Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ellers skadelige Faktorer. Dette gælder f. Eks.
Tuberkelbakterien og fl. Gæringsorganismer.
B.’s Formering sker ellers ved simpel
Celletvedeling. Naar en Celle har naaet
det udvoksede Stadium ell. endog før, kan den
ved en Tværvæg dele sig i to lige store Halvdele
(Fig. 5). Kuglebakterierne deler sig saaledes
sædvanlig i 2 Halvkugler, der først efter Delingen
runder sig af og vokser ud til normal Størrelse.
Det er sjældent, at der her først sker en
Indsnøring, som oftere kan iagttages hos
Stavbakterierne, hvor Reglen dog ogsaa er, at der
dannes en ny Tværvæg midt igennem Cellen fra
Væg til Væg. Efter den Maade, hvorpaa de
nydannede Celler opstaar og eventuelt hænger
sammen efter Delingen, fremtræder B. i forsk.
Vækstformer. Hos Kuglebakterierne kan
disse Delinger foregaa enten efter eet Plan,
hvorved der kan dannes Kæder
(Streptokokker, Tavlen Fig. 1, 17 og 18), efter to
Planer, der kan føre til Dannelsen af Tetrader
(Tavle Fig. 2, 16 og 20) ell. pladeformede
Cellegrupper, ell. efter 3 Planer,
hvorved der af en Modercelle efterhaanden kan
opstaa Pakkedannelser (Sarcinaformen,
Tekst-Fig. 10). Stav- og Skruebakterierne deler sig
derimod altid kun efter et Plan, paa tværs af
deres Længdeakse, hvorved de i det højeste kan
danne Kæder. Hvorvidt Spirochæterne (som Sp.
pallida) ogsaa kan dele sig paa langs (som de
med dem formentlig beslægtede Protozoër), er
endnu omtvistet og vist ikke rigtigt.
Delingen kan imidlertid under gunstige
Livskaar foregaa med stor Hastighed, f. Eks. hver
halve Time, saaledes at der af en enkelt Celle
i Løbet af nogle Timer ell. Døgn kan opstaa
talløse enkelte Celler. Herved kan der dannes
Hinder, Uklarhed ell. Bundfald i flydende
Næringssubstrater ell. ofte ejendommeligt formede,
for det blotte Øje synlige Kolonier (Fig.
16 og 17) paa faste Substrater som Agar,
Gelatine, Serum, Kartoffelskiver o. s. v., der
sædvanlig benyttes til Dyrkning af B. Saadanne
Kolonier kan være cirkelformede,
stjerneformede ell. mere uregelmæssigt kantede og
trævlede og enten med en glat, bølget, furet,
net- ell. labyrintagtig ophøjet Overflade, der tillige
med forsk. Farver og en mere ell. mindre
fast eller slimet Konsistens kan give dem
et saa karakteristisk Ydre, at dette kan
benyttes til at stille Artens Diagnose. Den samme
B. danner dog tit forsk. udseende Kolonier paa
forsk. Substrater, saa dertil maa der naturligvis
i saa Tilfælde tages Hensyn.
Hvad Inddelingen ell. Klassificeringen af B.
angaar, bliver denne som oftest
baseret paa de her skildrede morfologiske
Karakterer. Men disse slaar dog ikke altid til for
den finere Arts- ell. Varietetsadskillelse,
hvorfor man ofte hertil maa tage fysiologiske
Ejendommeligheder (Gæringsevne, Patogenitit [Infektionsforsøg],
Farvestofdannelse, Lysudviklingsevne,
Evnen til at vokse paa forsk. Substrater o. s. v.) til Hjælp.
Der eksisterer derfor forskellige, mere ell. mindre kunstige,
Bakteriesystemer, der alle maa være af en mere vilkaarlig
og foreløbig Art og i mange Tilfælde sikkert ikke
har noget med en virkelig Slægtskabsinddeling
at gøre. Til Grund for de fleste og mest
anvendte Systemer, som vi af Hensyn til Pladsen
dog ikke her kan komme nærmere ind paa,
ligger for det første Cellernes sædvanlige Form,
deres Vækstform, Forsyning med ell. Manglen
af Bevægelsesredskaber (Cilier) og disses Plads
paa Cellen og dernæst i anden Række (som en
Slags Nødhjælp) deres fysiol. Egenskaber.
Et af de simpleste Systemer og det, der
bedst falder sammen med den gængse
Benævnelse af B., er det af Migula (1897) opstillede
(af Forf. dog senere noget modificerede),
hvorefter B. inddeles i 2 store Hovedgrupper:
Haplobacterinæ, de egl. ell. simple B. (af ἁπλóς,
simpel) og Desmobacterinæ, Traadbakterierne
(af δεσμóς, Traad) (de sidste ogsaa kaldet
Trichobakterier, af τρικóσ, Traad).
Til Haplobacterinæ, de egl. B., hører
dernæst:
| I. | Familie. Coccaceæ, Kuglebakterier, hvortil Streptococcus, Micrococcus og Sarcina og de med Cilier forsynede Planococcus og Planosarcina. |
| II. | Familie. Bacteriaceæ, Stavbakterier, hvortil Bacterium (uden Cilier), Bacillus (med spredte Cilier og Pseudomonas (med endestillede Cilier). |
| III. | Familie. Spirillaceæ, Skruebakterier, hvortil Microspira (monotrich) og Spirillum (lophotrich), begge med stive Celler, samt Spirochæte, hvis Celler er slangeformigt bøjelige. |
 |
| Fig. 16. Ung Koloni af Miltbrandbakterien. Forst. 80 G. (Efter Flügge.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
