- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - baldyre - Baldyring, se Hedebosyning - Bale, John, eng. Forf. og Biskop (1495-1563) - Balearerne, spansk Islas Baleares, spansk Øgruppe - Baleariske Hav - Balechou, Jean Joseph, fransk Kobberstikker (1719-64) - Balen, Hendrik van, nederlandsk Maler (c. 1575-1632) - Balenit - Balester (lat. balista) - Baléstra, Antonio, ital. Maler (1666-1740) - Balestrand Herred - Balfe, Michael William, eng. Komponist (1808-70)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

borduren som Mellemled er afledt af fr. bordure,
Kant.
V. D.

Baldyring, se Hedebosyning.

Bale [bei£], John, eng. Forf. og Biskop
(1495—1563). Han var af ringe Herkomst og blev
opdraget i et Karmelitterkloster i Norwich og i
Jesus College i Cambridge. Efter først at have
været en Modstander af Reformationen blev han
tidlig en ivrig Forkæmper for den, frasagde sig
sine Munkeløfter og giftede sig. P. Gr. a. sine
voldsomme Angreb paa Katolicismen levede han
i lang Tid landflygtig i Schweiz og Holland,
men vendte under Dronning Elisabeth tilbage til
England og fik Embede i Canterbury, hvor han
døde. Paa Engelsk har han skrevet en Del
»Mysterier« og sit Hovedværk »Kinge Johan«, der
blev Forløberen for den lange Række af eng.
Dramaer, der behandler Landets Historie. Paa
Latin har han forfattet den første eng.
Litteraturhistorie ell. rettere Katalog over eng.
Forf. og deres Værker.
I. O.

Balearerne, spansk Islas Baleares, spansk
Øgruppe i det vestlige Middelhav, ligger 100—300 km
fra Kysten af Valencia og udgør siden
1834 sammen med de pityusiske Øer (s. d.)
Provinsen B. (la provincia balear), der er
5014 km2 med (1910) 326023 Indb. ell. 66 pr. km2;
heraf falder 4150 km2 med 300000 Indb. paa selve
Øgruppen B., der bestaar af de to større Øer
Mallorca og Menorca (s. d.) samt
Smaaøerne Cabrera, Dragonera, Conejera og nogle
ubeboede Holme. Provinsens Hovedstad er
Palma paa Mallorca.

B. hed i Oldtiden Balearides ell. Gymnesiæ,
og man forstod herved Øerne Balearis major
(Mallorca) og Balearis minor (Menorca).
Indbyggerne kaldtes Balearici (af gr. ballein, kaste)
p. Gr. a. deres store Færdighed i Slyngekastning.
Først var de afhængige af Fønikerne og senere
af Karthagenienserne. 123 f. Kr. blev B. besat af
Romerne. 425 e. Kr. indtoges de af Vandalerne.
560 kom de under det østromerske Kejserdømme,
og derefter under Republikken Pisa og
798 under Maurerne, der 1229 fordreves af Kong
Jakob I af Aragonien. Denne dannede for sin
Søn Jakob et eget Kongerige Mallorca,
der bestod til 1343, da det indlemmedes i
Aragonien. Ved Freden i Utrecht 1713 fik
Englænderne Menorca, som de allerede havde besat
under den sp. Arvefølgekrig, og de beholdt den
indtil Freden i Versailles 1783. (Litt.:
Vuillier, Les îles oubliées [Paris 1893];
Erkehertug Ludvig Salvator, »Die Balearen«, 2
Bd [Würzburg 1897]).
H. P. S.

Baleariske Hav kaldes ofte den Del af
Middelhavets vestlige Bækken, som ligger ved Spaniens
Østkyst og afsætter Valenciabugten.

Balechou [bal↱∫u], Jean Joseph, fransk
Kobberstikker (1719—64), en elegant og
virtuosmæssig Stikker, der brillerede i Gengivelsen af
Stofferne. Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer
gode Prøver paa hans Portrætstik o. a. Værker
»Stormen« efter J. Vernet). B. var ogsaa en
anset Ornamentstikker.
A. Hk.

Balen [fan-↱ba.£ən], Hendrik van,
nederlandsk Maler (c. 1575—1632), Elev af A. v.
Noort, 1592 Medlem af sin Fødeby, Antwerpens
St Lucasgilde, v. Dyck’s første Lærer, er
repræsenteret i mange af Europas Museer ved
Billeder med smaa, ofte nøgne, porcelænsglatte,
mytologiske ell. bibelhistoriske Figurer, der viser
ikke ringe Dygtighed i Udførelsen og stor
Omhyggelighed i Behandlingen. Senere Værker
naar en malerisk Højde, der minder om Eleven
v. Dyck’s (tre Billeder i Antwerpens Jakobskirke
m. v.). Jan Brueghel har ofte malet den
landskabelige Baggrund for hans Figurer.
A. Hk.

Balenit, en Blanding af Kautsjuk, Skellak,
Magnesia og Svovl, der benyltes som Surrogat
for Fiskeben.

Balester (lat. balista), en forbedret Form af
Armbrøst med Jernskæfte og dobbelt Buestreng;
udskød mest Kugler. — Balistárius,
Armbrøstskytte, Armbrøstmager (balistifex),
Værkmester paa Middelalderens Tøjhuse og Slotte.

Balestra, Antonio, ital. Maler
(1666—1740), sluttede sig til Maratta, under hvem han
arbejdede en Tid i Rom; senere opholdt han sig
længere Tid i Venedig. Hans Billeder, der i
Kunstnerens Levetid nød højt Ry og ogsaa viser
en vis Dygtighed, men ingen selvstændig
Kunstnerindividualitet, findes i stor Mængde rundt
om i Norditalien, Venedig, Vicenza, Padova, Verona
etc. I Nationalgaleriet i Kbhvn ses hans
»Jesuiterordenens Forherligelse«, der vidner om
Kunstnerens Paavirkning fra Maratta. Han har ogsaa
udført nogle Raderinger.
A. Hk.

Balestrand Herred, Sogns Fogderi, Nordre
Bergenshus Amt, 2213 Indb. (1910). Bekendt for
sin Naturskønhed ligger dette Herred omtr. paa
Midten af Sognefjorden, dels paa Nordsiden
(Hovedsognet Tjugum og Annekset
Fjærland), dels paa Sydsiden (Annekset
Vangsnæs, der har været antaget for
Fridthjof-Sagaens Framnes. Her blev 1913 rejst den
af Kejser Vilhelm II til det norske Folk
forærede Kæmpestatue af Sagnhelten Fridthjof).
Store Sne- og Ismarker, Dele af Jostedalsbræen,
og høje Fjelde, der næsten overalt styrter sig
stejlt ned i de dybe Fjorde, opfylder den største
Del af Herredets nordre Parti, medens Vangsnæs
Anneks, som ligger paa et i Sognefjorden
fremspringende Næs, er forholdsvis lavt. Af
Sidefjorde til Sognefjorden kan nævnes Esefjord,
Vetlefjord samt den 27 km lange
Fjærlandsfjord, hvis Forlængelse, Fjærlandsdalen
danner det eneste Dalføre af nogen Bet.
Paa mange Steder sender den store Snebræ
Gletschere ned over Fjeldsiderne; de mest
bekendte af disse er Bojumbræen og
Suphellebræerne samt Austerdalsbræen,
alle i Fjærlandsdalen; af disse gaar den søndre
Suphellebræ endog ned til kun 42 m o. H. Af
mere bekendte Fjelde kan nævnes Munkeggen,
Vindreken og Melsnipa (1762 m). Den
stærkeste Bebyggelse er langs Fjordenes Bredder;
navnlig er den egl. Balestrand og Balholmen
velopdyrkede; her findes ogsaa fl. store
Gaarde og store Hoteller, Landhandleri og
Dampskibsekspedition. Antagen Indtægt (1910)
378430 Kr, Formue 2372750 Kr. Herredets Areal
er 626 km2, hvoraf 8 km2 Indsøer og 118 km2
Sne og Is.
(J. F. W. H.). M. H.

Balfe [bä£f], Michael William, eng.
Komponist (1808—70). B., der fra Barnsben
havde vist betydelig musikalsk Begavelse, rejste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free