- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
578

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balle, Nicolaj Edinger, dansk Biskop (1744-1816) - Balle, Otto Petersen, dansk Maler (1865- ) - Balle, Peter Wilhelm, Hippolog (1801-73) - Ballen Havn, undertiden kaldet Brunby-Ballen, paa Samsø Østkyst - Ballenstedt, By i Hertugdømmet Anhalt - Ballenyøerne i Sydpolarhavet - Baller-Hage, se Ballen Havn - ballerina - Ballerune - Ballerup, Sogneby i Nordsjælland - Ballesteros, Francisco, sp. General (1770-1832) - Ballesterosit, en Slags Svovlkis - Ballestrem, Frants Xaver, Greve, tysk Politiker (1834-1910)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Borger at gøre Kancelliet opmærksom herpaa,
for at det maatte kunne gendrive Forfatteren,
ikke ved ydre Magt, men ad litterær Vej.
Harmen mod ham blev herover endnu stærkere;
men han havde dog vundet sig nogle Venner,
og det var baade Kristne og Jøder, som 1798
hædrede ham med en Guldmedaille som
»Religionens og Statens Ven«. Med den politiske
Reaktion ved Aarhundredskiftet fik han atter
Medbør, og 1800 blev han kgl. Konfessionarius
efter Bastholm. Radikalismen var gaaet af
Rationalisterne, og B. følte nu sit Slægtskab med
dem. At han var et Barn af Rationalismens Tidsalder,
viser sig i hans noksom kendte Lærebog (1791),
som han udarbejdede sammen med
Bastholm, og i »Evangelisk-kristelig Salmebog«
(1798), der fremkom ved hans Foranstaltning og
Medhjælp. Som Biskop var han en overordentlig
flittig Visitator, og Almueskolevæsenets
Reform laa ham meget paa Sinde. 1808 nedlagde
han sit Bispeembede. Fædrelandets Ulykker og
huslige Sorger formørkede den gamle Mands
sidste Dage og øgede hans medfødte Tungsind.
(Litt: J. Møller, »Biskop B.’s Levnet og
Fortjenester« [Kbhvn 1817]; L. Koch, »Biskop
N. E. B.« [Kbhvn 1876]).
L. M.

Balle, Otto Petersen, dansk Maler, f.
paa Tørslevgaard i Jylland 17. Apr. 1865,
gennemgik efter at have taget alm. Forberedelseseksamen
Teknisk Skole i Kbhvn og derefter
Kunstakademiet 1883—88; i de to sidste Aar
besøgte han desuden Kunstnernes Studieskole
under Krøyer. 1888 debuterede han paa
Charlottenborg med et Interiør og to Landskaber med
Figurer; i de flg. Aar virkede han væsentlig
som paalidelig og sympatisk Skildrer af
Dyrelivet, men gik senere mere og mere over til
Landskabet og gjorde Studier til en Mængde
Friluftsbilleder, navnlig fra Næstved-Sorø-Egnen
og fra Frederiksværk; desuden udførte han
Portrætter og Interiører. Paa sine talrige
Udenlandsrejser har han ikke malet synderligt. Fra
1890 har han arbejdet som Lærer ved Teknisk
Skole. Ved Siden af sin kunstneriske
Virksomhed, der har vundet ham et ikke ringe
Publikum, har han skrevet kritiske og kunsthistoriske
Artikler til forsk. Blade og Tidsskr, i »Kunst«
saaledes en værdifuld Skildring af Carl Bloch
som Raderer.
S. M.

Balle, Peter Wilhelm, Hippolog (1801—73),
Sønnesøn af ovenn. N. E. B., blev 1818
Løjtnant ved det slesvig-holstenske
Kyrasserregiment, studerede ved Veterinærskolen i
Kbhvn, tog 1843 Dyrlægeeksamen og blev s. A.
»Staldmester« ved Kiels Univ. Hans Skr —
»Ridekunsten ell. Vejledning til Ridehestens
rigtige Behandling« (1830), »System til
Ridehestens Dressur« (1847), »Kjøreskole« (1851)
m. m. — er de første danske Arbejder paa Ride-
og Kørekunstens Omraade.
(C. G. B.). O. P.

Ballen Havn, undertiden kaldet Brunby-Ballen,
paa den sydlige Del af Samsø Østkyst,
har indtil 2,5 m Vand. Indløbet er udsat for
Tilsanding. Tæt S. f. B. H. breder Landgrunden
sig til Baller-Hage. Herover ligger
Telegrafkabel til Refsnæs.
G. F. H.

Ballenstedt [-∫tæt], By i Hertugdømmet
Anhalt, ved den nordl. Fod af Harzen, 217 m o. H.,
ved Statsbanelinien Frose-Quedlinburg, har (1910)
6100 Indb., mest Protestanter, to Luftkuranstalter,
Ølbryggeri og Agerbrug. Fra 1765 er B.
Hertugerne af Anhalt-Bernburgs Residens og
siden 1863 Hertuginde Friederike’s Enkesæde.
Det højtliggende Slot, opr. de askaniske Grevers
Borg, en Tid lang Benediktinerkloster, med en
smuk Park, har et Bibliotek og forsk. Samlinger,
deriblandt gode nederlandske Malerier.
I Slotskirken ligger Albrecht der Bär begraven.

Ballenyøerne [↱bä£əni-], fem bjergfulde og
vulkanske, gletscherdækkede Øer (deriblandt tre
større) i Sydpolarhavet, under 67° s. B. og 163°
ø. L. f. Grw. Den højeste Top, Freemans Peak
paa Øen Young, er henimod 4000 m. B.
opdagedes 1839 af Kaptajn John Balleny, der saa to
Vulkaner i Udbrud.
G. Ht.

Baller-Hage, se Ballen Havn.

ballerina (ital.), Danserinde; ballerino,
Danser. Prima b., første Danserinde.

Ballerune, dansk Juleleg. Den, der ler først,
bankes efter Takten af en Remse: »Balder, Rune,
og hans Viv, de ypped dem saa stor en Kiv, saa
stor en Kiv i Tune; der slog Balder Rune«.
Remsen er indvandret fra Plattysk i (15. ell)
16. Aarh. og har ikke Navn efter Guden Balder.
(Litt: se Balder).
A. O.

Ballerup, stærkt opvoksende Sogneby i
Nordsjælland, Smørum Herred, Kbhvn’s Amt, c. 15
km VNV. f. Kbhvn, med Kirke, Skole, Apotek,
Filial af »De kbhvnske Forstæders Bank«, Hotel
m. m. og Station paa Frederikssund-Banen,
havde 1. Febr 1911 205 Gaarde og Huse og 1161
Indb. (1901: 935, 1906: 1044). Hele Sognet havde
2059 Indb. (1906: 1906).
H. W.

Ballesteros [walæ↱stærås], Francisco,
sp. General (1770—1832), var en retskaffen Patriot,
som 1793 og 1808 kæmpede mod Franskmændene.
1815 havde han en kort Tid som Krigsminister
en gavnlig Indflydelse paa Ferdinand VII, men
fik snart sin Afsked, da hans Popularitet blev
Kongen mistænkelig. B. blev forvist fra
Hovedstaden, men kom efter Revolutionen 1820
tilbage og bevægede Kongen til at antage
Konstitutionen af 1812. 1823 kæmpede han mod
Franskmændene, men kapitulerede 21. Aug. mod Løfte
om Amnesti. Ferdinand VII udelukkede ham
imidlertid fra Amnestien, og han maatte flygte.
Siden levede B. i Paris.

Ballesterosit, en Slags Svovlkis.

Ballestrem, Frants Xaver, Greve, tysk
Politiker, f. 4. Septbr 1834, d. 23. Decbr 1910.
Han søgte sin Uddannelse ved belg. Univ. og
blev 1855 preussisk Rytterofficer; som saadan
gjorde han Tjeneste i Krigene 1866 og 1870, men
blev Invalid ved at styrte med Hesten og
overtog senere Slægtens Stamhus. 1872—93 var han
uafbrudt Medlem af den tyske Rigsdag, samt
paa ny siden 1898, og derefter dens Formand
indtil 1906. Som udpræget klerikal tog han ivrig
Del i Kulturkampen og vakte stor Opsigt, da
han 1874 tilraabte Fyrst Bismarck et »Fy«,
fordi denne gjorde Centrumpartiet ansvarlig
for Kullmann’s Mordforsøg. Til Løn for sin
kække Optræden blev han 1873 pavelig
Kammerherre, desuden 1895 Storkors af
Malteser-Ordenen. 1891—1902 var han Medlem af det
preussiske Underhus og blev derefter arveligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free