Print (PDF) - On this page / på denna sida - Balfour, Francis Mait1and, eng. Zoolog og Embryolog (1851- ) - Balfour, Gerald William (1863- ) - Balfour of Burleigh, Alexander Hugh Bruce, Baron, skotsk Adelsmand (1849- ) - Balfrosh, se Barfurush - Balhari, se Bellary - Bali (»Lille Java«) - Balikesri (Balakhissar) - Baltstes, se Fastkæber - Balize, se Britisk Honduras - Balk ell. Bolk - Balk, se Bilning - Balkan, se Balkanhalvøen - Balkan, Store, Bjergkæde i Turan - Balkan-Halvøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embryologi i det hele taget. Særlig har han dog vundet sig et Navn ved sin med lige saa stor Lærdom som sund Kritik affattede Treatise on comparative Embryology (2 Bd, 1880-81), den første omfattende Lærebog i sammenlignende Udviklingshistorie. R. H. S. </chapter> <chapter name="Balfour"> Balfour [bälfə ell. -fu.ə], Gerald William, A. J. B.'s Broder, f. 1853, blev 1885 valgt til Underhuset, hvor han som konservativt Medlem havde Sæde indtil 1906. Han var Juni 1895- Novbr 1900 Oversekretær for Irland, hvor han gennemførte baade en ny Landbolov 1896 og en Lov om Kommunal- og Grevskabsraad 1898; blev derefter Handelsminister indtil Decbr 1905. </chapter> <chapter name="Balfour of Burleigh"> Balfour of Burleigh [bälfur.-əv-'bə.li], Alexander Hugh Bruce, Baron, skotsk Adelsmand, f. 1849, af en gl Adelsæt, som 1715 mistede sin Peersværdighed, fordi den sluttede sig til Stuart'erne, fik 1869 Peersværdigheden tilbage og har siden 1876 været en af Skotlands repræsentative Peerer. Han hører til det konservative Parti, var 1886-92 Sekretær for Handelsministeriet og Juni 1895-Septbr 1903 Statssekretær for Skotland; trak sig tilbage som Modstander af Chamberlain's Toldpolitik. E. E. </chapter> <chapter name="Balfrosh"> Balfrosh, se Barfurush. </chapter> <chapter name="Balhari"> Balhari, se Bellary. </chapter> <chapter name="Bali"> Bali (»Lille Java«), den vestligste af de smaa Sunda-Øer, er adskilt fra Java ved det knap 4 km brede Bali-Stræde og fra Lombok ved det 35 km brede Lombok-Stræde og er 5396 km2 stor med godt en halv Mill. Indb. Øen har størst Udstrækning fra V. til Ø., bredest lidt Ø. f. Midten, en Bjergryg med fl. Vulkaner, hvoriblandt Gunong Abong (3200 m) og Batu Kau (2925 m) strækker sig gennem, Øen. Kun paa Sydsiden al Bjergene findes en større Strækning Lavland, som er vel dyrket og tæt befolket. Indbyggerne er Balinesere, beslægtede med Javaneserne. Der dyrkes Ris, Majs, Bomuld, Tobak, Kaffe og Indigo. Der udføres Ris i betydelig Mængde. Af særlig Interesse er Religionsforholdene, idet B. i Modsætning til Naboøerne, hvor Islam overalt har vundet Sejr, har beholdt Hinduismen. Kastevæsenet er lige saa strengt som i Forindien, og der findes de fire Hovedkaster og talrige Underkaster. En Del af B. er umiddelbar holl. Besiddelse, Resten staar under indfødte Fyrster. B. hører til Residentskabet B. og Lombok, 10527 km2 med 1 Mill. Indb. M. V. </chapter> <chapter name="Balikesri"> Balikesri (Balakhissar), By i tyrkisk Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger i en veldyrket Egn, der udmærker sig ved sit milde Klima, ved en Biflod til Susurlu (Macestus), og har c. 12000 Indb. I Aug. afholdes her et af Orientens største Markeder, besøgt af henved 30000 Personer. I Nærheden af B. findes Mineralkilder af 60°. </chapter> <chapter name="Baliol"> Baliol [beiljəl], John, Konge af Skotland, gjorde efter Alexander III's Død (1286) sammen med talrige andre Ætlinge af Kongehuset Krav paa Skotlands Trone, og då man valgte Edvard I af England til Opmand, anerkendte en eng. Jury B.'s Krav; han blev 1291 indsat til Konge imod at erkende Edvard som Lensherre. Da han 1295 søgte at afkaste det eng. Aag, blev han slaaet af Edvard ved Dunbar (1296) og afsat. - Hans Søn Edvard vandt 1332 den skotske Krone ved Hjælp af Edvard III, men opnaaede aldrig nogen virkelig Magt i Skotland og gav 1335 Afkald paa sit Skinherredømme til Fordel for den eng. Konge; han døde uden Arvinger 1367. Kr. E. </chapter> <chapter name="Balistes"> Balistes, se Fastkæber. </chapter> <chapter name="Balize"> Balize [bali.z], se Britisk Honduras. </chapter> <chapter name="Balk"> Balk ell. Bolk (oldn. balkr ell. bolkr) er Betegnelsen for de enkelte (opr. 9) Hovedafsnit, hvori Sveriges Riges L. af 1734 er inddelt. I tilsvarende Bet. findes Ordet (oldsv. balker, bolker) allerede anvendt i de fleste ældre sv. Lov- og Retsbøger, saavel som til Dels i ældre norske og islandske. Overalt udtrykkes dermed Lovstoffets Samling i visse Grupper af Bestemmelser efter Emnernes sammenhørende Beskaffenhed, uanset Gruppernes Størrelse. Da man ved Redaktionen af den opbevarede Tekst af den norske Frostatingslov i nogen Grad fraveg denne nedarvede Inddelingsmaade, lod man ogsaa Betegnelsen bolkr falde; men med den ældre Ordnings Genoptagelse i Kong Magnus Lagabøter's Lovbøger genindførtes ogsaa Betegnelsen. Ordets egl. Bet. er Mellemvæg, Gærde. Ordet brugtes tillige om et Digt i det simpleste Versemaal (fornyrðislag). (E. H.). Abs. T. </chapter> <chapter name="Balk"> Balk, se Bilning. </chapter> <chapter name="Balkan"> Balkan [balkan], se Balkanhalvøen. </chapter> <chapter name="Balkan, Store"> Balkan, Store, Bjergkæde i Turan, strækker sig fra Kysten af det kaspiske Hav mod Ø., N. f. Kysten af den balkanskiske Bugt. M. V. </chapter> <chapter name="Balkan-Halvøen"> Balkan-Halvøen [dansk alm. 'balkan] er navnlig i 19. Aarh. blevet den gængse Betegnelse for den østligste af de 3 sydeuropæiske Halvøer. Da Balkan-Kæden kun indtager en lille Del af Halvøens Areal og heller ikke spiller den samme afgrænsende Rolle som Pyrenæerne for den sp. Halvø, har man villet foretrække andre Betegnelser som den illyriske, østromerske, gr., tyrk. ell. gr.-tyrk. Halvø, ell. man har villet sige den sydøsteuropæiske Halvø ell. Hæmos-Halvøen, idet Hæmos er Oldtidens Betegnelse for Balkan-Kæden. Navnet B. er dog faktisk trængt igennem og bør benyttes. - B. ligger mellem Adriater-Havet i V. og Sorte-Havet i Ø. og grænser i øvrigt mod SØ. til Bosporus, Marmara-Havet og Strædet ved Dardanellerne, mod S. til det Ægæiske Hav og selve Middelhavet og mod SV. til det Ioniske Hav. Mod N. er det vanskeligere at bestemme Grænsen, da den ikke er saa udpræget, som Tilfældet er med den sp. og med den ital. Halvøs. En Linie fra Triest til Odessa vilde medtage Egne, der maa regnes til det europæiske Kontinents Omraade. At trække Grænsen langs selve Balkan-Kædens Kam vilde udelukke Partier, der afgjort maa regnes med til B. Den praktisk set mest brugte Nordgrænse gaar fra Quarnero til Sava og videre langs denne Flod -og Nedre Donau til Sortehavet. Inden for disse Grænser bliver B.'s Omraade c. 465000 km2, og Indbyggerantallet kan (1910) anslaas til at have været c. 18 Mill. Efter sit Omrids falder B. i to forsk. Dele: den nordligere, stive og kompakte Hovedmasse med ret uindskaarne Kyster og den sydligere mindre Del, den egl. gr. Halvø med indskaarne Kyster og talrige Øer. I Henseende til Terrain er begge Dele ganske fremherskende Bjergland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
