- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balaklava, lille Havneby paa Sydkysten af Krim - Bala-Lagene - Balalaika, et russ.Folkeinstrument - Balambangan, Ø i Sulu-Archipelet - Balan, Pietro, ital. Historiker (1840-1893) - Balance, Ligevægt - Balance - Balancelle, Kystfartøj - Balanceror

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begivenhed, der er foreviget i Tennyson’s
berømte Digt The Charge of the Light Brigade.

Bala-Lagene [↱ba.£a-], nogle i Wales forekommende,
til den ordoviciske Formation hørende,
hovedsagelig af Skifre og Sandsten bestaaende
Aflejringer, der indeholder en rig Brachiopod-
og Trilobitfauna.
J. P. R.

Balalaika [ba£a↱lajka], et russ. Folkeinstrument
af guitaragtig Karakter, der navnlig forekommer
i Ukraine, men ogsaa træffes hos Zigeunerne.
Det har et trekantet Lydlegeme med lang Hals og
er forsynet med 2—3 Tarmstrenge.
S. L.

illustration placeholder
Balalaika.


Balambangan, Ø i Sulu-Archipelet mellem
Borneo og Mindanao. Ejes af de forenede Stater.

Balan, Pietro, ital. Historiker, f. i Este
3. Septbr 1840, d. 1893. Han studerede kat. Teologi
i Padova og lod sig præstevie; i Venedig redigerede
han den kat. Avis La Libertà cartolica, bosatte sig
senere i Modena, hvor han 1867—73 udgav Il Diritto
cattolico
. 1879—83 havde han en Ansættelse ved det
vatikanske Arkiv i Rom Denne flittige Historieskriver
staar i sine Værker paa et afgjort klerikalt
Standpunkt; bl. de bet. kan nævnes Storia d’Italia (7
Bd, 1878—88, 2. Udg. 1894—99), Storia di San
Tommaso da Canterbury
, Storia di Gregorio
IX e de’ suoi tempi
(3 Bd), I precursori del
razionalismo fino a Lutero
(2 Bd), La politica di
Clemente VII fino al sacco di Roma
(1884),
Clemente VII e l’Italia de’ suoi tempi (1887) samt
af mere aktuelt Indhold Pio IX, la Chiesa e la
Rivoluzione
(2 Bd, 1869) og de opsigtvækkende
mindre Skr Il papato e l’Italia (1879) og Le
tombe dei Papi profanate da Fern. Gregorovius

(1879. rettet imod Forf. af »Geschichte der Stadt
Rom im Mittelalter«).
(E. G.). E. M-r.

Balance [da. -↱laŋsə, fr. -↱lã.s], Ligevægt; i
Handelssproget, se ndf.; balancere, søge at
bringe i Ligevægt.

Balance [da. -↱laŋsə, fr. -↱lã.s] (tysk Bilanz,
eng. balance, ital. bilancia) betegner i det
dobbelte Bogholderi først og fremmest den
periodisk, i Reglen maanedlig, udarbejdede
Opstilling af Saldoerne paa samtlige Konti i
Hovedbogen, der som Kontrol med Bogføringens
formelle Rigtighed ifølge selve Bogholderiets
Grundprincip skal give som Resultat, at Summen af
alle Debetsaldoerne er lig Summen af alle
Kreditsaldoerne. Viser dette sig at være rigtigt,
siger man, at B. stemmer. Udarbejdelsen af
denne Opstilling kaldes at gøre B. ell. at
trække B. Den saaledes udarbejdede B., der
foruden som Kontrol med Bogføringen at være
ganske uundværlig tillige (naar Bogholderiet er
hensigtsmæssig indrettet) giver et fortrinligt
Overblik over hele Virksomhedens Udvikling og
Tilstand, kaldes ogsaa Raabalance i
Modsætning til den ved Bøgernes Afslutning, i
Reglen efter Udgangen af hvert Driftsaar, udarbejdede
B. ell. Status, som er en Sammenstilling
af samtlige Aktiver og Passiver (se Aktiv),
hvoraf Resultatet af Virksomheden i det
forløbne Driftsaar og den nøjagtige økonomiske
Tilstand paa det givne Tidspunkt fremgaar.
Denne B. fremkommer ved en efter behørig
Hensyntagen til alle Aktivernes virkelige Værdi
ifølge Reglerne for Hovedbogens Afslutning
foretagen Overførsel af Saldoerne fra alle
Hovedbogens Aktiv- og Passivkonti til en særlig Konto,
som kaldes Balancekonto ell.
Generalbalancekonto (se Status,
Statusopgørelse). De i Dagbladene hver Maaned
offentliggjorte B. for de store Banker er, skønt de
stundom benævnes og gives Form af en Status, i
Virkeligheden kun summariske Raabalancer (se
ovf.), af hvilke.der dog kan erfares en Del
angaaende Omfanget og Arten af de gjorte
Forretninger og derigennem, p. Gr. a. disse Institutters
gennemgribende Bet. for hele Samfundets
økonomiske Liv, tillige angaaende dettes Udvikling
og øjeblikkelige Tilstand.

B. bruges ogsaa ensbetydende med Saldo
paa en Konto ɔ: den Sum, som maa tilføres den
ene Side, for at Kontoen skal balancere ɔ:
for at begge Sider skal være lige store.

Paa et Regnskab af hvilken som helst Art siges
der at være B. mellem Indtægter og Udgifter,
naar de er lige store. Er Udgifterne størst, siges
der at være Underbalance ell.
Underskud; er Indtægterne størst, er der
Overskud, Handelsbalance, Forholdet
mellem Værdien af et Lands Indførsel og Udførsel;
ogsaa Betalingsbalance, Forholdet
mellem forfaldent Tilgodehavende og forfalden
Gæld i et Lands Mellemværende med Udlandet
(se Handelsbalance). Se i øvrigt
Bogholderi.
(C. V. S.). Th. O.

Balancelle [balã↱sæl], Kystfartøj i Middelhavet
med 2 Master og Latinsejl samt Klyverbom. Den
forreste Mast er den største og helder stærkt
forover. Den agterste Mast er nærmest en
Papegøjemast.

illustration placeholder
Balancelle.


Balanceror [-↱laŋsə-] (Søv.), et Ror, hvis
Omdrejningsakse er anbragt saaledes, at omtr. 1/3
af Rorarealet ligger foran for, og de 2/3 af
Rorarealet ligger agten for Aksen. Man opnaar
derved den Fordel, at der behøves en langt ringere
Kraft til at dreje Roret end ved alm. Ror, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free