- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
527

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bajuda-Ørken og -Steppe - Bajus, Michael, katolsk Teolog (1513-89) - Bajza, Joseph, ung. Forf. (1804-58) - Bajæ (nu Baja), i Oldtiden berømt Badested - Bakaïri, en til den karaibiske Sproggruppe hørende Indianerstamme - Bakalahari, se Betschuaner. - Bakar, se Buccari - Bakargandsch (Backergunge), Distrikt i den britisk-indiske Prov. Bengalen - Bakau, Bacau, Bakëu, By i Rumænien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Dongola. Den nordlige Del bestaar mest af
nøgne Klipperygge, den sydligere er lavere og
har fl. gode Kamelgræsgange. I Vadi’erne, de
oftest udtørrede Floddale, af hvilke den betydeligste
er Mokattem, kan der ogsaa stedvis drives
lidt Agerbrug. Beboerne Kababisch lever som
Nomader.
C. A.

Bajus (de Bay), Michael, katolsk Teolog
(1513—89). Han var Prof. i Löwen. Ni Gange
skal han have gennemlæst Augustins Skr, og
dennes Betragtning af Synd og Naade tilegnede han
sig. De skotistisksindede Franciskanere og
Jesuitter rejste sig imod ham, og den gl. Strid
mellem Thomister og Skotister fik ny Fart. Pave
Pius V fordømte ved en Bulle 1567 76 Punkter
hos B.; men da Bullen var uden Tegnsætning,
gav den Stødet til en langvarig Strid (comma
Pianum
), idet Löwen-Teologerne til Gunst for
sig satte et Komma paa et Sted, medens
Jesuitterne satte det paa et andet. B. maatte afsværge
sine kætterske Meninger, uden at han dog i sine
Forelæsninger og Skr lagde Dølgsmaal paa sin
Kærlighed til Augustin. Univ. i Löwen valgte
ham 1575 til Kansler og fastholdt sine thomistiske
Traditioner. B. stillede Skriftens Autoritet
over Kirkens og hævdede Bispemagten som
umiddelbart stammende fra Gud; men over for
Protestanterne traadte han med Kraft i
Skranken for den rom.-kat. Nadverlære. Efter hans
Død fortsattes Kampen om Bajanismen,
som fik nyt Liv og større Omfang i Jansenismen.
(Litt: Linsenmann, »Michael Bajus und
die Grundlegung des Jansenismus« [Tübingen
1867]).
L. M.

Bajza [↱båjzå], Joseph, ung. Forf.
(1804—58). Hans 1835 udgivne »Digte« regnes bl.
det bedste af ung. Lyrik og hans Virksomhed
som Kritiker har været af stor Bet. for den
nyere ung. Litt.’s Udvikling. B. har tillige
skrevet historiske Studier og udg. fortrinlige
Oversættelser af fremmede historiske Værker; efter
Martsdagene 1848 blev han Redaktør af
Kossuth’s halvofficielle Organ, Pesti hirlap. Hans
»Gesammelte Werke« udgaves af Toldy (6 Bd,
Pest 1861).

Bajæ (nu Baja), i Oldtiden berømt
Badested i Kampanien i Syditalien. Stedet havde
en herlig naturskøn Beliggenhed V. f. Neapel
paa den indre, østlige Kyst af Halvøen N. f.
Bugten, ved en særlig Vig. Det milde Klima og
forskellige mineralske Kilder, navnlig hede
Svovlkilder, gjorde B. til et Badested, der
søgtes stærkt allerede i Republikkens sidste Tid,
og i den tidlige Kejsertid blev den fornemme
Verdens mondæne Sommeropholdssted. Men
allerede paa Cicero’s Tid var Livet her
overdaadigt og senere nærmest ilde berygtet.
Romerske Stormænd (som Lucullus) og Kejserne
havde egne store Villaer, hvor de gerne opholdt
sig. Forskellige hist. Begivenheder er derfor
blevne knyttede til B. Det første Triumvirat
stiftedes her (60 f. Kr.), og i B. døde Kejser
Hadrian 138 e. Kr. Ogsaa i den senere Oldtid
fortsattes Badelivet her, og trods en Ødelæggelse
af Saracenerne endog ind i Middelalderen.
Paa Stedet findes nu ret anselige Ruiner af Villaer
og Badeanlæg (stundom betegnede som
Templer: Diana’s, Mercurius’, Venus’ Tempel),
ligesom der er gjort en Del Enkeltfund. (Litt.:
Friedländer, »Darstellungen aus der
Sittengeschichte Roms« II, 8. Side 120—23;
Schmalz, »B.«, Program [Regensburg 1905—06]).
H. A. K.

Bakaïri, en til den karaibiske Sproggruppe
hørende Indianerstamme i den brasilianske Stat
Matto Grosso, hvor den lever i Floden
Schingu’s Kilderegion samt ved den til Tapajoz
strømmende Rio Arinos’ øvre Løb. B. falder nu
i en vestlig Gruppe af saakaldte civiliserede B.,
der lever ved Arinos og Paranatinga, samt i en
østlig af saakaldte vilde B., der strejfer om ved
Schingus Kildestrømme. De civiliserede er
paavirkede af Europæerne i Henseende til
Klædedragt, Erhverv og Levevis. Hos de vilde B.
gaar Mændene nøgne, og Kvinderne bærer kun
et ubetydeligt trekantet Dække af Blade (Uluri).
Den gamle karaibiske Skik at indsmøre
Læggene er bibeholdt og ligeledes Legemsbemalingen.
Som Materialer til Vaaben og Redskaber
anvendes Træ, Ben, Tænder og Muslingskaller
samt Sten, der anvendes til Økser, hvilket
Redskab man dog ikke forarbejder selv, men
tilhandler sig fra Nabostammer (Trumai, Kajabi).
De vigtigste Jagtvaaben er Bue og Pil,
Krigsvaaben er Kølle og Kastespyd, der slynges med
Kastetræ, hvorimod egentlige Spyd mangler.
De vilde B. lever hovedsagelig af Maniokdyrkning,
der besørges af Kvinderne, samt af Jagt
og Fiskeri, der paahviler Manden. Boligen er
en fast, straaklædt Hytte. De civiliserede B.
har man kendt siden Beg. af 19. Aarh., men de
»vilde« opdagedes først 1883—84 af K. v. d.
Steinen paa hans første Schingu-Ekspedition
og blev af stor Bet. for den etnografiske
Videnskab gennem de Studier, der 1883—84
anstilledes af Opdageren og 1887—88 af ham i
Forening med P. Ehrenreich. Senere er de blevne
besøgte 1896 af Hermann Meyer og 1900—02 af
Max Schmidt. Et af K. v. d. Steinens Resultater
af hans B.-Studier var Paavisning af, at
den karaibiske Stammegruppes Urhjem maa
søges i Retning af B.’s nuv. Sæde. (Litt.:
K. von den Steinen, »Durch Centralbrasilien«
[Leipzig 1886]; samme, »Die Bakairisprache«
[smst. 1892]; samme, »Unter den
Naturvölkern Centralbrasiliens« [Berlin 1894];
P. Ehrenreich, »Antropologische Studien über die
Urbewohner Brasiliens« [Braunschweig 1897]).
H. P. S.

Bakalahari, se Betschuaner.

Bakar, se Buccari.

Bakargandsch [eng. ↱bäkəgändз]
(Backergunge), Distrikt i Divisionen Dhaka i den
britisk-indiske Prov. Bengalen, er 11764 km2 med
(1911) 2428911 Indb., hvoraf de allerfleste er
Muhammedanere, medens c. 700000 er Hinduer. B.,
der ligger mellem Ganges og Bramaputra, er lavt
og sumpet, udsat for Oversvømmelser, hvorfor
Boligerne er lagte paa kunstige Jordforhøjninger;
Jordbunden er særdeles frugtbar, og der
avles især Ris, Sukkerrør, Bomuld; en Del af
Landet er dækket med Djungle, der huser Tigre,
Næsehorn, Vildsvin o. s. v. samt Masser af Fugle.
M. V.

Bakau [bə↱kəu], Bacau, Bakëu, By i
Rumænien, Landskabet Moldau, ligger 80 km VSV

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free