Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balkankrigene 1912-13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Division og Rytter-Divisionen maatte dække
Belejringshæren mod Undsætningsforsøg fra
Gallipoli og fra V. Fæstningen bombarderedes
25. Novbr—3. Decbr uden Resultat, ja Tyrkerne
gjorde endog fl. Udfald.
Vaabenstilstanden af 3. Decbr afsluttede
foreløbig Fjendtlighederne, af hvilke endnu maa
omtales, at 7. Division, som var kommet for
sent til Saloniki, paa gr. Fartøjer fra Saloniki
førtes til Dede-Agac. En Del af 2. Division
under General Genev havde med Held opereret
mod Tyrkerne i Kirdsjaly og tvunget dem
tilbage til Feredsjik, og understøttet af en
Rytterbrigade tvang han 28. Novbr 10000 Mand
under Javer Pasha til at kapitulere ved
Merkumli, hvorved den vigtige Jernbanelinie
Seres-Demotika og hele Kyststrækningen mod det
ægæiske Hav kom i bulg. Besiddelse, da en
Brigade af 2. Division var naaet frem til Kavala.
2. og 7. Division samledes derefter ved
Demotika for at anvendes mod Halvøen Gallipoli.
Den afsluttede Vaabenstilstand, som ikke tiltraadtes
af Grækenland og Montenegro, var kommet i
Stand ved Tryk fra Stormagternes Side, og 16.
Decbr aabnedes Konferencen i London, hvor
Repræsentanter for disse og de Krigsførende
mødtes. Disses Krav var store og Enighed ikke
til at opnaa. 18. Jan. forlangte dog
Stormagterne, at Tyrkiet skulde opgive Adrianopel,
hvad det 22. Jan. gik ind paa, men Dagen efter
blev Storvesir Kiamil styrtet og Nazim Pasha
myrdet af Enver Bey, hvorefter det ung-tyrk.
Parti kom til Magten og Isset Pasha blev
Krigsminister. 28. Jan. opløste Konferencen sig, og
fra 3. Febr begyndte Fjendtlighederne paa ny,
skønt Tyrkiet kun var lidet forberedt paa at
føre et offensivt Felttog.
Bulgarien. Under Vaabenstilstanden havde
Bulgarien organiseret sine Stridskræfter og
befæstet sin Stilling foran Tschataldscha, i alt
132000 Mand, desuden var dannet en 4. Armé,
General Kovatschev, paa 3 Divisioner = 50000
Mand, som var leddelt i to Grupper ved
Demotika og Bulair. Hovedopgaven blev at erobre
Adrianopel, som under Vaabenstilstanden ikke
havde maattet provianteres; til større offensive
Foretagender manglede den fornødne Kraft. Dog
angreb Grupperne ved Bulair 4.—5. Febr Fachri
Pasha, som holdt Landtungen besat med 25000
Mand og 60 Kanoner, men Angrebet afsloges.
Imidlertid havde Izzet Pasha anordnet, at der
skulde gøres et Forsøg paa at undsætte
Adrianopel. Medens to Divisioner 8. Febr havde at
angribe fra Bulair, skulde X Armékorps, Hurschid
Pasha, 35000 Mand, paa 20 større Dampere
under Flaadens Beskyttelse samme Dag
landsættes ved Sarhoj. Det lykkedes at udskibe 2
Regimenter, som fordrev Bulgarerne, men da
den højre Division ved Bulair ikke havde
kunnet vinde frem, og venstre Division ikke
opnaaede Forbindelse med X Armékorps, blev
Offensiven opgivet og X Armékorps 10. Febr atter
indskibet. Senere fandt kun mindre Landgange
Sted, og da 1. Armé fra Tschataldscha var
trukket tilbage til Ergene, medens X Armékorps
havde forstærket den tyrkiske Stillings
Besætning, gik denne noget frem, hvorved
29. Marts—14. April en Del resultatløse Kampe fandt Sted.
Adrianopel belejredes af 72000 Bulgarer og
25000 Serbere, idet allerede 3. Febr Aften
Beskydningen genoptoges. Hidtil havde man ført
Hovedangrebet mod Byens Vestfront af Hensyn
til Jernbanen, men nu besluttedes det at rette
det imod NO.-Fronten paa en Strækning af 5,5
km, til Trods for de vanskelige Kommunikationsforhold.
Efter 20 Dages Forløb var c. 130 Stkr.
Belejrings-Skyts med en Forsyning af 500 Skud
pr Piece bragte i Batteri, og deres Virkning var
indtil 23. Marts saa stor, at der kunde tænkes
paa en Storm. (Aëroplanerne, hvoraf 32 var
anskaffede, men kun 8 kom til Anvendelse, havde
udført gode Rekognosceringer, under hvilke dog
nogle Flyvere blev skudt ned. Forsøget med
Bombekastning blev ganske resultatløst.
Serbernes, Grækernes og Tyrkernes Benyttelse af
Aëroplaner fortjener ikke nærmere Omtale).
Stormen paa den fremskudte Stilling paa
Fæstningens Østfront fastsattes til Natten 24.—25.
Marts, hvortil 6 Brigader bestemtes; men ogsaa
hele den øvrige Omkreds skulde angribes.
Foretagendet lykkedes over al Forventning, og
desuden opnaaede Serberne betydelige Fordele paa
NV.-Fronten, Det besluttedes derfor at arbejde
sig videre frem mod de indre Værker, Natten
25.—26. Marts tilintetgjordes Pigtraadshindringen
foran disse 3 Aabninger og fandt den sidste
Storm Sted med det Resultat, at Fæstningen om
Morgenen var erobret med et Offer af 5000
Bulgarer og 2000 Serbere. Tabet under hele
Belejringen 12000 Bulgarer, 3000 Serbere. I
Fæstninger fandtes 50000 Tyrkere og henved 600
Kanoner.
Da nu Grækerne 6. Marts havde erobret
Janina, Skutaris Fald stod for Døren og
Tyrkiet ingen Fordele havde opnaaet, var dette
villig til at slutte en Vaabenstilstand med
Bulgarien; den kom i Stand 16. April og tiltraadtes af
Grækenland og Serbien, medens den endelige
Fred afsluttedes 30. Maj i London, ved hvilken
Tyrkiet maatte bringe store Ofre og kun beholdt
en ringe Del af Thrakien.
Den anden Balkankrig.
Balkanstaternes Bytte i den 1. Krig var stort, men dets
Fordeling fremkaldte den største Uenighed, idet
enhver vilde se at opnaa en overlegen Stilling
under Henvisning til Befolkningens nære
Slægtskab. Der var vistnok inden Krigen truffet
foreløbige Aftaler om Byttets Deling mellem Serbien
og Bulgarien, men Østerrigs og Italiens bestemte
Fordring om, at Albanien ikke maatte komme
ind under førstnævnte Magt, bevirkede, at denne
blev forfordelt, uden at Bulgarien, som havde
ydet de største Ofre i Krigen og efterstræbte
den førende Stilling paa Balkan, vilde give det
Erstatning i Makedonien. Ogsaa lige over for
Grækenland gjordes Vanskeligheder m. H. t.
Afstaaelsen af Kyststrækninger ved det Ægæiske
Hav (det havde stadig en Bataillon i Saloniki).
Rumænien, der frygtede Bulgariens Vækst, fandt
Lejligheden gunstig til at forlange Silistria, og
en Grænseregulering af Dobrudscha, hvad der
vistnok formelt indrømmedes, men ej straks blev
opfyldt, og endelig lurede Tyrkiet paa den
gunstige Lejlighed, som Striden mellem de
forhenværende Allierede stillede i Udsigt, til at
genvinde en Del af det tabte. Bulgarien spændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
