paa Frederiksberg. 1844 kom B.
som Student til Kbhvn og tog 1846
Adgangseksamen til den kgl. militære Højskole;
hans Ophold her afbrødes af Krigen, under
hvilken han var udkommanderet alle 3 Krigsaar
og bl. a. deltog i Fredericias Forsvar og blev
Premierløjtnant i Artilleriet (1849).
Efter Afgangen fra Højskolen 1853 kom han
til 1. Artilleriregiment og ansattes 2 Aar senere
som Skoleofficer og Lærer i Artilleri og
Fortifikation ved Landkadetakademiet, men vendte
1856 tilbage til Artilleriet og blev Kaptajn
Aaret efter. 1859 ansattes han ved Højskolen som
Lærer i Kemi og stod som saadan à la suite i
Hæren fra 1860—67, men deltog dog i Krigen
1864 som ansat ved Artillerikommandoen i
Fredericia og ved Lille Bælts Artilleriforsvar,
medens han i August som Kommandør for 5.
Fæstningsartillerikompagni blev Chef for Fort
Prøvesten. 1868 overgik B. som Lærer fra
Højskolen til Officersskolen og blev fra 1870 tillige
Skoleofficer, i hvilken Stilling han udøvede
betydelig Indflydelse, medens han virkede udadtil
ved Stiftelsen af det krigsvidenskabelige Selskab
(1871) og ved at tage ivrig Del i den offentlige
Drøftelse af Spørgsmaalet Kbhvn’s Befæstning.
1876 blev B. Chef for 1. Batteri og kom, efter at
være udnævnt til Oberst (1879), til Tjeneste i
Krigsministeriet, hvor han s. A. blev Chef for det
første Dept. og Aaret efter Direktør for
Ministeriet. Paa forsk. Maade virkede han for
Befæstningsspørgsmaalet, men først efter at være
bleven udnævnt til Krigsminister (12. Septbr 1884),
umiddelbart efter at være hjemkommen fra en
Tjenesterejse til Rusland, kunde han gøre sine
Anskuelser og sin Viljekraft fuldt gældende.
Endnu samme Efteraar indbragte han »Forslag
til Lov om en overordentlig Bevilling til
Befæstninger« og paavirkede navnlig Landstinget til
Gunst for sin Opfattelse, hvorimod Folketinget
afviste saavel dette Forslag som lgn., der
forelagdes i de to næste Samlinger. Paa den
provisoriske Bevillingslov af 1886 fik B. derimod
Midler til forsk. Befæstningsanlæg paa Kbhvn’s
Nordfront og til Kystbatterierne ved

illustration placeholder
J. J. Bahnson.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free