Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balkankrigene 1912-13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buen for højt, uden at tage Hensyn til, at dets
Hær ved de sidste Kampe var blevet berøvet
sine bedste Kræfter. Det havde i Slutn. af Juni
c. 350000 Mand under Vaaben, hvilke for største
Delen var trukket bort fra Thrakiea. 5 Hære
opstilledes saaledes imod Serbien og Grækenland.
1. Armé, General Kutintschev, 2 Divisioner og
Landstorm, i alt c. 40000 Mand omkr. Vidin, 3.
Armé, General Dimitriev, samme Styrke ved
Caribrod. I Makedonien stod: 5. Armé, General
Tosev, 3 Divisioner, i alt 64000 Mand, ved
Kystendil, Egri Palanka, Kosana; 4. Armé, General
Kovatschev, 4 Divisioner, i alt 92000 Mand,
mellem Kosana, Istip og Kjöpryly. Endelig i
S.-Makedonien 2. Armé, General Ivanov, 3
Divisioner paa 50000 Mand ved Dorijan, Seres, Kavala.
Serbiens Hær havde lidt mindre end
Bulgarernes, og efter en delvis ny Mobilisering
dannedes en Nordgruppe, General Stephanovich,
paa c. 60000 Mand lige over for Vidin, og en
Sydgruppe bestaaende af 1. Armé paa 3 Divisioner
under Kronprinsen, og 3. Armé paa 5 Fodfolks-
og 1 Rytter-Division, i alt 120000 Mand,
paa Linien Yskyb, Kjöpryly, Kratov. 10000
Montenegrinere sikrede Etapeforbindelsen.
Den græske Hær under Kong Konstantin talte
8 Divisioner, i alt 80000 Mand, hvoraf 1 Division
besatte Linien Kavala—Orfano, 2 Divisioner
Saloniki og Seres, 4 Divisioner en Stilling N. f.
førstnævnte By, Dele af en 9. og 10. Division
skulde paa Vardars højre Bred holde Forbindelse
med Serberne.
Felttoget mod Serberne. Uden at
Krig var erklæret, befalede General Savov 28.
Juni, at 4. Armé Dagen efter skulde besætte
Krivolsk og Bregalnicas højre Bred, hvilket
udførtes. Den 30. skulde 4. og 5. Armé i Forening
angribe Ovec-Polje og Kjöpryly, og 2. Armé
gennembryde den gr. Front for at besætte Saloniki,
hvor en bulgarsk Bataillon stadig opholdt sig.
Bulgarien satte sig saaledes to Maal og
oversaa, at det først og fremmest gjaldt om at
tilføje Serbernes Hovedhær et Nederlag.
Imidlertid opnaaede General Kovatschev under sit
Angreb paa Serberne fl. Fordele, og navnlig
afbrødes Forbindelsen med Grækerne, men 5. Armé
holdtes tilbage af Hensyn til Rumænien, som fra
3. Juli mobiliserede en Hovedhær paa 265000
Mand foruden 65000 Mand i Dobrudscha, og
saaledes maatte 4. Armé kæmpe alene mod den
serb. Overmagt. I mange Dage hævdede den sig
i det bjergfulde Terrain omkr. Bregalnica, men
omsider truedes dens Tilbagetogslinie. 10. Juli
rømmedes Radovista og 14. Juli Egri Palanka,
idet den her kom i Forbindelse med 5. Armé.
Begge indtog nu en stærk Stilling omkr. Kystendil,
som Serberne ikke angreb. De havde mistet
15000, Bulgarerne 18000 Mand. Senere forsøgte
Bulgarerne i Dagene 22.—27. Juli at trænge frem
til Kosana, hvad der dog mislykkedes. I N.
trængte Serberne frem til Vidin, hvilken Fæstning
de ej kunde erobre, medens General Petrov
standsede dem ved Caribrod.
Felttoget mod Grækerne. Bulgarerne
angreb ogsaa disse uden Krigserklæring 29. Juni
for at komme Saloniki nærmere, Dagen efter
tilbageerobrede Grækerne de tabte Forpoststillinger
og besluttede at gaa frem med begge deres
Fløje til Seres og Dorijan, hvorved Ivanov’s
Forbindelser med Drama og 4. Armé vilde blive
overskaarne, medens Centrum skulde binde ham
i Midten. Generalen anede dog straks Faren og
gik angrebsvis frem saavel ved Vardar som Ø. f.
Tahimos Søen, medens han forstærket med en
Brigade over Seres holdt sig passiv i
Hovedstillingen ved Salomanli—Rahmanli; Kong
Konstantin forandrede derfor 2. Juli sin Plan og
angreb det bulgarske Centrum, hvad der ogsaa
lykkedes, saa at det gik tilbage til Kurkyt—Likova,
men Bulgarerne hævdede sig ved Vardar
og tilbageviste Grækernes Landgangsforsøg
ved Orfano. 3. Juli fortsatte Grækerne deres
Angreb over hele Linien og kastede Dagen efter,
navnlig p. Gr. a. deres store artilleristiske
Overlegenhed (288 Kanoner mod 140), deres
Modstander tilbage til Struma-Floden. Ogsaa paa
venstre Fløj naaede de betydelige Fordele, saa
at 4. Armé maatte afsende et Regiment henimod
Dorijan, for at Forbindelsen med 2. Armé ikke
skulde gaa tabt. Dens Stilling var dog nu saa
truet, at den om Natten med Hovedmassen
forskansede sig paa Balasica-Planina Bjergene,
medens Resten fremdeles skulde dække
Jernbanelinien over Seres. Grækerne fulgte dog
efter og erobrede 7. Juli Seres og Dorijan, men
uheldigvis for dem var Serberne drevne noget
tilbage, saa at 4. Armé kunde støtte 2. Armés højre
Fløj, og først 10. Juni blev Ivanov nødsaget
til at gaa tilbage til imellem Bregalnica og
Mesta, hvilken Stilling Grækerne dog ikke
vovede at angribe; fra 13.—16. Juli fandt dog
en Del Kampe Sted. Rumæniens Optræden
bevirkede imidlertid, at Ivanov 18. Juli fik Ordre
til at forholde sig passiv i en mere tilbagetrukken
Stilling. Indtil 20. Juli havde han mistet
20000 Mand, Grækerne 11000.
Rumænien havde imidlertid 13. Juli sendt en
Rytterdivision over Donau ved Bechet, og da
den ikke mødte Modstand, overskred Hovedhæren
Donau-Floden her ved Hjælp af Baade
og ved Corabia paa en 1300 m lang Bro 15.—17.
Juli. Dobrudscha-Hæren havde 11. Juli uden
Modstand besat Silistria og rykkede derefter
videre i Retning af Tirnovo, medens Kronprins
Ferdinand marcherede mod Sofia og 20. Juli
stod i Linien Vraca—Orhani—Etropol. Vistnok
var 1. Armé beordret til den bulgarske Hovedstad,
der endvidere forsvaredes af 40000 Mand
Landstorm, men Bulgarien gav nu efter for
Rumænien, som 21. Juli standsede Hærens
Fremrykning, efter at fl. Flyvere havde naaet over
Sofia.
Ogsaa Tyrkiet havde grebet ind i Begivenhederne.
Efter at det havde erklæret ikke at
ville holde Freden i London, opstillede det en
Østhær, Ahmud Abuk Pasha, II, III og IV
Armékorps, i alt 80000 Mand, der rykkede frem mod
Kirkkilisse, og en Vesthær, Hurschid Pasha, I og
X Armékorps, i alt 90000 Mand, der fra Bulair
tog Vej mod Demotika. Ved Tschataldscha
forblev 3 Reserve-Divisioner, og paa
Gallipoli-Halvøen 60000 Mand. Herimod havde Bulgarien
kun 8000 Mand Landstorm i Adrianopel og lige
saa mange ved Philippopel; men da Enhver Bey
23. Juli med en Rytterdivision kom til hin
Fæstning, fandt han den rømmet, og den faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
