Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balsam - Balsam-Asp, se Asp - Balsamering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem fysiol. og patol. dannede Produkter.
I fl. Tilfælde, hvor Mængden af fysiol. dannet B.
er for ringe til at have praktisk Bet., forøges
Balsamdannelsen ved Beskadigelse af Planten;
det sker bl. a. ved Fremstillingen af Terpentin.
Udsat for Luften forandrer B. hyppigst
Konsistens, bliver mere tykflydende, til sidst fast,
idet æterisk Olie fordamper, og Harpiks bliver
tilbage. Underkastes saadan B. en Opvarmning
sammen med Vand, vil den æteriske Olie
destillere over med Vanddampene. Paa denne Maade
vindes Terpentinolie og Kolofon af alm.
Terpentin. Nogle B. forandrer ikke eller kun
langsomt Konsistens ved at udsættes for Luften
(Peru- og Tolubalsam). Forholdet over for
Opløsningsmidler er ligeledes forsk. De er som
Regel uopløselige i Vand, i Reglen opløselige i
Vinaand og Æter. Af ægte B. kan nævnes
kanadisk B., Kopaiva-, Gurjun-, Mekka-, Peru-,
Styrax-, Tolubalsam og Terpentin. B.
anvendes i Medicinen saavel til indvortes som
udvortes Brug, og i Teknikken til Fremstilling af
Lak og Fernis. B., kunstig B., kaldes endvidere
en Del farmaceutiske Præparater, der lugter
aromatisk som ægte B., men i øvrigt er ganske
forsk. fra disse (Hoffmann’s Livsbalsam,
Saarbalsam o. m. a.).
B. G.
Balsam-Asp, se Asp.
Balsamering er Kunsten at beskytte Lig af
Mennesker ell. Dyr i længere Tidsrum mod
Forraadnelse. B. har været anvendt til alle Tider og
af højst forsk. Folkeslag, som oftest paa
Grundlag af religiøse Forestillinger. Tidligst benyttet
og mest kendt er B. hos de gl. Ægyptere, der
lagde en særlig Vægt paa at bevare deres Døde,
fordi de antog Bevarelsen af Legemet for
nødvendig for Sjælens Velfærd. Allerede fra den
præhistoriske Tid kender man enkelte
nogenlunde bevarede Lig, antagelig c. 5000 Aar gl.,
men de synes hovedsagelig at skylde det tørre
ægyptiske Klima deres Konservering. Fra det
sjette Dynasti kender man enkelte Mumier i
egl. Forstand, men det er dog først under det
»ny Rige«, at B. naaede en virkelig
Fuldkommenhed, og fra den Tid af kender man utallige
Masser af Mumier fra øvre Ægypten — i nedre
Ægypten er de vel gaaede tabt p. Gr. a.
Oversvømmelserne. Opr. blev kun Kongerne
balsamerede, senere maatte de, som rimeligt var,
ledsages af deres Hofmænd; disse kunde ikke
undvære deres Tjenere o. s. v. Fra omkr. Aar
1000 f. Kr. synes selv de Fattige at være blevne
balsamerede, om end meget summarisk og i
Fællesbegravelser. Til forsk. Tider var
Fremgangsmaaden noget forsk. (hvad noksom bevises
ved de endnu bevarede Mumiers højst forsk.
Beskaffenhed), ligesom den ogsaa rettede sig
efter Betalingen. For en Pris af en Talent (c.
4000 Kr.) blev man balsameret saaledes: Først
fjernedes Hjernen gennem Næsen ved Hjælp af
et særligt Instrument, og Hjernekassens Hulhed
fyldtes med aromatiske Stoffer. Derpaa aabnedes
Bughulen og udskylledes efter Indvoldenes
Udtagelse med fønikisk Vin, hvorefter den fyldtes
med Myrra, Kanel o. l. De udtagne Indvolde
»vistes til Solen«, hvorpaa de enten kastedes i
Nilen, nedgravedes ell. opbevaredes i Urner
(Kanoper). Liget selv blev nu lagt i Saltlage i
30—70 Dage, indtørredes derefter omhyggelig,
rimeligvis i særegne Lokaler; hele Legemet
indvikledes saa i Lærredsstrimler, vædede med
Gummi, og Familien anbragte det i en Trækiste,
hvis Form gerne svarede til det menneskelige
Legemes, og som forsynet med Hieroglyfindskrift
opstilledes i de i Bjergene udhuggede Gravkamre
(Nekropolerne). Efter de billigere Fremgangsmaader
indsprøjtedes Cederolie e. l. i Bughulen,
hvorefter Liget saltedes 70 Dage. Ogsaa Asfalt,
alene ell. sammen med Harpikser ell.
Garvesyre, fandt udstrakt Anvendelse. (Ordet Mumie
skal komme af det pers. Ord Mumiai, Asfalt).
Som Følge af disse forsk. Fremgangsmaader er
Mumiernes Udseende meget forskelligt. De fra
Memfis er gerne sorte, vindtørre og ganske
stive, mens de fra Theben gerne er gule, med
voksagtig Glans, og med bøjelige Lemmer.
Undertiden er Legemets ydre Former bevarede
ved Udstopning med Savsmuld ell. Sand. Til de
bedst bevarede Mumier hører en hel Rk. af
navngivne, historisk vel kendte thebanske
Konger fra det XVII til XXI Dynasti, f. Eks. Ahmosi
I, Tethmosis I og III, Amenophis III og IV og
Seti I; navnlig denne sidstes Mumie skal
repræsentere Toppunktet af, hvad Balsameringskunst
nogensinde har naaet. Talrige Mumier fra B.’s
Blomstringstid er saa vel bevarede, at man har
kunnet studere de Sygdomme, hvoraf Vedk. har
lidt, til Dels endog underkaste Organdelene
mikroskopisk Undersøgelse og saaledes paavise
f. Eks. Arterieforkalkninger o. l. (Sml. Ruffer:
On arterial Lesions found in Egyptian
Mummies (1580 B. C. — 525 A. D.), i Journal of
Pathology and Bakteriology, Bd 15, 1911. — Ruffer &
Rietti, On osseous Lesions in Ancient Egyptians,
smst., Bd 16, 1912. — Shattock, Microscopical
Seclions of the Aorta of King Menephteh;
Lancet, 1909). Kadaverne af Ægypternes »hellige
Dyr« blev ligeledes balsamerede, og Mumierne
af dem findes endnu i stort Antal. (Sml. Lortet
& Gaillard, La faune momifiée de l’ancienne
Égypte, 1905). Bl. andre af Oldtidens Folkeslag,
som anvendte B., kan nævnes Ætioperne, som
anbragte deres smukt bemalede Mumier i Søjler
af et gennemsigtigt, glasagtigt Stof; Assyrerne,
der opbevarede Ligene ved Hjælp af Honning og
Voks; Skyterne og Perserne, der anvendte et
Overtræk af Voks; Befolkningen paa de
canariske Øer, der anvendte aromatiske Stoffer i
Forbindelse med Lufttørring. Ogsaa de
forhistoriske amer. Kulturfolk anvendte B. Jøderne synes
at have lært B. af Ægypterne; saaledes blev
Patriarkerne Jakob og Josef balsamerede efter
alle Kunstens Regler. Den i senere Tider
anvendte Indsalvning af de Døde, som f. Eks. blev
Kristi Legeme til Del, fortjener dog næppe Navn
af B., da den højst kunde forhale Forraadnelsen
i faa Dage. Efter Kristendommens Indførelse
vedblev man endnu en Tid lang i Ægypten at
konservere Ligene med Saltlage o. l. Først med
Islams Indførelse forsvandt B. fuldstændig. I
Middelalderen anvendtes B. i ret stor Udstrækning
paa fyrstelige og andre fornemme Personer.
De talrige fra den Tid opbevarede Fremgangsmaader
gaar for det meste ud paa at indbringe
et Utal af aromatiske Stoffer i Legemets
Hulheder, og at Virkningen heraf var temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
