- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balasur, se Balasor - Balata - Balaton, se Plattensø - Balaton-Füred, se Füred - Balavat, muhammedansk, mest kurdisk Landsby - Balayang, Balayán, By paa Filippinerne - Balbek, se Baalbek - Balbes, se Crillon - Balbi, Adriano, ital. Geograf og Statistiker (1782-1848) - Balbinus, Decimus Coelius, rom. Kejser (238 e. Kr.) - Balbo, Césare, Greve, ital. Statsmand og Historiker (1789-1853) - Balbriggan, By i Irland - Balbuena, Bernardode, sp. Digter (1568-1627)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Balasur, se Balasor.

Balata er et lignende Stof som Guttaperka
og faas af Mælkesaften af forsk. til Sapotaceerne
hørende Træer, særlig Mimusops balata
(Bullet-tree), hvis Ved, der er meget tæt, i frisk Tilstand
kødfarvet, men bleges i Luften, benyttes under
Navn af Bolletrietræ ell. Hestekødtræ
som Gavntræ. Ved Indsnit i Barken vindes
af hvert Træ aarlig indtil 1 kg Saft, som man
lader henstaa i Trækar, hvor den snart danner
en hvidlig ell. rødlig svampet Masse, der æltes
og behandles videre som Guttaperka (s. d.).
Handelsvaren danner lyserøde, graa og rødbrune
Klumper med mørkere Pletter og Aarer, bliver
plastisk ved 49° og har kem. og fys. Egenskaber
fælles med Guttaperka; dog er B. langt mere
modstandsdygtigt mod Luftens Paavirkning og
benyttes til Isolation af elektriske Ledninger og
til Drivremme.
K. M.

Balaton [↱bålåton], se Plattensø.

Balaton-Füred [↱bålåton-↱fyræd], se Füred.

Balavat, muhammedansk, mest kurdisk
Landsby, Ø. f. Tigris i det gl. Assyrien, 15 km NØ. f.
Nimrod (Kalah) og 28 km SØ. f. Mosul, med
Ruiner af et assyrisk Tempel fra Assur-nasirpal’s
Tid (885—859) og af et Palads fra den flg.
Konge Salmanassar II’s Tid. Stedet udgravedes
1877—78 af Hormuzd Rassam, der for øvrigt
havde de største Vanskeligheder fra Befolkningens
Side at kæmpe med, da der paa Stedet
findes en stor muhammedansk Begravelsesplads.
Det lykkedes ham dog at udgrave og til London
at bringe Bronzebeslagene til to store Fløjdøre,
hvis Træværk var 10 cm bredt. Dørene, der er
prydede med Relieffremstillinger af Begivenheder
fra Salmanassar’s Dage (859—828) med
mange Fig., er restaurerede og Beskrivelse af
dem udgivne af British Museum. Der fandtes i
B. ogsaa Stentavler med hist. Indskrifter.
V. S.

Balayang, Balayán, By paa Filippinerne,
ligger paa Øen Luzon 78 km SSV. f. Manilla
ved B.-Bugten og har (1903) 20000 Indb. B. har
en i fl. Maader god Havn, der imidlertid er
utilgængelig ved Østenvind. Af denne Grund blev
B., der opr. af Spanierne var valgt til
Hovedstad for den sydvestligste Prov. paa Luzon, i
18. Aarh. atter opgivet som saadan, og man
flyttede Hovedstaden til Batangas.
M. V.

Balbek [↱ba´albek], se Baalbek.

Balbes [↱balb], se Crillon.

Balbi, Adriano, ital. Geograf og Statistiker,
f. 25. Apr. 1782 i Venedig, d. 14. Marts 1848 i
Padova. 1808 blev han, efter at have skrevet
sit Prospetto fisicopolitico dello stato attuale del
globo
, Lærer i Geografi ved Collegio San Michele
i Murano og senere 1811 i Fysik ved Lyceum i
Fermo. Da han imidlertid af den pavelige
Regering blev afsat som Udlænding, fik han
Ansættelse ved Toldvæsenet i Venedig og forfattede
en Compendio di geografia universale. Senere
rejste han til Lissabon, hvor han lod trykke en
Tableau politicostatistique sur le royaume de
Portugal et d’Algarve
(1820) og Varietés
politicostatisliques sur la monarchie portugaise
(1822).
1822—23 levede han i Paris og senere i Wien,
hvor han fik Titel af kejserlig Raad samt en
aarlig Understøttelse. Foruden talrige statistiske
Skr offentliggjorde B. Atlas ethnographique du
globe
(1826) og Abrégé de géographie (1832),
hans to Hovedværker; navnlig fandt det sidste,
der blev oversat paa næsten alle europæiske
Sprog, alm. Udbredelse som Lærebog. B.’s
samlede Skr Scritti geografici blev senere udgivne af
hans Søn, Eugenio B., f. 1812 i Firenze, d.
1884 som Prof. i Geografi ved Univ. i Pavia.
C. A.

Balbinus, Decimus Coelius, rom. Kejser
(238 e. Kr.), en anset og rig Mand, der sammen
med Maximus Pupienus af Senatet blev udraabt
til Kejser imod Maximinus Thrax. Den sidste blev
myrdet af sine Soldater foran Aquileja; men
Hæren syntes heller ikke om de af Senatet
indsatte Kejsere, og de blev begge myrdede efter
kun tre Maanedes Regering (Juli 238).
Kr. E.

Balbo, Césare, Greve, ital. Statsmand og
Historiker (1789—1853). Faderen var Diplomat i
piemontesisk Tjeneste, og B. blev meget tidlig
jur. Embedsmand under det fr. Herredømme
og benyttedes til Sendelser. Efter 1814 tjente han
i den piemontesiske Hær, var Militærattaché hos
sin Fader i Madrid, siden selv Chargé d’affaires
dér 1818—19. Under Urolighederne 1821 traadte
han ud af Hæren, da han mistænktes for
Delagtighed i de revolutionære Bevægelser; han
rejste til Udlandet og giftede sig i Frankrig;
1824 var han atter hjemme. B. er en af dem,
der har virket mest for Italiens Enhed og
Sardiniens Magtstilling, saaledes ved den
opsigtsvækkende Bog Le Speranze d’Italia (1844), hvori
han hævdede, at Sardinien burde have
Hegemoniet i Italien, men Østerrig holdes ude, ved
Bladet Il Risorgimento, hvis egl. Leder var
Cavour, og ved at tage Del i Udarbejdelsen af
Forfatningen 1848. Han gik selv med i Krigen
mod Østerrigerne og havde en kort Tid en
Ministerportefeuille. Siden var han Højres Fører
i Deputeretkamret og blev som Slægtning af
Premierministeren Massimo d’Azeglio benyttet
til Sendelser og paa anden Vis. Hans Sommario
della storia d’Italia
(udkommet 1846, gaar til
1814) gjorde megen Lykke; andre Skr af ham
er Storia d’Italia sotto i Barbari (2 Bd, 1830),
Vita di Dante (1839), Meditazioni storiche
(1842—45), Della monarchia representativa in Italia
(1857). Som æstetisk Forf. forsøgte han sig i
Quattro novelle narrate da un maestro di scuola
(1829). 1856 blev der sat B. et Monument i Turin,
og hans Levned er skildret af Ricotti (1856),
Reuchlin (1861) og A. Vismara (1882).
(E. G.). E. M-r.

Balbriggan [bä£↱brigən], By i Irland, Dublin
County, ligger 35 km N. f. Dublin ved det irske
Hav og ved Great Northern Jernbanen. (1911)
2236 Indb. B. har en lille, men ikke uvigtig Havn,
driver Strømpevæveri og er et søgt Badested.

Balbuena [wal↱wuæna], Bernardo de, sp.
Digter, f. 1568 i Valdepenas i Kastilien, d. 1627
paa Puertorico. Om hans Liv vides ikke meget;
han blev opdragen i Meksiko, var siden Præst
paa Jamaica og til sidst Biskop af Puertorico.
Sit digteriske Talent viste han særlig ved det
vidtløftige, romantiske Heltedigt El Bernardo ó
La vicioria de Roncesvalles
, hvis Helt er den af
Spaniernes Nationalstolthed konstruerede
Bernardo del Carpio, et Modstykke til den fr.
Roland. Det udkom i Madrid 1624, men forfattedes
i B.’s Ungdom (ny Udg. i 19. Bd af Biblioteca
de autores españoles
). Han er som Digter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free