Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balanceror - Balancier - Balaner, se Rankefødder - Balanidæ, se Rankefødder - Balaninus Germ - Balanites Delile - Balanitis, Balanoposthitis (Forhudsdryppert) - Balanoglossus, ormelignende Havdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omdrejningsakse ligger i Rorets Forkant, idet
Vandtrykket paa den foran for Aksen liggende
Del af Rorfladen modvirker ell. afbalancerer
Vandtrykket paa den Del af Rorfladen, der
ligger agten for Aksen. B. anvendes nu i de fleste
Krigsskibe, i større Passagerdampere og
undertiden i Sejlskibe.
H. P. C.
Balancier [da. -laŋ↱sje, fr. -lã↱sie] er en toarmet
Vægtstang, der benyttes til at overføre Bevægelse.
Den fandtes alm. paa ældre Kondensationsdampmaskiner
(Watt’s Dampmaskine), som
Led mellem Stempelstang og Plejlstang ell.
Pumpe. Den er i det hele kun anvendelig ved
langsomtgaaende Maskiner og ses derfor nu
temmelig sjælden.
(H. D.) E. Th.
Balaner, se Rankefødder.
Balanidæ, se Rankefødder.
Balaninus Germ. kaldes en særdeles artsrig
Slægt af Snudebiller, udbredt over næsten hele
Jorden. Den er særlig rigt repræsenteret i
Europa og optræder i Danmark med c. 10 Arter.
Den vigtigste Form er Nøddesnudebillen
(Balaninus nucum), en temmelig stor Form med en
bred, plump Bagkrop, lettest kendelig paa den
overordentlig lange, særdeles tynde, fint buede
Snude. Hunnen borer ved Hjælp af denne et
Hul i den unge, endnu ganske bløde Nød og
skubber dernæst med Snuden sit Æg ind i det
dannede Hul. Den af Ægget fremkomne Larve
(den saakaldte »Orm« — »ormstukne Nødder«)
borer sig, efter at have fortæret Kernen, atter
ud om Efteraaret, søger ned i Jorden, forpupper
sig og kommer først frem i det flg. Foraar. En
nærstaaende Form angriber Egens Frugter paa
samme Maade som Nøddesnudebillen Nødderne.
Andre lægger deres Æg i Egegaller og Kirsebær.
C. W.-L.
Balanites Delile, Slægt af Zygophyllaceerne
med en enkelt Art, B. aegyptica Delile, en indtil
6 m høj, tornet Busk med spredte, ligefinnede
Blade, der kun har to aflange, læderagtige og
graagrønne Smaablade. Blomsterne, der sidder
i smaa tæt stillede Stande, er gulgrønne og
vellugtende; de er 5-tallige og har en kraftig
Honningring. Frugten er en gullig Stenfrugt.
B. aegyptica vokser i tørre Steppe- og
Ørkenegne fra Senegambien gennem det tropiske
Nord-Afrika til Forindien og Birma. Det meget haarde,
gullighvide Ved benyttes til forsk. Værktøj,
Barken til Bedøvning af Fisk. Frugterne spises, og
af det gærede Frugtkød fremstiller visse Negerfolk
en Likør. Af Frøene udvindes den fede Olie
(i Afrika kaldet Zachim).
A. M.
Balanitis, Balanoposthitis (Forhudsdryppert),
en Betændelse af Slimhinden paa Glans penis og
Indsiden af Forhuden; ledsages af Rødme, Svulst
og betydelig purulent Afsondring og fremkaldes
i Reglen ved Irritation enten af Udflaaddet fra
en tilstedeværende Urinrørsbetændelse
(Dryppert) ell. af et i rigeligere Mængde tilbageholdt
dekomponeret Afsondringsprodukt (Smegma)
under Forhuden. Lidelsen findes derfor ofte saavel
hos Voksne som hos Børn og skyldes hos disse i
Reglen Mangel paa Renlighed og en lang, snæver
Forhud. Behandlingen bestaar hovedsagelig i
Vaskninger ell. Forbindinger med desinficerende
Opløsninger; hvis Forhuden p. Gr. a. medfødt
Snæverhed ell. Betændelsessvulst ikke kan
føres tilbage, maa de anvendes som Udskylninger
ved Hjælp af en lille Sprøjte.
E. P-n.
Balanoglossus, ormelignende Havdyr, hvis
Legeme bestaar af 3 skarpt afsatte Afsnit; forrest
den agernformede ell. ægformede Snabel (Navnet
bet. Agerntunge), som er gennemsat af
Længdemuskler og i høj Grad formforanderlig, en
Afdeling af Krophulen strækker sig ud deri og
munder paa Overfladen ved een (ell. to) Porer;
derpaa følger en kort Krave, hvori Munden
findes fortil paa Undersiden, og endelig den
langstrakte Krop. I dennes forreste Del
(Gælleregionen) er Tarmrøret ved 2 Længdefolder paa
Siderne delt ufuldstændigt i et Spiserør nedad og
Gælletarmen opad; fra denne udsendes en
dobbelt Række Sække opad, hvorigennem
Aandedrætsvandet ledes ud, og som støttes af et
System af Kitinlister. De munder gennem en
tilsvarende dobbelt Række Porer paa Rygsiden,
liggende i 2 Længdefurer nær Midtlinien.
Furerne fortsætter sig bag ved Porerne lige til
Bagenden. Spiserøret fortsættes i Mellemtarmen,
hvori der kan munde 2 Rækker Leversække;
Gattet findes i Bagenden. Dyret har en Ryg- og
en Bugnervestreng og ligeledes et Ryg- og et
Bugkar for Blodomløbet, forbundne ved talrige
mindre Kar. B. er særkønnet; Kønsorganerne er
hos begge Køn simple ell. forgrenede Sække i den
bageste Gælle- og den forreste Leverregion; de
munder ved Porer paa Ryggen. Larverne er
fritsvømmende, beklædte med Fimrehaar og minder
i høj Grad om Pighudenes; paa den anden Side
har B. f. Eks. ved Gælletarmens Bygning maaske
nogen Tilknytning til Sækdyrene og de lavere
Hvirveldyr, men de staar meget isolerede i
Systemet. En Art findes hos os (B. Kupfferi); den
 |
| 1. Balanoglossus. 2. Lodret Snit gennem Gælleregionen. 3. Skematisk Snit gennem et Par Gællesække. — nd Rygnerve. nv Bugnerve. bd Rygblodkar. bv Bugblodkar. g Kønskirtel. g Sammes Udmunding. gs Gællesæk. gi Gælleklap. gp Gællespore. st Chitinstave. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
