- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
574

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ball, Robert Stawell, eng. Astronom (1840-1913) - Ball, Thomas, nordamer. Billedhugger (1819- ) - Ball, Valentine, eng. Geolog (1843-1895) - Ballaarat, se Ballarat - Ballade (og Romance)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cambridge, studerede ved Trinity College i
Dublin, hvor han 1874 blev Prof. i Astronomi.
1892 blev B. Prof. i Cambridge. I Dublin var B.
væsentlig beskæftiget med Parallaksemaalinger
meddelte i Astron. Observations and Researches
made at Dunsink
, III, V (1879, 1884), hvoraf
enkelte Resultater er meddelte i Fagtidsskrifter;
ved Siden heraf har B. publiceret Theory of
screws
(1900), A treatise on spherical astronomy
(1908), A popular guide to the heavens, 3. Udg.
(1910) og fl. populære Arbejder.
J. Fr. S.

Ball [bå.£], Thomas, nordamer.
Billedhugger, f. 3. Juni 1819 i Charlestown
(Massachusetts). Han tog 1854 til Italien, hvor han
arbejdede indtil 1856 under sin Landsmand Hiram
Power’s Ledelse (fra den Tid Pandora m. m.),
udførte derpaa hjemme et af sine betydeligste
Værker: Rytterstatuen i Bronze af Washington
for Boston By, men tog fra 1865 en Menneskealder
igennem fast Ophold i Italien (Firenze).
Store Monumentalværker, der gav senere amer.
Skulptur ny Impulser, udgik fra hans Atelier
her til Hjemlandet: den kolossale Statue i
Marmor af Skuespiller Forest som Coriolan,
Marmorstatuen af Guvernør Andrew (Bostons
Statehouse), hans Hovedværk: det mægtige
Washington-Monument i Methuen (Mass.), og for Byen
Washington »Emancipations-Mindesmærket«, der
forestiller Lincoln, der løser en Slave af
Lænkerne, o. m. a.
A. Hk.

Ball [bå.£], Valentine, eng. Geolog, f.
1843 i Dublin, d. smst. 15. Juni 1895. Efter at
have studeret i Dublin var B. 1864—81 ansat ved
den geol. Undersøgelse af Indien, om hvis Geologi
han offentliggjorde adskillige betydningsfulde
Afh. 1881—83 var B. Prof. i Geologi og
Mineralogi ved Dublins Univ. og derefter til sin
Død Direktør for National Museum of Science
and Art
i Dublin.
J. P. R.

Ballaarat [bala↱ra.t, eng. bä£ə↱rät ell. ↱bälərät],
se Ballarat.

Ballade (og Romance). Ved B. og
Romance forstaar vi den lyriske Digtning, der
væsentlig hviler paa et Handlingsbillede, en
Begivenhed ell. et ydre Skæbneforløb, men
saaledes, at det er den Følelse ell. Stemning, som
Handlingen ell. Begivenheden har vakt, der er
Sangens egl. Motiv og Indhold, og Handlingen
o. s. v. det poetisk anvendte Middel til at udløse
Stemningen. Begge Begreber betegner altsaa en
episk farvet Lyrik, men Ordenes Hist. har
uvilkaarlig fremkaldt en Nuanceforskel mellem dem.
B. (ital. ballata af ballare, danse) var i Italien
opr., siden 12. Aarh., Navnet paa et lille, rent
lyrisk Digt, i Reglen af erotisk Indhold og opr.
sunget og ledsaget af Dans. Ogsaa Petrarca
og Dante digtede saadanne B. Beslægtede med
dem var de fr. ballades, smaa lyriske Digte, der
i Reglen bestod af tre Strofer med Omkvæd.
Over Frankrig kom Navnet til England og Skotland
og blev her benyttet som Betegnelse for de
talrige episk-lyriske Folkesange, der mest
behandlede Stoffer fra Helteverdenen som oftest
i en mørk og tragisk, fantastisk og eventyrlig
Tone (samlede af Percy som Reliquis of
ancient English poetry
[1765], og Udgave af A.
Schröer [Heilbrunn 1889]). Efter dette Forbillede
udformede den tyske B. sig i Slutn. af 18. Aarh.
(Bürger, Goethe og Schiller, senere
Uhland og Heine), og den danske særlig
ved Oehlenschläger og en Mængde andre
nord. Digtere. Behandlingen svarer væsentlig til
den ovenfor givne Definition. Ser vi paa
saadanne Digte som Goethe’s »Der Fischer« og
»Erlkönig« ell. paa en skotsk Folkevise som
»Williams Aand« (i »engelske og skotske
Folkeviser«, fordanskede af Svend Grundtvig
[Kbhvn 1846]) ell. paa en dansk som »Aage og
Else«, opdager vi straks, at Hovedinteressen
hviler paa Fremstillingen af Stemningen, og at
Handlingen og Begivenhederne kun er Middel
til at gengive denne, og saaledes i det hele med
Folkevisen (s. d.). Havde man nu kun haft
eet Navn for denne episk farvede Lyrik, hvis
lyriske Indhold var givet i Fortællingens Form,
var megen Strid i Æstetikken undgaaet. Men
uheldigvis havde man eet Navn til: Romancen.
Den var opr. Betegnelsen for den sp.
lyrisk-episke Digtning i Folketonen, der med
naiv Simpelhed behandlede sin Genstand saa
objektivt som muligt, men dog med sydlandsk
Lidenskabelighed og fremtraadte i en Flerhed
af Former. Medens Franskmændene brugte
Navnet som Betegnelse for en rent lyrisk Art af
Kærlighedsdigtning, benyttede Englænderne det
som Udtryk for større Ridderdigte og Romaner,
medens de episk-lyrisk Digte kaldtes B. Navnet
Romance er altsaa tvetydigt, og Tyskerne og vi
er mest tilbøjelige til at bruge Romance og B. i
Flæng. Men da der nu dog var to Ord, fik tyske
Æstetikere den ikke altid heldige Idé, at der til
to Ord ogsaa maatte svare to Begreber, og søgte
at hævde en Begrebsforskel mellem dem. En
skarp Afgrænsning er imidlertid uigennemførlig,
idet Grænsen er flydende; men vil man gøre
Forskel, kan man ved B. forstaa den mere
subjektive Part af den episk farvede Lyrik, altsaa
den (episk-) lyriske Sang, i hvilken
Stemningstonen og den syngelige Form er
fremherskende, og Begivenheden løst og springende
skitseret og stærkt stemningsbevæget, som alm.
i Folkevisen, ved Romance derimod den mere
objektive Part, den episk-lyriske Blandingsart,
i hvilken Interessen for Kolorit og Skildring har
ført til en bredere Udførelse af Handlingsbilledet,
og som altsaa nærmer sig til en mere episk Tone.

Ved denne Overgang fra B. til Romancens
mere objektive Behandling staar vi ved den
episke Digtnings Udspring; den Sang, der
betegnes ved Navnene B. og Romance, er ældre end
Navnene. Ogsaa Eposet har en lyrisk Oprindelse;
thi, idet Sangen følger Daaden, er det ikke
Interessen ved den objektive Betragtning, men
Sindets subjektive Grebethed, Sindsbevægelsen,
Følelsen, Stemningen, der lægger Sangens Tone
paa Læben. Opr., medens Handlingen ell.
Begivenheden er i frisk, stemningsbevæget Minde,
vil Tyngdepunktet i Sangen være Stemningen, og
den løst skitserede Handling vil være Midlet
til at bære den ɔ: B. Men har nu Tiden udslettet
hin opr. stærke Sindsbevægelse, vil Interessen
flytte sig over paa Handlingen, der nu udføres
i et bredere Billede (Romancen), og til sidst vil
den plastiske Udformning af fl. Handlinger blive
Maalet for Omdigteren, og den episke
Digtning, der fremstiller en Handling i Fortællingens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free