- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
558

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baldissera, Antonio, ital. General (1838- ) - Baldovinetti, Alesso, florentinsk Maler (1425-99) - Baldriandraaber - Baldrianfamilien (Valerianaceae) - Baldrianolie - Baldriansyre, d. s. s. Valerianesyre - Balduccio, se Giovanni di B. - Balduin (Konger af Jerusalem) - 1) Balduin I - 2) Balduin II - 3) Balduin III - 4) Balduin IV - 5) Balduin V - Balduin af Flandern, se Byzantinske Rige - Baldung, Hans, kaldet Grien ell. Grün, tysk Maler, Kobberstikker og Træsnitstegner (c. 1480-1545)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Afrika for efter Italienernes Nederlag ved
Adua at standse Abessiniernes Fremtrængen.
Han reorganiserede den slagne Kolonialhær og
befriede Fort Adigrat. Efter sin Tilbagekomst
til Italien blev han kommanderende General
for 8. Korps, i Firenze. Efter at være udtraadt af
Tjenesten p. Gr. a. Alder udnævntes han til
Senator.
B. P. B.

Baldovinetti, Alesso, florentinsk Maler
(1425—99), hører til den Kreds af toskanske
Kunstnere, der ved deres ihærdige Naturstudium
bliver Gennembrudsmænd for den ny Tid
i Kunsten; hans stærke Følelse for Naturen viser
sig saaledes i den Omhu og Kærlighed, hvormed
han kaster sig over alle Naturens Fænomener,
Landskaber, Dyr, Planter etc. Meget er der
næppe tilbage af hans Kunst: den af Vasari
meget roste og nu meget beskadigede »Kristi
Fødsel« i Annunziata-Kirken i Firenze samt
Rester af hans Hovedværk, Freskerne i S. Trinita
smst., udførte for Familien Gianfigliazzi, med
mange Portrætter fra Samtiden; det meste af
dette Værk blev ødelagt allerede 1760. En Grund
til, at saa meget af B.’s Kunst er ødelagt, er
ogsaa hans Eksperimenteren med ny
Malemaader og Forsøg paa Tilvejebringelsen af et
Oliemedium. Han nød stort Ry for sine
Mosaikarbejder; ogsaa Glasmaleri.
A. Hk.

Baldriandraaber (Báldriantinktur)
er et spirituøst Udtræk af Baldrianrod; de
fremstilles ved at digerere 1 Del Rod med 5 Dele
rektificeret Vinaand; ved Udtrækning med
Hoffmannsdraaber i samme Forhold faas
æteriske B.
E. K.

Baldrianfamilien (Valerianaceae),
tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen
Rubiales, mest Urter med modsatte og ofte
fjersnitdelte Blade uden Akselblade. Blomsterstandene
er Gaffelkvaste ell. Svikler, og Forblade er som
Regel udviklede. De oversædige Blomster er
ganske usymmetriske; af Bæger og Krone, der begge
er femtallige, er det første kun lidet udviklet
og ofte fnugbærende. Støvdragernes Antal er fra
4—1. oftest 3; Frugtbladene, hvoraf der findes 3,
danner en trerummet Frugtknude, men kun i
det ene Rum kommer det hængende og
omvendte Æg til Udvikling. Frugten er en Nød
uden Frøhvide, men med ret Kim, hvis Rod
vender opad. B. tæller noget over 300 Arter,
der i den gl. Verden er særlig udbredte i
Middelhavslandene.
A. M.

Baldrianolie er en æterisk Olie, som faas
af Baldrianrod ved Destillation med Vand.
Udbyttet udgør indtil 1 %. B. er i frisk Tilstand
en gulgrøn ell. brunliggul, svagt surt reagerende
Vædske, der lugter gennemtrængende. Med
Alderen omdannes den, bl. a. under Dannelse af
fri Valerianesyre, bliver mørkebrun, tykflydende
og lugter stærkt af Valerianesyre. Vægtfylde
0,93—0,96. B. indeholder Borneolætere af
Valerianesyre og i mindre Mængder af Myre-,
Eddike- og Smørsyre, desuden Kamfer og Pinen,
samt nogle ikke sikkert kendte Stoffer. Den
finder Anvendelse i Medicinen som Middel mod
Hysteri og Epilepsi.
B. G.

Baldriansyre, d. s. s. Valerianesyre.

Balduccio [bal↱dut.∫o], se Giovanni di B.

Balduin (Konger af Jerusalem).

1) Balduin I, yngre Broder af Gotfred af
Bouillon, deltog i det første Korstog og skilte sig
i Syrien fra den øvrige Hær for at drage imod
Edessa; efter at Fyrst Thoros var blevet myrdet,
valgte den kristne Befolkning her B. til Fyrste,
og han forsvarede Byen imod Kerboga. Efter sin
Broders Død (1100) blev B. Konge af Jerusalem
og regerede med stor Dygtighed; Riget blev
udvidet ved Erobring af en Række Kystbyer, og i
det Indre bragtes der Ro og Orden til Veje. B.
døde 1118 paa et Tog mod Ægypten.

2) Balduin II, Greve af Edessa,
foregaaendes Fætter, fulgte ham paa Jerusalems
Trone og regerede med lgn. Dygtighed. 1123 faldt
han selv i saracenisk Fangenskab; Aaret efter
slap han ud mod at give store Løfter, men blev
af Patriarken i Antiochia løst fra sin Ed. Han
døde 1131, efterfulgt paa Tronen af sin
Svigersøn, Fulco af Anjou.

3) Balduin III, Fulco’s Søn, var kun 14
Aar gl ved Faderens Død 1143; under hans
Mindreaarighed gik Edessa tabt. Selv erobrede B.
derimod det stærke Askalon (1153), og ved at
ægte den byzantinske Prinsesse Theodora vandt
han Kejser Manuel til Forbundsfælle. Allerede
1162 døde dog B., maaske af Gift, og dermed
endte Kongeriget Jerusalems gode Tid; hans
Broder og Efterfølger Amalrik var en uheldig
Regent.

4) Balduin IV, Amalrik’s 13aarige Søn,
fulgte Faderen paa Tronen 1173, led af Spedalskhed
og maatte overlade Regeringen til Grev Raimund
af Tripolis; selv døde B. 1184 og efterfulgtes
af sin Søstersøn

5) Balduin V, der dog allerede døde 1186.
Kr. E.

Balduin af Flandern, se Byzantinske Rige.

Baldung, Hans, kaldet Grien ell. Grün,
tysk Maler, Kobberstikker og Træsnitstegner,
f. c. 1480, d. 1545 i Strassburg, er særlig knyttet til
denne By, hvor han vandt Borgerret 1509, og
hvor han senere, efter et Ophold i Freiburg i.
Br., blev Medlem af det store Raad. Han stod
Dürer nær; denne havde B.’s Træsnit med til
Forhandling paa sin Nederlandsrejse og sendte
ham en Haarlok. — B.’s første daterede Arbejde
er et Sølvstiftportræt fra 1501 i B.’s »Skitsebog«,
fra 1507 er hans »Sebastiansalter«. Hans
Hovedværk er Højaltret i Freiburg i. Br.’s
Münster (1516); paa Forsidens 7 Tavler fremstilles
Maria’s Historie, i Midten, i kraftig Lyseffekt, hendes
Kroning, paa Bagsiden Kristi Død. Andre
Billeder: »Kongernes Tilbedelse«, »Stefan’s
Martyrdød«, »Kristi Begrædelse« i Kaiser-Friedr.-Mus,
i Berlin, »Kristi Fødsel« i Galeriet i Aschaffenburg,
»Madonna med Barnet«, de to smaa,
gribende »Dødningedans-Billeder« (1517) i Basel
(Døden kysser en nøgen Kvinde, drager en
anden ned i Graven) samt Noli me tangere i Museet
i Darmstadt etc.; desuden udmærkede Portrætter:
Mandsportrættet i Wiens Hofmuseum,
Pfalzgrev Filip i Münchens Pinakotek m. fl. —
Stærk Tilbøjelighed for det storladent-fantastiske,
dygtig Gengivelse af Lysbrydninger, kraftig
Individualisering og vaagen Naturiagttagelse
er fremherskende Træk i B.’s Kunst. Disse
Egenskaber træder fuldt saa stærkt frem i hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free