Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balkankrigene 1912-13 - Balkanskiske Bugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I det Ioniske Hav var den gr. Flaade
ubestridt Herre under hele B. og løste alle sine
Opgaver. Prevesa blev erobret 3. Novbr ved et
kombineret Angreb fra Sø- og Landsiden, Øen
Sasseno blev besat og Kysten fra Prevesa til
Durazzo blokeret. Skønt det kun var en ringe
Flaadestyrke, der kunde afses til denne
Tjeneste, fik den dog stor Bet. og var en medvirkende
Aarsag til Janinas Fald 6. Marts, da den
tyrk. Hær ingen Forsyninger — og under
Vaabenhvilen ingen Forstærkninger — kunde faa ad
Søvejen. Endvidere sikrede den Overførslen af
4000 serb. Soldater til Assistance for
Montenegrinerne ved Skutari og førte en effektiv
Handelskrig.
I det Sorte Hav angreb den tyrk. Flaade
19. og 20. Oktbr de bulg. Kystbyer og beskød
navnlig Varna og Burgas, uden at tilføje dem
videre Skade. Den bulg. Kyst blev erklæret for
blokeret og mange fjendtlige Handelsskibe
opbragte. Troppetransporter fra Lille-Asien
udførtes i stor Udstrækning. Flaaden deltog i
Dagene omkr. 17. Novbr ud for Derkos i Forsvaret
af Tschataldscha-Stillingen og forhindrede
Bulgarernes omgaaende Bevægelser. Derimod
mislykkedes 8. Febr et Forsøg paa at sætte tyrk.
Tropper i Land i Podima, hvorfra de skulde
være faldne Bulgarerne i Ryggen. Ved samme
Lejlighed mistede den tyrk. Flaade et
Kystforsvarsskib, der stødte paa en bulg. Mine.
20. Novbr angreb de bulg. Torpedobaade c. 40 Sømil
Ø. f. Varna Krydseren »Hamidije«, der blev
ramt af en Torpedo og synkefærdig bugseret
ind til Konstantinopel.
Marmara-Havet var under B. den tyrk.
Flaades Hovedopholdssted, hvor den laa i
Sikkerhed bag de ved Dardanellerne udlagte
Minespærringer. Da den anatoliske Jernbane i
Lille-Asien ikke var færdig paa en Strækning af 40
km nærmest Marmara-Havet, blev de asiatiske
Tropper overførte med Dampere til Konstantinopel,
Santo Stefano og Rodosto. I Novbr deltog
Flaaden ud for Kalikratia i Forsvaret af
Tschataldscha-Stillingen og forhindrede Bulgarernes
omgaaende Bevægelser, og i Beg. af Febr
støttede den de tyrk. Troppers Fremrykning paa
samme Sted. 8. Febr landsattes under Flaadens
Beskyttelse et Armékorps i Sarkoi, men dette
maatte p. Gr. a. Bulgarernes energiske Angreb
atter indskibes 10. Febr og førtes dels til
Gallipoli, dels til Konstantinopel. 18. Febr gentoges
Landsætningsforsøget ved Sarkoi, men maatte
atter opgives. En gr. Flyvebaad fra Lemnos
havde 6. Febr foretaget en Rekognoscering ind
over Dardanellerne og Marmara-Havet.
Herredømmet i det Ægæiske Hav var
under hele Krigen i Grækernes Besiddelse, og
den tyrk. Flaade satte ikke en eneste Gang
noget virkeligt ind paa at fravriste dem det.
Herved blev alle tyrk. Troppetransporter i dette
Hav umuliggjorte, Tyrkiets Søhandel kvalt og
Øerne Lemnos, Taros, Imbros, Strati, Samotraki,
Psara, Tenedos, Ikara, Lesbos og Chios
erobrede. Ved Besættelsen af Lemnos erhvervede
Grækenland sig en udmærket fremskudt Basis
for Bevogtningen af Dardanellerne, da
Mudras-Bugten paa denne Ø er den bedste naturlige
Havn i det Ægæiske Hav, hvor Flaaden desuden
udførte talrige Troppetransporter til
Saloniki-Bugten samt støttede Hærens mod Havet
vendende Fløj. En gr. Torpedobaad trængte 1.
Novbr om Natten ind i Salonikis Havn og skød
et tyrk. Kystforsvarsskib i Sænk med en
Torpedo. Den tyrk. Flaade holdt sig stadig inden
for Dardanellerne, skønt Lejligheden til at
angribe havde været gunstig under den gr.
Flaades Landgangsforetagender paa Øerne og ved
Dadeagatsch, hvor 12. Oktbr en hel Division af
Saloniki-Hæren med 3000 Heste, indskibede i 27
Transportdampere, blev landsat paa 1 Dag
under Flaadens Beskyttelse. Vejret var stormfuldt
med Regn, Ankerpladsen aaben og alle
Omstændigheder saaledes gunstige for et tyrk.
Torpedobaadsangreb; men det blev ikke forsøgt.
Endelig 16. Decbr observerede Grækerne den tyrk.
Hovedstyrke for Udgaaende, den drejede Nord i og
havde øjensynlig ikke i Sinde at fjerne sig langt
fra Dardanellerne. Den gr. Flaade søgte at
afskære den Tilbagetoget, og det gr. Flagskib
»Georgios Aweroff« forcerede frem for at
komme mellem Fjenden og Land. Ilden
aabnedes fra tyrk. Side paa c. 11000 m og fra gr.
paa c. 8000 m Afstand. Kampen varede kun
ganske kort, da Tyrkerne vendte om og stod
tilbage til Indløbet under Forternes Beskyttelse.
Den mindste Afstand mellem de 2 Modstandere
havde været c. 3000 m. Det tyrk. Flagskib
»Haireddin Barbarossa« blev stærkt beskadiget og
havde 8 Døde og 30—40 Saarede, Grækerne
havde 1 Død og 7 Saarede. Flaadens Anseelse i
Tyrkiet voksede meget ved dette Udfald, skønt
der intet opnaaedes. 22. Decbr løb en Krydser og
4 Jagere ud fra Dardanellerne, beskød Tenedos,
men blev straks jagede tilbage. I Beg. af Jan.
foretog den tyrk. Flaade et Par Udfald uden
noget Resultat, kun slap Krydseren »Hamidije«
ubemærket gennem den gr. Blokadelinie og
begyndte et ret eventyrligt, selvstændigt Togt S.
paa, hvor den anrettede en Del Skade paa de
gr. Øer. Efter at have anløbet Port Said viste
den sig 11.—12. Marts udfor Durazzo og beskød
den serb. Lejr. Det lykkedes ikke Grækerne at
ødelægge den, og ved Krigens Afslutning laa den
i Alexandria. Den gr. Søhandel led fl. alvorlige
Tab ved dens Virksomhed.
Søkrigen afsluttedes i øvrigt med en Kamp
ved Lemnos, hvor den tyrk. Hovedflaade 18.
Jan. for sidste Gang havde vovet sig ud, og
efter en uafgjort Kamp maatte trække sig tilbage
med et Tab paa 47 Døde og 180 Saarede.
Grækernes Allierede nød betydelige Fordele
af den gr. Flaades Virksomhed. Den store
Forsinkelse af Tyrkernes Troppetransporter ved, at
disse ikke kunde ske ad Søvejen, samt den
heraf flg. fuldstændige Uvirksomhed af en stor
Del af det asiatiske Kontingent, der først naaede
Krigsskuepladsen efter, at der var sluttet
Vaabenhvile ved Tschataldscha, fik en afgørende
Indflydelse paa Krigens Gang.
H. E.
Balkanskiske Bugt strækker sig paa
Østkysten af det kaspiske Hav 80 km ind i Landet
mellem Krasnovodsk-Halvøen mod N. og
Dardscha-Halvøen mod S. Den ydre Del af Bugten er
bred og tilgængelig for Skibe, inden for Øen
Dagaga bliver Bugten smal og lavvandet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
