- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
542

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Hjælp af disse Dyrkningsmetoder og
Infektionsforsøg har man nu tilvejebragt en
omfattende Kundskab om B.’s forskelligartede
og ofte uhyre betydningsfulde Livsytringer
og de Betingelser, under hvilke disse giver sig
til Kende. Saaledes har man iagttaget de
enkelte Arters Voksemaade, Udvikling
og Formering og bl. a. konstateret den
enorme Hastighed, hvormed denne sidste kan
foregaa (som ved Celledeling hver halve Time),
der forklarer den Pludselighed og Voldsomhed,
hvormed Fordærvelse af Fødemidler ell.
Udbrudet og Forløbet af en smitsom Sygdom
kan optræde. Interessante Forhold ved
Sporedannelse og Sporespiring, der ofte
karakteriserer Arten, ell. B.’s Bevægelser,
den Maade, hvorpaa disse foregaar, og de
Faktorer, hvoraf de er afhængige, er klarlagte. Men
størst Interesse har dog de Undersøgelser, der
er anstillede over’ B.’s Stof- og Kraftskifte,
idet det netop er herigennem, de har
deres store Bet. i vort daglige Liv og i
Naturens Husholdning.

Det var just ved deres Evne til at fremkalde
visse iøjnefaldende Gæringer, at B. først blev
opdagede og nærmere studerede. Efter
Opfindelsen af det sammensatte Mikroskop (c. 1590)
og dettes Forbedring ved Hollænderen
Leeuwenhoek i Slutn. af 17. Aarh. saa vidt, at
man havde opnaaet en Forstørrelse af henved
et Par Hundrede Gange, undersøgte man bl. a.
forsk. raadnende og gærende Substanser og
fandt deri et Mylder af mikroskopiske Væsner,
som man troede skabtes i de paagældende
Medier, og hvoraf største Delen var Bakterier. Det
var dog først Pasteur — Bakteriologiens
Fader — der i Midten af forrige Aarh. forklarede,
hvorledes de paagældende B. indfandt og
udviklede sig under saadanne Forhold, og som
tillige paaviste, at de var Aarsagen til de
Gæringer, der indtræder i organiske Stoffer, som
overlades til sig selv. Og han paaviste
endvidere, at hver Slags Gæring foraarsages af
bestemte Mikrober, hvoraf han for første Gang
rendyrkede nogle. Foruden Gærsvampene som
Aarsag til den alkoholiske Gæring rendyrkede
han forskellige B., der fremkalder henh.
Mælkesyre-, Smørsyre-, Eddikesyre-, Uringæring og
Forraadnelse af Æggehvidestoffer, og han
klarede ogsaa Hovedtrækkene i det kem. Forløb
af disse Processer, der som bekendt ofte er
meget voldsomt. Ligheden mellem
Forraadnelsesfænomenerne og Betændelser i Saar (bl. a.
den ilde Lugt, der kan ledsage begge) ledte
Tanken hen paa, at de sidste ogsaa kunde
skyldes B., hvilket som bekendt fik den uhyre
vigtige praktiske Følge, at man med Held
forsøgte at bekæmpe Betændelser med samme
Midler som dem, der kunde standse en
Forraadnelse (sepsis, deraf antisepsis og
antiseptiske Stoffer, Listers Saarbehandlingsmetode).
Og herfra var da Skridtet ikke
langt til ogsaa at søge Aarsagen til smitsomme
Sygdomme i B., navnlig efter at Pasteur
havde paavist saadanne ell. mikroskopiske
Svampe som Aarsag til »Sygdomme« i Øl og
Vin. Omtr. samtidig (1876) lykkedes det
Pasteur og Robert Koch at bevise, at
Miltbrand skyldes en B., og derefter fulgte
Opdagelsen af andre B. som Aarsag til andre
Sygdomme (Hønsekolera, Svinerødsyge,
Tuberkulose, Kolera, Tyfus, Difteri m. fl.) Slag i Slag fra
Slutn. af Halvfjerdserne gennem Firserne og
lige op til vore Dage.

Fælles for Gæringer og smitsomme Sygdomme
(der netop er smitsomme ved Overførelsen af
den foraarsagende B.) er nu, at de er Følger af
Stofskifteprocesser hos B. ell. andre Mikrober.
Og de Midler, hvorved disse bevirker Gæring
og Sygdom, er Dannelsen af ejendommelige
Stoffer, henh. Enzymer (Fermenter ell.
Gærstoffer) og Toksiner (Gifte), som i mange
Tilfælde kan isoleres fra B. og uden for disse
fremkalde de samme Fænomener som de
levende B. I mange andre Henseender viser
disse to Slags Stoffer ejendommelige Ligheder:
for det første det negative, at deres kem.
Sammensætning hidtil er ubekendt, dernæst, at
overordentlig smaa Mængder af dem kan
fremkalde uforholdsmæssig store Virkninger, at de
som oftest ødelægges ved Temperaturer, der
ligger under Kogepunktet, at deres Virkninger
nemmes ell. standses af visse Stoffer og forøges
af andre o. s. v.

Da de enkelte Gæringer og
smitsomme Sygdomme bliver behandlede i
Specialartikler, skal her kun gives en kortfattet
Oversigt over de vigtiste af dem, der skyldes B.

En Række Iltninger, som man tidligere
troede var af rent kem. Karakter, har vist sig
at skyldes B., der hertil raader over særlige,
iltende Enzymer (Oksydaser). Dette gælder
f. Eks. 1) Ætylalkohols Iltning til Eddikesyre
(med Acetaldehyd som Mellemled)
ved en Gruppe forsk. B., der kaldes
Eddikesyrebakterier — en Gæring,
der som bekendt har den største tekniske Bet.
Ogsaa andre, fleratomige Alkoholer som Mannit
og Sorbit kan iltes til henholdsvis Fruktose og
Sorbose af en B. (Bact. xylinum).
2) Ammoniaksaltes Iltning til Nitriter og disse
videre til Nitrater
, den saakaldte Nitrifikation,
foregaar til Stadighed i frugtbar Jord og Vand
gennem de før omtalte mærkelige Salpeterbakterier
(Tavlen, Fig. 28), hvis Virksomhed den rationelle
Jordbundsbehandling søger at fremme. 3) Svovlbrintes Iltning
til frit Svovl og dette videre til Svovlsyre
ved de saakaldte
Svovlbakterier (s. Fig. 17) er ligeledes en typisk

illustration placeholder
Fig. 17. En Svovlbakterie (Thiospirillum Winogradskii).

a forst. 150 G.; b viser Cellens Indhold af Svovlkorn, forst. 1000 G.

(Efter Omeliansky.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free