- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
562

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balfour, Francis Mait1and, eng. Zoolog og Embryolog (1851- ) - Balfour, Gerald William (1863- ) - Balfour of Burleigh, Alexander Hugh Bruce, Baron, skotsk Adelsmand (1849- ) - Balfrosh, se Barfurush - Balhari, se Bellary - Bali (»Lille Java«) - Balikesri (Balakhissar) - Baltstes, se Fastkæber - Balize, se Britisk Honduras - Balk ell. Bolk - Balk, se Bilning - Balkan, se Balkanhalvøen - Balkan, Store, Bjergkæde i Turan - Balkan-Halvøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Embryologi i det hele taget. Særlig har han dog vundet
sig et Navn ved sin med lige saa stor Lærdom
som sund Kritik affattede Treatise on
comparative Embryology
(2 Bd, 1880—81), den første
omfattende Lærebog i sammenlignende
Udviklingshistorie.
R. H. S.

Balfour [↱bä£fə ell. -fu.ə], Gerald William,
A. J. B.’s Broder, f. 1853, blev 1885 valgt til
Underhuset, hvor han som konservativt Medlem
havde Sæde indtil 1906. Han var
Juni 1895—Novbr 1900 Oversekretær for Irland, hvor han
gennemførte baade en ny Landbolov 1896 og en
Lov om Kommunal- og Grevskabsraad 1898;
blev derefter Handelsminister indtil Decbr 1905.

Balfour of Burleigh [bä£↱fur.-əv-↱bə.£i],
Alexander Hugh Bruce, Baron, skotsk
Adelsmand, f. 1849, af en gl Adelsæt, som 1715
mistede sin Peersværdighed, fordi den sluttede
sig til Stuart’erne, fik 1869 Peersværdigheden
tilbage og har siden 1876 været en af Skotlands
repræsentative Peerer. Han hører til det
konservative Parti, var 1886—92 Sekretær for
Handelsministeriet og Juni 1895—Septbr 1903
Statssekretær for Skotland; trak sig tilbage som
Modstander af Chamberlain’s Toldpolitik.
E. E.

Balfrosh, se Barfurush.

Balhari, se Bellary.

Bali (»Lille Java«), den vestligste af de smaa
Sunda-Øer, er adskilt fra Java ved det knap 4
km brede Bali-Stræde og fra Lombok ved
det 35 km brede Lombok-Stræde og er 5396 km2
stor med godt en halv Mill. Indb. Øen har
størst Udstrækning fra V. til Ø., bredest lidt
Ø. f. Midten, en Bjergryg med fl. Vulkaner,
hvoriblandt Gunong Abong (3200 m) og Batu
Kau (2925 m) strækker sig gennem Øen. Kun paa
Sydsiden al Bjergene findes en større Strækning
Lavland, som er vel dyrket og tæt befolket.
Indbyggerne er Balinesere, beslægtede med
Javaneserne. Der dyrkes Ris, Majs, Bomuld, Tobak,
Kaffe og Indigo. Der udføres Ris i betydelig
Mængde. Af særlig Interesse er Religionsforholdene,
idet B. i Modsætning til Naboøerne,
hvor Islam overalt har vundet Sejr, har beholdt
Hinduismen. Kastevæsenet er lige saa strengt
som i Forindien, og der findes de fire
Hovedkaster og talrige Underkaster. En Del af B. er
umiddelbar holl. Besiddelse, Resten staar under
indfødte Fyrster. B. hører til Residentskabet B.
og Lombok, 10527 km2 med 1 Mill. Indb.
M. V.

Balikesri (Balakhissar), By i tyrkisk
Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger i en veldyrket
Egn, der udmærker sig ved sit milde Klima,
ved en Biflod til Susurlu (Macestus), og har
c. 12000 Indb. I Aug. afholdes her et af Orientens
største Markeder, besøgt af henved 30000
Personer. I Nærheden af B. findes Mineralkilder
af 60°.

Baliol [↱bei££], John, Konge af Skotland,
gjorde efter Alexander III’s Død (1286)
sammen med talrige andre Ætlinge af Kongehuset
Krav paa Skotlands Trone, og da man valgte
Edvard I af England til Opmand, anerkendte
en eng. Jury B.’s Krav; han blev 1291 indsat
til Konge imod at erkende Edvard som
Lensherre. Da han 1295 søgte at afkaste det eng.
Aag, blev han slaaet af Edvard ved Dunbar
(1296) og afsat. — Hans Søn Edvard vandt
1332 den skotske Krone ved Hjælp af Edvard
III, men opnaaede aldrig nogen virkelig Magt i
Skotland og gav 1335 Afkald paa sit
Skinherredømme til Fordel for den eng. Konge;
han døde uden Arvinger 1367.
Kr. E.

Balistes, se Fastkæber.

Balize [bä↱£i.z], se Britisk Honduras.

Balk ell. Bolk (oldn. bálkr ell. bolkr) er
Betegnelsen for de enkelte (opr. 9) Hovedafsnit,
hvori Sveriges Riges L. af 1734 er inddelt. I tilsvarende
Bet. findes Ordet (oldsv. balker, bolker)
allerede anvendt i de fleste ældre sv. Lov- og
Retsbøger, saavel som til Dels i ældre norske og
islandske. Overalt udtrykkes dermed
Lovstoffets Samling i visse Grupper af Bestemmelser
efter Emnernes sammenhørende Beskaffenhed,
uanset Gruppernes Størrelse. Da man ved
Redaktionen af den opbevarede Tekst af den norske
Frostatingslov i nogen Grad fraveg denne
nedarvede Inddelingsmaade, lod man ogsaa
Betegnelsen bolkr falde; men med den ældre Ordnings
Genoptagelse i Kong Magnus Lagabøter’s
Lovbøger genindførtes ogsaa Betegnelsen. Ordets
egl. Bet. er Mellemvæg, Gærde. Ordet brugtes
tillige om et Digt i det simpleste Versemaal
(fornyrðislag).
(E. H.). Abs. T.

Balk, se Bilning.

Balkan [bal↱kan], se Balkanhalvøen.

Balkan, Store, Bjergkæde i Turan, strækker
sig fra Kysten af det kaspiske Hav mod Ø.,
N. f. Kysten af den balkanskiske Bugt.
M. V.

Balkan-Halvøen [dansk alm. ↱balkan] er
navnlig i 19. Aarh. blevet den gængse
Betegnelse for den østligste af de 3 sydeuropæiske
Halvøer. Da Balkan-Kæden kun indtager en
lille Del af Halvøens Areal og heller ikke spiller
den samme afgrænsende Rolle som Pyrenæerne
for den sp. Halvø, har man villet foretrække
andre Betegnelser som den illyriske, østromerske,
gr., tyrk. ell. gr.-tyrk. Halvø, ell. man har
villet sige den sydøsteuropæiske Halvø ell.
Hæmos-Halvøen, idet Hæmos er Oldtidens
Betegnelse for Balkan-Kæden. Navnet B. er dog
faktisk trængt igennem og bør benyttes. — B. ligger
mellem Adriater-Havet i V. og Sorte-Havet i Ø.
og grænser i øvrigt mod SØ. til Bosporus,
Marmara-Havet og Strædet ved Dardanellerne, mod
S. til det Ægæiske Hav og selve Middelhavet og
mod SV. til det Ioniske Hav. Mod N. er det
vanskeligere at bestemme Grænsen, da den ikke
er saa udpræget, som Tilfældet er med den sp.
og med den ital. Halvøs. En Linie fra Triest til
Odessa vilde medtage Egne, der maa regnes til
det europæiske Kontinents Omraade. At trække
Grænsen langs selve Balkan-Kædens Kam vilde
udelukke Partier, der afgjort maa regnes med
til B. Den praktisk set mest brugte Nordgrænse
gaar fra Quarnero til Sava og videre langs denne
Flod og Nedre Donau til Sortehavet. Inden for
disse Grænser bliver B.’s Omraade c. 465000 km2,
og Indbyggerantallet kan (1910) anslaas til at
have været c. 18 Mill.

Efter sit Omrids falder B. i to forsk. Dele:
den nordligere, stive og kompakte Hovedmasse
med ret uindskaarne Kyster og den sydligere
mindre Del, den egl. gr. Halvø med indskaarne
Kyster og talrige Øer. I Henseende til Terrain
er begge Dele ganske fremherskende Bjergland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free