- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baker, Valentine, eng. Ryttergeneral (1825-1887) - Baker City , By i U. S. A. - Bakerit - Bakersfield, By i U. S. A. - Baker-Øen, B. Island, lille Ø i det Store Ocean - Bakewell, By i det eng. Grevskab Derbyshire ved Wye - Bakewell, Robert, eng. Landmand og verdensberømt Opdrætter (1726-95) - Bakhoy, se Senegal - Bakjischisch (pers.) - Bakhuijzen, se Sande Bakhuijzen - Bakhuisen, van de Sande, Hendricus Gerardus, holl. Astronom (1838- ) - Bakhuisen, van der Brink, Reinier Cornelis, nederlandsk Historiker (1809-65) - Bakivahøns, se Høns - Bakkanalier, d. s. s. Bacchanalia - Bakkanter - Bakke, Bakkeland - Bakke, se Klækning - Bakke, se Krog - Bakke (Søv.), en afsluttet mindre Del af det menige Mandskab i et Orlogsskib - Bakke (Søv.) - Bakke, Ole Svendssøn, norsk Bondehøvding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skr bør endnu nævnes: Remarks of the
organisation of the British Cavalry
(1858) og Our
national defences
(1860).
B. P. B.

Baker City [↱beikə-↱siti], By i U. S. A., Stat
Oregon, ligger 405 km Ø. f. Salem ved
Østfoden af Blue Mountains 1048 m o. H. (1910)
6750 Indb. 11 km fra B. C. ligger de rige
Guldminer ved Rock Hollow.
H. P. S.

Bakerit [beikə-], hvidt porcellænsagtigt
Mineral af Sammensætning 8CaO,5B2O3,6SiO2,6H2O,
der findes som Gange i Boraksminer i
Kalifornien.
O. B. B.

Bakersfield [↱beikəzfi.£d], By i U. S. A., Stat
California, ligger 392 km SSØ. f. Sacramento,
126 m o. H. ved den sydlige Pacifik-Bane. (1910)
12700 Indb.
H. P. S.

Baker-Øen [↱beikə-], B. Island, lille Ø i
det Store Ocean paa 0° 12′ n. Br. og 176° v. L.
P. Gr. a. sine Guanolag besattes Øen 1858 af
U. S. A., der dog atter har opgivet den. Nu
betragtes den som eng. B. og den 100 km
nordvestligere liggende Howland Island kaldes
sædvanligvis Baker Øerne (B.-Islands).
H. P. S.

Bakewell [↱beikwe£], By i det eng. Grevskab
Derbyshire ved Wye, 16 km neden for Buxton
ved Midland-Banen, har (1911) 3078 Indb., en
smuk Kirke, en stærkt besøgt Mineralkilde,
Bomuldsvæveri og Marmorsliberi (berømte
Mosaikarbejder af Marmor, Agat, Jaspis),
Zinkbjergværker og Marmorbrud. 3 km mod NØ.
ligger ved Derwent Chatsworth-House,
Hertugen af Devonshire’s Slot (hvor Maria Stuart
sad fængslet 13 Aar) med en stor Park.
G. Ht.

Bakewell [↱beikwe£], Robert, eng.
Landmand og verdensberømt Opdrætter (1726—95),
Grundlæggeraf den i sin Tid berømte
Leicester-Kvægrace (den langhornede Race) og af
Dishley- ell. Ny Leicester-Faaret. Han holdt sin
Fremgangsmaade hemmelig; dog ved man, at han ved
Udvalg af Avlsdyr lagde Hovedvægten paa
Individernes Formfuldendthed, Trivelighed,
Fedeevne, fine Knokkelbygning, og at han saa noget
bort fra Størrelsen. Da imidlertid kun faa Dyr
var saa fuldkomne, som han ønskede, maatte
han drive Slægtskabsavl efter en stor Maalestok.
Bl. B.’s Elever bør flg. nævnes: Grev Leicester,
Culley, Beakley og Charles Colling — alle
berømte, eng. Opdrættere.
H. G.

Bakhoy, se Senegal.

Bakhschisch (pers.). I Orienten baade
Stikpenge til Myndighederne (Toldvæsen, Paskontor
o. l.) og Gaver til Tiggere, der meget paatrængende
anmoder Rejsende om B. — Drikkepenge.

Bakhuijzen [↱bɑkhö^yzən], se Sande Bakhuijzen.

Bakhuisen, van de Sande [fan-də-↱sandə-↱bαkhö^ysən]
Hendricus Gerardus, holl.
Astronom, f. 2. Apr. 1838 i Haag, var 1872—1909
Prof. i Astronomi og Direktør for Observatoriet
i Leiden. B. har deltaget i Arbejdet med den fra
Observatoriet i Leiden udgivne Stjernekatalog
paa 10239 Stjerner i Zonen 30—35° nordlige
Deklination og i de geodætiske Maalinger i
Holland. Ved Siden heraf har han publiceret
talrige astron. Afh. i Fagtidsskrifter. Fra 1900 er B.
permanent Sekretær for den internationale
Jordmaaling og har udg. Forhandlingerne for de
Møder, der er afholdte siden denne Tid.
J. Fr. S.

Bakhuisen, van der Brink
[fan-dær-↱breŋk-bαkhö^ysən] Reinier Cornelis,
nederlandsk Historiker (1809—65), blev 1854
Rigsarkivar i Haag og gjorde sig fortjent ved
en bedre Ordning af Arkivet. Hans udstrakte
Kundskaber viste sig i talrige Afh., der i Aarenes
Løb fremkom i de nederlandske Tidsskrifter De
Gids
, De Kunst- en Letterbode og De
Nederlandsche Spectator
; efter hans Død blev de samlede
af P. A. Thiele (1876—77).
Kr. E.

Bakivahøns, se Høns.

Bakkanalier, d. s. s. Bacchanalia.

Bakkanter (lat.) kaldtes i Oldtiden
Deltagerne i de lystige Fester for Bacchus (se
Dionysos); Navnet kunde ogsaa bruges om ethvert
Selskab, som Vinen havde bragt i en oplivet
Stemning.
C. B.

Bakke kalder man i Terrainlæren en mindre
Forhøjning med jævn Stigning og afrundede
Former. Bakkeland bliver et Terrain, der
er Lavland, og hvor Overfladen er bygget op
af saadanne løse Bjergarter, at de ydre Kræfter
udmodellerer det i Bakker. Ogsaa i haardere
Bjergarter kan Ternainiet udformes som
Bakkeland, men der vil dog hyppigt optræde mere
skarpe Former (Klippeland). I et Land som
Danmark har vi fl. underordnede Typer af
Bakkeland.
H. P. S.

Bakke, se Klækning.

Bakke, se Krog.

Bakke (Søv.), en afsluttet mindre Del af det
menige Mandskab i et Orlogsskib, i Reglen 8
Mand, som spiser (skaffer) sammen, gør Vagt
sammen, sover paa samme Sted, og som saa vidt
muligt holdes sammen ved Arbejder og Øvelser
under Ledelse af en Underofficer, som har
Tilsyn med B. og kaldes Baksunderofficer.
Tilsynet med flere B. overdrages en Officer,
som benævnes Baksofficer. I hver B.
ansættes en Baksformand, som udtages bl.
B.’s Menige. Efter de forsk. Beskæftigelser om
Bord inddeles B. i: Fyrbøder-, Maskin-,
Frigænger-, Sømine-, Artilleri- og Matrosbakker,
og inden for hver Kategori gives der B. Numre,
f. Eks. 1., 2., 3. og 4. Fyrbøderbakke.
H. E.

bakke (Søv.). 1) at b. med en Maskine er at
give denne en saadan Bevægelse, at
Fremdrivningsmidlet virker til at give vedk. Skib
Sakning.

2) at b. et Sejl er at stille det saaledes, at
Vinden kommer ind paa dets Forside.

3) at b. om er en Sejlmanøvre, der tilsigter at
dreje et Skib rundt saa vidt muligt paa Stedet.
Den anvendes, naar et Skib ikke kan stagvende
enten p. Gr. a. høj Sø ell. Forhindringer til
Luvart og ikke kan kovende p. Gr. a.
Forhindringer i Læ.

4) at b. og fylde er en Manøvre, der
anvendes, naar en Paasejler vil arbejde sig med
stærk Strøm op mod Vinden gennem et
snævert Farvand, og udføres ved afvekslende at b.
og fylde Sejlene.

5) at b. op er at opøse Søbemad til Mandskabet
om Bord.
H. E.

Bakke, Ole Svendssøn, norsk
Bondehøvding, som ved Tiden for Karl XII’s Indfald i
Norge 1716 var Klokker i sin Fødebygd, Id
Præstegæld i Smaalenenes Amt, nær Fredrikshald.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free