Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gæring, der er alm. udbredt i Naturen (bl. a.
hvor Tang raadner ved Kysterne, i svovlbrinteholdige
Kilder o. a. St.). Det samme er
Tilfældet med 4) Jernforiltes Iltning til
Jerntveilte ved saakaldte Jernbakterier (Fig. 18) og
denne Proces, der f. Eks. har foraarsaget geol.
Aflejringer af Myremalm paa Bunden af Søer,
finder ogsaa Sted overalt, hvor jernholdigt Vand
fra Brønde og Kilder kommer i Berøring med Luftens Ilt.
Ogsaa mange Reduktioner skyldes B. og
fremtræder som typiske Gæringer, ofte med
Luftudvikling, som 1) Denitrifikationen,
hvorved Nitrater reduceres til Nitriter
ell. videre til frit Kvælstof og Ammoniak. De
mange forsk. Bakteriearter, der kan bevirke
denne Gæring, er ogsaa alm. udbredte i Jorden
og i Luftstøvet, og de kan ofte volde store Tab
for Landmanden ved Dannelsen af flygtige
Kvælstofforbindelser. Sulfater kan paa lgn.
Maade reduceres til Svovlbrinte eller
Svovlmetaller af forsk. B.
Hydrolyser af forsk. Art som uopløselige
Kulhydraters Spaltning til Sukkerarter,
Glykosiders Omdannelse til Glykose, Fedtstoffers
Spaltning til Glycerin og fri Fedtsyrer (f. Eks.
hvor Smør bliver harskt), Æggehvidestoffers
Spaltning til Albumoser, Peptoner og
Aminosyrer (under Forraadnelse) og Urinstoffets
(Urinsyrens og Hippursyrens) Omdannelse til
kulsur Ammoniak er ligeledes alle Gæringer,
der kan foraarsages af specifike B. Her kender
man i hvert Tilfælde de Enzymer (Cellulase,
Diastase, Invertase, Maltase, Glykase, Emulsin,
Lipase, Urease, Peptase, Tryptase og Ereptase),
hvormed B. virker.
Mere indgribende kem. Omdannelser er
endelig de Spaltningsgæringer, som
skyldes forsk. B. Heraf bør nævnes: 1) Metan-
og Brintgæring med Cellulose og andre
lgn. Kulhydrater som Udgangspunkt, der ved
særlige anaërobe B. spaltes til Kulsyre, forsk.
fede Syrer og henholdsvis Sumpgas og Brint.
2) Smørsyregæring, der kan have næsten
alle mulige Kulhydrater samt Mælkesyre som
Udgangspunkt, og hvorved Smørsyre er
Hovedproduktet. En stor Gruppe saakaldte
Smørsyrebakterier som Bac. butyricus,
Bacillus Amylobacter (Tavlen Fig. 34 og
Tekst-Fig. 12), Clostridium butyricum med flere, der
alle er udpræget anaërobe, er Aarsagen til
denne Gæring. 3) Mælkesyregæring, hvorved Mælkesukker
ell. andre Sukkerarter spaltes til Mælkesyre,
fremkaldes af mange forsk. Mælkesyrebakterier
(Tavlen Fig. 17), hvoriblandt baade Kugler og Stave,
termofile Arter (Yoghurt-B.) o. a., og af patogene
Former som Coli-, Tyfus-, Kolerabakterien o. a.
Denne Gæring har jo som bekendt den største
Interesse for Mælkeribruget samt for Tilberedning
af Ensilage, den sure Mæsk i Sprit- og Ølfabrikation o. s. v.
4) Forraadnelse af Æggehvidestoffer til et Utal af
forsk. Spaltningsprodukter gennem Albumoser,
Peptoner, Aminosyrer og Amider til Kulbrinter,
Kulsyre, Svovlbrinte, Ammoniak, Fosforbrinte o. s. v.
Ved denne Gæring dannes desuden ofte farlige Gifte
som Ptomainerne (Liggifte), Pølsegift
o. a. Og en Mængde forsk. B., der virker
samtidigt ell. afløser hinanden, deltager i disse
omfattende Spaltninger, som Bacillus (Proteus)
vulgaris (Fig. 8 og Tavlen Fig. 24), Bac. putrificus
(Tavlen Fig. 35), Bac. fluorescens (Tavlen Fig. 29) m. fl.
En særlig kem. Virksomhed, Binding af
Atm.’s fri Kvælstof, der ikke kan
henregnes til Gæringerne, udøves af en Del B.,
der ellers i andre Henseender er udpræget
forsk., saaledes af Bælgplanternes Knoldbakterier
(Bac. radicicola (Tavlen Fig. 21 og 32) og
Bac. Beyerinckii), der lever i Symbiose med
højere Planter, af den i Jorden fritlevende,
udpræget aërobe Azotobacter (Tavlen Fig. 20)
(s. d.), hvoraf fl. Arter, af fl. til de anaërobe
Smørsyrebakteriers Gruppe hørende Former,
som den ogsaa i Jorden levende Clostridium
Pasteurianum o. fl. Da Bindingen af det fri
Kvælstof kræver et betydeligt Energiforbrug,
producerer de paagældende B. dette ved
Nedbrydning af energirige organiske Forbindelser
som Kulhydrater, Mannit o. l. Om Medvirkning
af et Enzym ved denne Proces vides intet.
Naar B. har vakt en saa ualmindelig
Opmærksomhed, og Bakteriologien som Videnskab
i Løbet af c. 50 Aar har haft en saa
usædvanlig rig Udvikling, skyldes dette dog først og
fremmest Opdagelsen af B. som Aarsagen
til smitsomme, farlige Sygdomme
hos Mennesker og Dyr (at de ogsaa
fremkalder en stor Mængde Sygdomme hos Planter,
Bakterioser [s. d.], er først blevet bekendt
i den sidste halve Snes Aar). Velkendte
Bakteriesygdomme er saaledes Saarbetændelse og
Barselfeber (Streptococcus pyogenes, Tavlen Fig. 1),
Meningitis (Meningococcus intracellularis, Tavlen Fig. 2),
Lungebetændelse (fremkaldt af Pneumococcus lanceolatus, Tavlen Fig. 3,
og Bacterium pneumoniæ, Tavlen Fig. 7),
Tuberkulose (Bac. tuberculosis, Tavlen Fig. 14),
 |
| Fig. 18. En Jernbakterie (Chlamydothrix ochracea). Tomme Skeder fra en slimet, okkeragtig Masse fra en Vandpyt i en moseagtig Eng, Forst. c. 300 G. (Efter H. Molisch.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
