- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bailli - Baillie, Joanna, skotsk Digterinde og Dramatiker (1762-1851) - Baillie, Matthew, eng. Anatom og Læge (1761-1823) - Baillie, William, eng. Kunstdilettant, -handler og -samler (1723-1792) - Baillon, Henri Erneste fr. Læge og Botaniker (1827-1895) - Baillot, Pierre Marie Francois de Sales, fr. Violinspiller (1771-1842) - Bailly, Jean Sylvain, den franske Nationalforsamlings første Præsident (1736-93)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(lieutenant), og denne Ordning gjordes nu
obligatorisk, og det forbødes ham helt at befatte sig
med Behandling af Retssager. Formelt vedblev
han dog at staa som Formand for Domstolen,
Dommene afsagdes fremdeles i hans Navn, og
det var ham, der havde at sørge for deres
Fuldbyrdelse. I denne reducerede Skikkelse
bevaredes Embedet som B. indtil Revolutionen, og
dets Anseelse var endnu i senere Tid saa stor,
at det var stærkt eftertragtet af Adelen.

Samme vide Bet. som det ældste fr. B. havde
i England Ordet bailiff, der til forsk. Tid har
været anvendt om Personer i højst forsk.
Stilling, om Befalingsmænd paa kgl. Slotte og andre
overordnede kgl. Embedsmænd, om admin.
Embedsmænd og Dommere i Byerne, om Fogder
hos private Godsejere o. s. fr. I Nutiden bruges
det bl. a. om visse under Sherifferne og
Grevskabsretterne ansatte underordnede Betjente,
hvis Hverv det er at besørge Forkyndelser og
iværksætte eksekutive Skridt. De til en
Grevskabsret hørende bailiffs kan staa under Tilsyn
af en high-bailiff. I Skotland betegner bailie en
Raadmand i en Købstad, der tillige fungerer
som Politidommer.
P. J. J.

Baillie [↱bei£i], Joanna, skotsk Digterinde
og Dramatiker (1762—1851). 1798—1812
udgav hun: Plays of the Passions, der førte den
lange, forklarende Undertitel: A Series of Plays,
in which is attempted to delineate the stronger
passions of the mind, each passion being the
subject of a tragedy and a comedy
. Trods deres
fuldkomne Mangel paa dramatisk Handling blev
dog fl. af dem opførte. Walter Scott satte hende
meget højt og betegnede hende som
Shakespeare’s Arvtager. Bedst er hun i enkelte
Smaasange og Ballader.
I. O.

Baillie [↱bei£i], Matthew, eng. Anatom og
Læge (1761—1823). Søstersøn af John og William
Hunter blev han sidstnævntes Elev (og delvis
Arving). B. dyrkede især den patologiske
Anatomi. Han holdt Forelæsninger herover, udgav
fl. Afh. herom og samlede over 1000 Præparater,
som han skænkede College of Physicians. I de
sidste tyve Aar af hans Liv optog dog hans uhyre
Praksis ham helt. Af hans Arbejder er det
vigtigste The morbid human anatomy of some of
the most important parts of the human body

(1793), hvortil 1799—1802 kom en Samling
Kobbertavler, stukne af Clift.
J. S. J.

Baillie [↱bei£i], William, f. i Irland 1723,
d. 1792, eng. Kunstdilettant, -handler og -samler,
kaldet »Kaptajn B.«. B. var en ret dreven
Stikker i de forsk. Manerer (navnlig Sortekunsten).
Han har opnaaet en næsten herostratisk Berømmelse
ved sin Adfærd over for den Rembrandt’ske
berømte Kobberplade »Hundredegyldenbladet«;
han købte den stærkt medtagne Plade,
stak den igen op, udgav (i begrænset Antal)
disse Nytryk, der kun gav et tarveligt og
forfalsket Indtryk af Rembrandt’s Storværk, skar
derefter Rembrandt’s Plade over i fire Stykker,
tog Aftryk af disse og udgav dem som
selvstændige Stik.
A. Hk.

Baillon [ba↱jǡ], Henri Erneste, f. 1827
i Calais, d. 1895 som Prof. i Botanik i Paris,
hvor han tidligere virkede som Læge. Han er
særlig bekendt som Systematiker og deskriptiv
Forf., og han har skrevet en overordentlig stor
Mængde Afh., særlig i Bulletin de la société
Linnéenne de Paris
. Hans Hovedværk er Histoire
des plantes
(13 Bd, 1866—95); det indeholder en
Beskrivelse af Plantefamiliernes Ejendommeligheder,
ledsaget af talrige, ypperlige Træsnit
(Analyser og Habitusbilleder), samt en
Opregning og Diagnose af Slægterne. B. redigerede
desuden Tidsskr. Adansonia (opkaldt efter
Adanson) og har udg. Dictionnaire de
botanique
(4 Bd, 1876—92).
V. A. P.

Baillot [ba↱jo], Pierre Marie François
de Sales
, fr. Violinspiller (1771—1842), fik
allerede som Dreng Undervisning i Violinspil og
hørte som 10aarig Viotti spille, hvilket gjorde
et uudsletteligt Indtryk paa ham og fik
afgørende Bet. for ham, idet Viotti skaffede ham
en Stilling ved Operaen, som han, der endnu
ikke synes at have været klar over sit Kald, dog
snart opgav for en beskeden Ansættelse i
Finansministeriet. Ifølge Fétis var det nærmest
Bekendtskabet med den ældre klassiske
Violinlitteratur (Corelli, Tartini m. fl.), der bestemte
B. til helt at kaste sig over Violinspillet. Han
gav nu med glimrende Held Koncerter og blev
Prof. ved Konservatoriet. 1805—08 foretog
han en stor Koncertturné i Rusland; 1814
stiftede han sine ypperlige Kammermusikkoncerter
i Paris, 1821 blev han Soloviolinist ved den store
Opera. B. er den sidste store Repræsentant for
den klassiske fr. Violinskole. Som hans Spils
Fortrin nævnes den mægtige, ædle Tone og den
rene, fornemme Stil. B. har i sin Egenskab af
Konservatorielærer arbejdet med Rode og
Kreutzer paa en Méthode du violon; selvstændig
har han udgivet den fortræffelige Art du violon,
ligesom han har skrevet en Række Koncerter
o. a. Kompositioner for Violin. B. virkede
endvidere som Skribent og har navnlig udg. Notices
sur Grétry
og Notices sur Viotti.
W. B.

Bailly [ba↱ji], Jean Sylvain (1736—93),
den franske Nationalforsamlings første Præsident.
Han opnaaede et stort Navn i Samtiden
som astron. Forsker og Skribent. Hans
velskrevne og omhyggelige Værker skaffede ham
Sæde i det franske Akademi, men har ikke
meget af moderne videnskabelig Aand. Ved
Revolutionens Udbrud blev B. deputeret til
Stænderforsamlingen for Tredie stand i Paris og
senere Nationalforsamlingens første Præsident.
Hans Optræden som saadan var i det hele ædel
og værdig; men alt som Lidenskaberne kom
stærkere og stærkere i Kog, blev det klarere
og klarere, at en stille og bleg Stuelærd som
B. paa ingen Maade egnede sig til at gaa i
Spidsen for Revolutionsværket. B. glædede sig
desuagtet i nogen Tid ved lige saa stor
Folkeyndest som Lafayette og blev 16. Juli 1789
Maire i Paris, for hvis Proviantering han med
stor Dygtighed sørgede. Men Begivenhederne
overfløjede ham snart, og han var allerede de
yderliggaaende Partier af Hjertet forhadt, da
han under en Sammenstimlen paa Marsmarken,
hvor der undertegnedes en Petition til den
lovgivende Forsamling om at afsætte Ludvig XVI
(17. Juli 1791), lod Nationalgarden rykke frem
for at sprede Hoben; der faldt Skud fra
Nationalgardens Side, adskillige dræbtes og saaredes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free