- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
538

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grupper, Mycobacteriaceæ ell. Svampebakterier,
der som Tuberkel-, Difteri-, Snivebakterier
m. fl. kan optræde som lange forgrenede
Mycelietraade, og Myxobacteriaceæ ell.
Slimbakterierne, der muligvis er en mere
selvstændig Gruppe, staaende nær ved
Slimsvampene.

Til Desmobacterinæ ell. Traadbakterierne hører:

I. Familie. Chlamydobacteriaceæ,
Skedebakterier, hvortil Chlamydothrix ell.
Leptothrix (uden Svovlkorn), Thiothrix (med
Svovlkorn), Crenothrix (med Celledelinger
efter 3 Rumretninger) og Cladothrix (med
grenede Traade).

II. Familie. Beggiatoaceæ, hvortil Beggiatoa
(med Svovlkorn, bøjelige Traade og uden
Skede).

Men denne Inddeling er som sagt kun en
foreløbig og meget ufuldkommen. I denne Art.
er Migula’s Benævnelser heller ikke konsekvent
anvendte, da dette blot alt for ofte kunde give
Anledning til Misforstaaelser (f. Eks. at kalde
Kolerabakterier for Microspira comma), og visse
gængse Navne har faaet Borgerret ogsaa i vort
Sprog (Baciller, hvor man egl. skulde sige
Bakterier, o. s. v.). Den finere Artsadskillelse er
dertil ofte overordentlig vanskelig. To i
fysiologisk Henseende forskellige Former (en
farlig patogen, sygdomsvækkende, og en ganske
uskadelig Form) kan i Ydre, i Vækstform, i
Henseende til Farvning og Dyrkning være
ganske ens, og saa dog adskille sig konstant i et
meget væsentligt Forhold (Virulens ell.
Ikke-Virulens). Eller tilsyneladende ens Bakterier kan
fremkalde helt forsk. Sygdomme. I den Gruppe
B., hvortil Tyfus- og Colibacillerne hører,
findes der f. Eks. en saakaldet Paratyfusbacil,
der fremkalder en Sygdom hos Mennesket,
som man tidligere medregnede til Tyfus,
men som nu ved en Serumprøve kan
diagnosticeres som en selvstændig Sygdom,
Paratyfus. Til samme Gruppe hører de ved den
epidemiske Dysenteri først af Shiga fundne
B., der senere er udskilte i fl. Typer. Det
gælder ligeledes Colibacillerne, der nu kan
udsondres i fl. Grupper, hvoraf nogle er vigtige
ved at fremkalde forsk. Sygdomme hos vore
Husdyr, som Kalvediarré (C. O.
Jensen), Svinepest
m. fl.

Ogsaa Tuberkelbakterien er adskilt
i fl. Typer og Arter. Pattedyrenes Tuberkelbakterier
kan især efter deres Virulensforhold
(Giftighed) over for Kalve og Kaniner samt efter
deres Vækstforhold adskilles i to Typer, den
humane og den bovine (R. Koch).
Fugletuberkelbakterien er maaske en egen Art,
maaske kun en Varietet; den synes at kunne
omdannes til at ligne Pattedyrenes ved særlige
Dyrkningsmetoder. Ikke ringe Vanskeligheder
har Opdagelsen af en Række »Pseudo«former
forvoldt Bakteriologerne. Man forstaar herved
B., der ligner de vigtigere Smittebakterier saa
meget, at en Forveksling er mulig og en
Adskillelse af dem vanskelig. Man kender
saaledes Pseudodifteri-, Pseudotuberkulose-,
Pseudoinfluenzabakterier og
Pseudokoleraspiriller, og for at
skelne adskillige af disse ofte ganske
uskadelige Former fra de virkelig patogene maa der
ofte anstilles omfattende Kultur- og Infektionsforsøg
ell. anvendes særlige Farvningsmetoder,
Serumprøver, Gæringsforsøg o. s. v. Og lgn.
Vanskeligheder møder os ved den systematiske
Adskillelse af en Mængde ikke patogene
Gæringsbakterier o. a.

B.’s kemiske Beskaffenhed kan i
visse Henseender være vejledende for Bestemmelsen
af Arterne. De før omtalte Bestanddele
af Cellevæggen og Celleindholdet lader sig
gerne paavise ved bestemte Farvningsreaktioner,
og ved Anvendelsen af en Rk.
Farvningsmetoder (navnlig med basiske
Anilinfarvestoffer) har man kunnet konstatere
iøjnefaldende Forskelligheder mellem de enkelte
Arter af B. I saa Henseende yder ogsaa kemiske
Opløsningsmidler som Syrer, Alkalier, Lipoider,
Sæber, »Antiformin« (en Blanding af Natronlud
og klorundersurt Natron), proteolytiske
Enzymer m. fl., efter som de opløser B. ell. ej,
en værdifuld Hjælp. Men paa alle disse
interessante og komplicerede Spørgsmaal kan vi ikke
her komme nærmere ind. Vi maa derfor ogsaa,
hvad angaar Bakteriecellernes alm. kem.
Sammensætning, nøjes med at henvise til, hvad der
ovf. er anført herom, blot med den Tilføjelse, at
de er ganske særligt æggehviderige,
at største Parten af den Aske, de efterlader ved
Forbrænding, udgøres af Fosforsyre og Kali, af
det første Stof alene endog undertiden (hos
Tuberkelbakterien) over 55 %, men at de for
øvrigt indeholder alle de samme Grundstoffer
(Kulstof, Ilt, Brint, Klor, Kvælstof, Svovl,
Fosfor, Kalium, Natrium, Kalcium, Magnium og
Jern) som andre levende Væsener (Dyr og
Planter).

Hvor smaa Bakteriecellerne end er, synes de
saaledes enkeltvis at være lige saa kompliceret
byggede som andre Organismers levende
Celler, hvorfor de da ogsaa m. H. t. deres alm.
Livsbetingelser
i Hovedsagen forholder
sig som disse. Dog kommer for enkelte B.’s
Vedk. her Ejendommeligheder til Syne, som er
af den største Interesse. I Overensstemmelse
med deres Cellers kem. Sammensætning fordrer
B. i Hovedsagen de samme Næringsstoffer
som andre bladgrøntfri Planter (særlig
Svampene) og som Dyrene.

Enkelte Grupper, hvoriblandt Salpeterbakterierne
er som de bladgrøntførende Planter
autotrofe, d. v. s. at de helt kan nøjes
med uorganiske Næringsstoffer og bl. a. dække
deres Kulstof behov ved Kulsyre, som de
bearbejder (assimilerer) til organisk Stof ved en
for dem karakteristisk Virksomhed
(kemosyntetisk Kulsyreassimilation), nemlig ved
Anvendelsen af kemisk Energi, som de selv frigør
under Iltning af Ammoniak ell. salpetersyrlige Salte.
Muligvis kan Svovl- og Jernbakterier samt
enkelte andre paa lgn. Maade drage Nytte af
Energifrigørelse ved Iltning af rent uorganiske
Forbindelser, men dette er endnu ikke fuldt
opklaret.

De allerfleste B. er imidlertid heterotrofe,
d. v. s., at de kræver deres Kulstofnæring
i organisk Form, i saadanne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free