Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balmaceda, José Manuel, Præsident i Chile (1840-91) - bal masqué (fr.), Maskebal - Balme, Col de, Alpepas - Balme, La, Landsby i det fr. Dept Isére - Balmes, Jaime Luciano, sp. Filosof og Publicist (1810-1848) - Balmont, Konstantin Dmitrijevitsch, russ. Digter (1867- ) - Balmoral Castle, Slot i Aberdeenshire (Skotland) - Balneodiætetik - Balneografi - Balneologi (gr.), Læren om Bade- og Brøndkure - Balneoteknik - Balneoterapi - balneum (lat.) - bal paré (fr.), Pragtbal - Balsam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Balmaceda [walma↱sæða], José Manuel,
Præsident i Chile (1840—91), gjorde sig bekendt
som liberal Politiker og blev 1882 Minister. Som
saadan indførte han borgerligt Ægteskab og
virkede for Adskillelse mellem Stat og Kirke. 1886
blev han Præsident, men kom 1890 i Strid med
Kongressen; der udbrød Opstand, og efter
Kongrestroppernes Sejr flygtede B. 27. Aug. 1891 til
den argentinske Gesandts Bolig, hvor han kort
efter skød sig.
bal masqué [↱bal-ma↱ske] (fr.), Maskebal.
Balme, Col de [kål-dö-↱balm], Alpepas paa
Grænsen af det fr. Savoyen og Wallis, 2202 m
o. H. ved Arves Kilder, mellem Montblanc og
Dent-du-Midi-Gruppen. Fra Martigny gaar man
over det lavere Pas Col de Forclaz (1523 m) til
B. og stiger herfra ned i Chamonixdalen. B. er
et af Schweiz’ berømteste Udsigtspunkter.
G. Ht.
Balme [balm], La, Landsby i det fr. Dept
Isère, Arrondissement La Tour-du-Pin, berømt
for sin Hule (et af »Dauphiné’s syv Vidundere«),
med en 21 m bred og 33 m høj, portlignende
Indgang, i hvilken der findes en Kirke fra 11.
Aarh. (restaureret) med to oven over hinanden
liggende Kapeller, en Sø, Vandfald og særdeles
smukke Stalaktitdannelser.
G. Ht.
Balmes [↱walmæs], Jaime Luciano, sp.
Filosof og Publicist, f. 28. Aug. 1810 i Vich
(Katalonien), d. 9. Juli 1848 i sin Fødeby, hvor han en
Tid var Lærer i Matematik ved et Præsteseminarium,
efter at have taget Doktorgraden 1835;
for øvrigt er de vigtigste Begivenheder i B.’s Liv
hans Landflygtighed under Espartero’s
Regentskab (1840), Udgivelsen af Tidsskriftet El
Pensamiento de la Nación (indtil 1846) og det
mislykkede Forsøg (1846) paa at forsone det
karlistiske og kristinske Parti ved at bringe et
Giftermaal i Stand mellem Dronning Isabella II og
hendes Fætter, Don Carlos’ Søn. Ved sine Skr,
der er mange, trods hans Sygelighed og korte
Liv, vandt B. stor Indflydelse hos sine Landsmænd
og et betydeligt Navn i Udlandet, især
Frankrig. Hans politiske Standpunkt er væsentlig
det, som Pius IX repræsenterede i sin første,
frisindede Periode. Som Filosof var B. ikke
nogen original ell. særlig dyb Tænker; men han
var en livlig Aand, en hæderlig Karakter og
ualmindelig veltalende; han søger i sin Tænkning
at forlige Thomas fra Aquino’s System med nyere
Tiders Krav. B.’s vigtigste Arbejder er: El
Protestantismo comparado con el Catolicismo en sus
relaciones con la civilización europea (4 Bd,
1842—44) og Filosofia fundamental (4 Bd, 1846).
B .’s Levned er bl. a. skildret af J. Elias de Molins
(1906) og N. Rourc (La vida y las obras de B.,
Madrid 1910).
E. G.
Balmont [↱bailjmånt], Konstantin
Dmitrijevitsch, russ. Digter, f. 1867 i Guv. Vladimir,
hvor hans Fader var Godsejer. B. kom til
Moskva for at studere Jura, men litt. Interesser og
Samfundsspørgsmaal optog ham langt stærkere
end hans egl. Fag. P. Gr. a. Deltagelse i nogle
Studenteruroligheder blev han en Tid udelukket
fra Univ., og snart efter tvang en Nervesygdom
ham til helt at opgive sine Studier. Efter et
mislykket Forsøg paa Selvmord fulgte et langt
Sygeleje, som imidlertid i høj Grad bidrog til at
modne ham. 1890 kom hans første Digtsamling,
der var temmelig ubetydelig, men i de flg. Aar
naaede han op til at blive en af det moderne
Ruslands betydeligste Lyrikere, en typisk
Repræsentant for de russ. Dekadenter. Bl. hans
Digtsamlinger kan nævnes: »Under nordlig
Himmel« (1894), »I det endeløse« (1896), »Stilhed«
(1898), »Lad os blive som Solen« (1903),
»Skønhedens Liturgi« (1905), der alle findes optagne i
»Samlede Digte« (1904—05). B.’s Lyrik er uden
Forbindelse med Virkeligheden, dens Emner er
Fantasier, Følelser og Stemninger ell. vage
Naturbilleder med en Baggrund af Mystik. Formen
behersker han med Virtuositet, men undertiden
skæmmes hans Produktion af Selvforgudelse og
Affektation. — B. har i de senere Aar fordybet sig
i Kunst og religiøse Spørgsmaal. Han har stadig
udvidet sit Kendskab til fremmede Sprog og
deres Litt. og har oversat en Del Værker særlig
af Shelley, Hoffmann, Hauptmann, Ibsen og
Edg. Poe.
H. C-e.
Balmoral Castle [bä£↱må(.)rə£- ell. bä£må↱rä£-↱ka.s£],
Slot i Aberdeenshire (Skotland), ligger
midt i Bjergene ved øvre Dee og blev 1848 købt
af Prins Albert. Det blev betydelig udvidet og
var Dronning Victoria’s Yndlingsopholdssted om
Efteraaret.
Balneodiætetik, Læren om den hygiejniske
og psykiske Indflydelse af de Livsforhold,
hvorunder Patienterne ved et Badested og under en
Badekur lever, derunder ogsaa Læren om den
Diæt, der bør holdes under en Badekur. Man
mente tidligere, at de forsk. Badesteder, og
særlig Anvendelsen af Mineralkilderne til
Drikkekure fordrer en særlig Diæt, med Udelukkelse
af bestemte Fødemidler. Nutildags har man de
fleste Steder forladt den skematiske Diæt, og
lader Diæten rette sig efter Sygdommen, ikke
efter Stedet.
E. F.
Balneografi, Beskrivelse af Badestederne,
deres Beliggenhed, Klima, Kildernes kemiske
Sammensætning og Temperatur.
E. F.
Balneologi (gr.), Læren om Bade- og
Brøndkure.
Balneoteknik, Kunsten at tilberede og
administrere de forsk. Bade og Badebehandlinger.
Balneoterapi, Læren om Bade- og Brøndkures
Anvendelse ved Sygdomme; i snævrere Forstand
Læren om Mineralkilderne og deres Virkninger;
i videre Forstand omfattes tillige Hydroterapi
(Koldtvandsbehandling), Termoterapi
(Varmebehandling) o. l. Behandlingsformer.
E. F.
balneum (lat.), Bad; in balneis (est) salus,
i Bade (er) Lægedom.
bal paré [↱bal-pa↱re] (fr.), Pragtbal.
Balsam er Betegnelse for en Del Plantesekreter
af forsk. Oprindelse og Sammensætning;
Betegnelsen anvendtes opr. alene paa Mekkabalsam,
men er senere overført paa lgn. aromatisk
lugtende Stoffer. I Alm. forstaas ved B.
Plantesekreter, der bestaar af Harpiks opløst i æterisk Olie
ell. i Blandinger af aromatiske Syrer og
sammensatte Ætere. De forekommer og dannes i
nogle Tilfælde i særegne Balsamgange hos en
Del Træer, af hvilke de udflyder frivilligt ell.
efter Indsnit. I andre Tilfælde dannes B. først
som Følge af Beskadigelser, der tilføjes
Planten (Saar af forsk. Form og Dybde, Gnidning,
Opvarmning ved Ild o. l.). Man skelner herefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
