Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balkan-Halvøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Større Lavlande findes ikke, naar man ser bort
fra Moldau, der ligger uden for B.’s egl.
Omraade. Kun hist og her langs Kysterne og ved
nogle Floder findes mindre Lavlandsomraader.
En stor central Højslette, saaledes som Tilfældet
er i Spanien, findes heller ikke. B. opløser sig
i en Masse Bjergdrag med mellemliggende
Dale og Bassiner af ringe Udstrækning. Denne
Mangel paa en fremherskende Landskabstype
gør, at B. ogsaa i terrainmæssig Henseende er
saa splittet. Men til Trods for disse mange
forskelligartede Dele, der nærmere maa beskrives
under de enkelte Balkanlande, er det dog muligt
at paavise visse Hovedlinier i Terrainbygningen.
Gennem den vestlige Del af B. strækker sig fra
Bosnien til Peloponnes et Foldebjerg-Omraade,
der forløber i hovedsagelig samme Retning som
Kysten og er at betragte som en Udløber fra
Alperne; man kan betegne dette Omraade som
det dinariske ell. det illyrisk-græske
Bjergsystem; det er væsentligst opbygget af
mesozoiske Bjergarter, og Kalksten er den mest
fremherskende Bjergart, hvorfor Omraadet hyppigt
kan opvise de ejendommelige Karstfænomener.
Den nordlige Del af Omraadet er de dinariske
Alper, der fortsættes i Montenegro og de
nordalbanske Bjerge indtil Drin-Flodens Dal;
sydligere følger de albanesisk-gr. Bjerge ell.
Pindus. Gaar vi Ø. f. Kalkbjergene i Bosnien,
Montenegro og Albanien, træffer vi det af gl.
krystallinske Bjergarter opbyggede
serbisk-makedonske Bjergland, der ved Brud er delt i fl. adskilte
Dele. Halvøen Chalkidike er at betragte som et
saadant sydligt Parti. Højest naar Omraadet i
Schar Dagh (2510 m) paa Grænsen af
Landskaberne Makedonien og Gammel Serbien. I den
nordøstlige Del af Balkan-Halvøen træffer vi
atter et stort Foldebjerg-Omraade, der er at
betragte som en Fortsættelse af Karpaterne. De
omtr. nordsydgaaende østserbiske Bjerge er en
direkte Fortsættelse af Banater-Bjergene; mod
SSØ. støder de op til det thrakiske
Bjergmassiv, og i østlig Retning fortsættes de af selve
Balkan-Kæden, der hæver sig til 2375 m og ud
mod det Sorte Hav ender i Kap Emine. Mellem
Balkan og Donau ligger det bulg. Kridtplateau,
der mod NØ. gaar over i Dobrudscha, som er
at betragte som en gl Bjergrest. I Modsætning
til Nordsiden, der er ret jævn, falder Balkan
mod S. stejlt af til den smalle Længdedal, der
skiller Balkan fra det sydligere Anti-Balkan.
S. f. Anti-Balkan, der ved Brud og Indsænkning
maa tænkes skilt fra Hovedkæden, ligger det
østrumeliske Lavland, der strækker sig fra Øvre
Maritza til Sortehavet. S. f. Østrumeliens
vestlige Del hæver sig det thrakiske Bjergmassiv
ell. Rhodope-Bjergene, nærmest et krystallinsk
Plateau, hvis Overflade er paavirket af Spring
og vulkanske Udbrud. Rhodope har B.’s højeste
Punkt Muss-Alla (2930 m) og optager Terrainet
lige til Kysten af det ægæiske Hav. Østligere
ligger om Nedre Maritza det sydøstthrakiske
Lavland, der ved de lave Istrandscha-Bjerge
(Strandscha Dagh) er skilt fra Sortehavet og
ved Tekir Dagh fra Marmara-Havet; det
sidstnævnte Bjergdrag fortsættes paa den thrakiske
Chersonnes, et lavt Tertiær-Plateau. B.’s eneste
store Flod er Grænsefloden Donau. Alle andre
Strømme er mindre Floder, der kan sondres i
4 Grupper, efter som de løber til Donau,
Sortehavet, det Ægæiske Hav ell. til det Ioniske Hav
og Adriater-Havet. Sortehavet modtager direkte
kun nogle smaa Strømme med et ringe
Strømomraade. Vandskellet mellem Donau og de
sydlige Have forløber langs de dinariske Bjerge,
over Schar Dagh og i Hovedsagen langs Balkan;
dog gennembrydes deres Kæde af Donaus Biflod
Isker, der udspringer paa de thrakiske Bjerges
nordlige Parti Rilo Dagh.
I klimatisk Hensende kunde man ifølge
Halvøens Beliggenhed paa omtr. samme Bredde
som Italien vente et Mediterranklima. Et saadant
træffes dog kun langs Vestsiden, i Grækenland
og paa det Ægæiske Havs Nordkyst. Kun her
har vi et egl. sydeuropæisk Klima med milde,
fugtige Vintre og tørre, hede Somre. Gaar vi
over de vestlige Bjerge ind i Halvøens Indre,
faar Klimaet et kontinentalt Præg og minder
dels om det østlige Mellemeuropa, dels om det
sydlige Rusland, efter som vi er i B.’s vestlige
ell. østlige Del. I det Indre af B. falder den
meste Regn om Sommeren, i den østlige Del
endog væsentligst om Forsommeren ligesom i
Sydrusland, medens Vinteren er forh. tør.
Sommeren paa B. er varm; de fleste Punkter har en
Middelvarme for Juli, der ligger mellem 22° og
26°; Vinteren er i det sydvestligste Grækenland
omtr. som paa Sicilien; men under Indflydelse
af de kolde Luftstrømninger fra NØ. falder
Temp. ret hurtigt i det Indre, saaledes at vi har
Januar-Isotermen paa 0° omtr. flg. Nordsiden
af Balkan-Kæden og videre mod NV. tværs over
Serbien. Bukarest har en Middeltemp. pr Jan.
af ÷ 3,6°, medens Middeltemp. for Juli er 22,8°;
i Sofia, der ligger 550 m o. H., er de
tilsvarende Temp. ÷ 3° og 20,7°, i Belgrad ÷ 1,6°
og 22°, i Monastir ÷ 1° og 22,2°, i Ragusa 8,7°
og 25°, i Saloniki 5° og 26,2°, i Konstantinopel
5,2° og 23,6° samt i Athen 9,3° og 27°. Hvad den
aarlige Nedbør angaar, er den i Bukarest 58
cm, i Sofia 65 cm, i Belgrad 62 cm, i Monastir
73 cm, i Ragusa 150 cm, i Saloniki 43 cm, i
Konstantinopel 73 cm og i Athen 34 cm.
Lejlighedsvis kan Temp. i det Indre af B. synke langt
under Frysepunktet, saaledes har man i Sofia
iagttaget Temp. under ÷ 30°. Om Vinteren
falder i de indre og nordlige Dele af B. en stor
Del af Nedbøren i Form af Sne, og paa de højere
Bjerge kan Sneen blive liggende næsten hele
Sommeren over.
I plantegeografisk Henseende er der
en lgn. Modsætning mellem de mediterrane
Kystlande og de øvrige Dele. Allerede paa
Dalmatiens Kyst træffer vi Maquis og
Oliven-Plantninger, til Trods for, at den kolde Faldvind
Bora af og til hærger Kysten. Endnu mere
fremherskende er Frugttræplantningerne med
Oliven samt de stedsegrønne Krat og Skove i
Grækenland og paa Halvøen Chalkidike. Den
største Del af B.’s Indre har i sin opr. Tilstand
baaret store Skove af sommergrønne Løvtræer
samt i ringere Grad og særlig paa Bjergene af
Naaletræer. Løvtræerne er de samme som i
Mellemeuropa; særlig Egen er fremherskende,
og hertil kommer saa nogle ny Former som
Sølv-Linden og Cerris-Egen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
