Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bajer, Fredrik, dansk Politiker og Forf. (1837- ) - Bajesid (Bajazid), By i tyrk. Armenien - Bajesid (Bajazet, Bajazid), Navn paa 2 tyrk. Sultaner - 1) B. I, med Tilnavnet Jildirim (Lynet) (1347-1403) - 2) Bajesid II, Søn af Muhammed Erobreren, regerede 1481-1512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Anskuelser divergerede allerede da i fl.
Henseender fra den i militære Kredse herskende
Opfattelse, og Rivninger lod sig ikke undgaa.
1865 fik han ved Hærens Indskrænkning sin
Afsked, drog til Kbhvn og ernærede sig som Lærer
og Forf. 1872 valgtes han til Folketingsmand for
Horsenskredsen paa »det forenede Venstres«
Program og er siden genvalgt med stort Flertal,
indtil 1895, da han, som ved Valgkredsens Deling
havde stillet sig i Horsens Landkreds som
Modstander af det 1894 afsluttede Forlig, mod hvilket
han havde stemt, faldt for en Tilhænger af det
forhandlende Venstres Gruppe. B. spillede ikke
nogen Rolle i den alm. Politik og havde
Vanskelighed ved at indordne sig under nogen af de
stridende Venstregrupper. »Visnepolitikken«
misbilligede han i høj Grad og mente, at Venstres
Sag bedst fremmedes ved et energisk
reformpolitisk Initiativ. Hans Virksomhed i Folketinget
koncentrerede sig derfor om de enkelte store
Sager, i hvilke det gjaldt at udføre et
banebrydende Arbejde med kommende Tiders
Udvikling for Øje. Han var saaledes en af
Kvindesagens varmeste Venner, virkede for den i Skr.
og Tale, var sammen med sin Hustru, Mathilde
Bajer, f. Schlüter, væsentlig medvirkende ved
Stiftelsen al »Dansk Kvindesamfund« og blev
Ophavsmanden til den Lov om gift Kvindes
Raadighed over, hvad hun erhverver ved selvstændig
Virksomhed, som udkom 7. Maj 1880. Ligeledes
var B. en energisk Forkæmper for
Forholdstalsvalgmaaden, stillede Forslag om Valg
af Kbhvn’s Borgerrepræsentation ved
Forholdstalsvalg og gennemførte 1890 det
D’Hondt’ske System ved Udvalgsbesættelser i
Folketinget.
For den skandinaviske Sag virkede B. meget
ved Skr, Foredrag og paa anden Maade, ligesom
han 24. Maj 1879 fik gennemført en Lov til
Beskyttelse for den litterære Ejendomsret i det
mellemrigske Forhold mellem de tre nordiske
Lande. B. er Republikaner og stiftede 1870
»Nordens Fristats-Samfund«, hvis Formaal skulde
være ved lovlige Midler at virke hen til
Republikkens Indførelse i de nordiske Riger og til et
Forbund mellem »Nordens forenede Fristater«.
Foreningen fik dog kun faa Hundrede
Medlemmer, og dens Agitation saavel som dens
Presseorgan, »Folkevennen«, blev uden synderlig Bet.
I særlig Grad blev det dog Fredssagen, om
hvilken B.’s Livsvirksomhed kom til at samle
sig. Han blev Stifter (1882) og indtil 1892
Formand for »Dansk Fredsforening«, deltog 1889
som eneste dansk Parlamentariker i den første
interparlamentariske Konference og har siden
da været en ivrig og virksom Deltager i den
interparlamentariske Unions Arbejder, baade paa de
talrige Konferencer og siden 1889 som Medlem
af dens Raad. Ogsaa i den langt overvejende Del
af Verdensfredskongresserne har B. deltaget, og
1891 stiftedes efter hans Initiativ Verdensfredsbureauet
i Bern, for hvilket B. var Præsident
fra dets Oprettelse til 1907 og derefter
Ærespræsident. 1891 blev B. Stifter af den danske
interparlamentariske Gruppe, i hvis Bestyrelse
han siden uafbrudt har haft Sæde, og ham var
det ligeledes, der tog Initiativet til det 1907
oprettede nordiske, interparlamentariske Forbund,
hvis særlige Formaal er »at behandle
folkeretlige og andre Spørgsmaal, som er af
særlig Bet. for de tre nordiske Rigers Forhold
indbyrdes ell. til andre Lande, alt for at udvikle
den gode Forstaaelse mellem de nordiske Folk«.
— B.’s hele utrættelige og. initiativrige Arbejde
for Fredssagen har ofte fundet international
Paaskønnelse, mest dog ved Tildelingen af Nobel’s
Fredspris 1908.
B. har udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed,
særlig i Fredssagens og det nordiske
Samarbejdes Tjeneste. Bl. hans Skr kan nævnes:
»Nordens politiske Digtning 1789—1804« (1878);
»Klara Rafael-Fejden« (1879); »Om Ægtefællers
formueretlige Ligestillelse« (1884), foruden en
Del Smaaskrifter, »Nordiske Neutralitetsforbund«
(1885); »Det skandinaviske Neutralitetssystem«
(1901); »Nordens, særlig Danmarks, Neutralitet
under Krim-Krigen« (1914); »Livserindringer«
(1909—10) og Artikler om Fredssagen o. a.
Emner.
N. N.
Bajesid (Bajazid), By i tyrk. Armenien,
Vilajet Erzerum, 25 km SØ. f. Ararat, ligger
amfiteatralsk paa en af Ala Daghs Udløbere.
Byen, der beherskes af et gammelt Citadel, er
meget forfalden og tæller nu næppe 5000 Indb.,
hovedsagelig Kurder. Som Følge af sin
Beliggenhed har den ofte været Krigsskueplads.
8. Septbr 1828 overgav den sig til Russerne, der
derpaa 29. Septbr i Nærheden leverede en
Fægtning og 3. Juli 1829 slog Pashaen af Van tilbage
med Tab. Ikke langt fra B. sejrede 29. Juli
og 7. Aug. 1854 Russerne under Wrangel over
Tyrkerne under Selim Pasha. 30. Apr.
1877 blev B. besat af Russerne, der holdt sig i
Citadellet, da Tyrkerne 18. Juni generobrede den i
disse Kampe haardt medtagne Stad. Tergukassov
befriede 10. Juli efter en glimrende Sejr den
indesluttede Besætning.
M. V.
Bajesid (Bajazet, Bajazid), Navn paa
2 tyrk. Sultaner. 1) B. I, med Tilnavnet Jildirim (Lynet),
fødtes 1347 og blev Sultan efter
Faderen, Murad I’s Død i Slaget mod Serberne
paa Kossovo-Sletten 1389. B. fortsatte de foreg.
Herskeres Erobringspolitik; han undertvang
hele Serbien og Bulgarien og overvandt den
ung. Konge Sigismund, der støttedes af en fr.
Korsfarerhær, i Slaget ved Nikopolis 1396; de
europæiske Ridderhæres Kavalleri kunde ikke
tage det op med de tyrk. Janitsharer, som var
Fodfolk. B. forhindredes i yderligere Angreb paa
det byzantinske Rige ved Sammenstødet i Asien
med Mongolerfyrsten Timur; Afgørelsen fandt
Sted i Slaget ved Angora 1402, hvor B. blev
slaaet og fanget; han døde det flg. Aar i
Fangenskab, og først ved Timur’s Død 1405
genopstod det osmanniske Rige. 2) Bajesid II,
Søn af Muhammed Erobreren, regerede 1481—1512.
Han var maadeholden og fredelskende, men kom
dog til at kæmpe baade med Ungarn, Polen og
Venedig. Hans yngre Broder Djem søgte at
frarive ham Tronen; han blev slaaet og flygtede
til de Kristne og blev til sidst ved Pavehoffet
forgivet paa B.’s Foranledning (1495). I B.’s sidste
Leveaar var der Arvestridigheder mellem hans
Sønner; en af disse, den dygtige, men
hensynsløse Selim I fik Magten og afsatte B., der blev
forgivet.
J. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
