Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balzac, Honoré de, fr. Forf. (1799-1850) - Balzac, Jean Louis de Guez, fr. Forfatter (1597-1654) - Balzico, Alfonso, ital. Billedhugger (1820-1901) - Balæna L., se Bardehvaler - Balæniceps, se Træskonæb - Balænoptera, se Bardehvaler - Bam, By i den pers. Prov. Kirman - Bamako, Bamaku, By i Fransk Sudan - Bamalip - Bambaja, se Busti - Bambara, Bambárra, Navn paa et Land og et Negerfolk i det vestlige Sudan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snart disse Drømme til at blegne, Længslerne
sluges op af Magtbegærets hede Strøm,
Hjernerne lider, og Hjerterne forhærdes. La comédie
humaine (1. Udg. 1842—46; 2. Udg. 1869—70, 17 Bd)
indeholder i alt 85 større og mindre
Romaner ell. Fortællinger, der falder i flg.
Underafdelinger: 1) Scènes de la vie privée; hertil
hører bl. a. Modeste Mignon (1844), La femme
de trente ans (1842, paa Dansk »Kvinden paa 30
Aar« ved Carl Nutzhorn-Kjersmeier, 1910) og
Le pére Goriot (1834; paa Dansk ved N. I.
Berendsen: »Fa’er Goriot«, 1875); 2) Scènes de la
vie de province; hertil hører bl. a. Eugénie
Grandet (1834, paa Dansk ved Carl Michelsen,
1878, ved Jürgen Jürgensen, 1909) og Illusions
perdues (1843; paa Dansk »Skuffelser« ved
Oscar Madsen, 1898); 3) Scènes de la vie
parisienne, hvortil hører César Birotteau (1837) og
Splendeurs et misères des courtisanes (1843; paa
Dansk »Esther« ved Oscar Madsen, 1898 og 1907);
4) Scènes de la vie militaire, hvortil Les Chouans
(1829) høner; 5) Scènes de la vie politique,
hvortil hører Une ténébreuse affaire (1841); 6)
Scènes de la vie de campagne; 7) Études
philosophiques, hvortil hører La peau de chagrin (1831),
La recherche de l’absolu (1834) og Louis
Lambert (1832); 8) Études analytiques, hvortil
Physiologie du mariage (1830) hører. B.’s Værk er
enestaaende i Litteraturen; hans Bet. kan ikke
vurderes højt nok; han har været Grundlæggeren
af vor Tids realistiske og psykologiske Roman;
Elever har forfinet og fuldkommengjort
den tekniske Metode, men ingen har overgaaet
Mesteren i Frodighed og Fantasistyrke. B.
forsøgte sig ogsaa som Dramatiker. 1840 opførtes
Vautrin, men forbødes p. Gr. a. Immoralitet.
Derimod gjorde Le faiseur ou Mercadet (1850)
stor Lykke (opført paa »Det kgl. Teater« i
Kbhvn 1880, oversat af Will. Bloch); men det
opførtes først efter Digterens Død. B. var i
levende Live saare berømt, men tillige meget
misundt og forfulgt; dog Kvinderne beundrede
og elskede ham. Et Par Maaneder før sin Død
ægtede han en polsk Grevinde Evalina
Hanska, med hvem han siden 1833 havde staaet
i Brevveksling. Det rastløse Arbejde havde
undergravet hans Liv; han døde af en
Hjertesygdom. B.’s Buste er opstillet i Théâtre
français’ Foyer; Statuer af B. er rejst i Tours (af
Fournier) og Paris (af Falguière); til denne
sidste Konkurrence udførte Rodin sit geniale
Udkast, der imidlertid refuseredes. (Litt.:
Mme. Laure Surville, née Balzac,
B., sa vie et ses œuvres [1858]; Théophile
Gautier, Honoré de B. [1859]; Léon
Gozlan, B. chez lui [1862]; Ch. de Lovenjoul,
Histoire des œuvres de H. de B. [3. Udg. 1888];
G. Brandes, »Hovedstrømninger« V; Erik
Lie, »Honoré de B., Mennesket og Kunstneren«
[Kbhvn 1893]; Barrière, L’œuvre de B.
[1890]; Lemer, B., sa vie, son œuvre [1892];
Flat, Essais sur B. [2 Bd, 1893—95]; Biré,
H. de B. [1897]).
S. Ms.
Balzac [bal↱zak], Jean Louis de Guez,
fr. Forfatter (1597—1654). Som Adelsmand slog
han ind paa den diplomatiske Løbebane og
boede nogen Tid i Paris, men trak sig dog
snart tilbage fra Verden og tog fast Ophold paa
sit Gods Balzac ved Angoulême, hvor han døde.
Hans Værker, der bestaar af en Række Lettres
og forsk. Dissertations, Entretiens og Discours
(særlig kan fremhæves Le Prince og Le Socrate
Chrétien), har nu kun kulturhist. og sproglig
Interesse; han skriver næsten udelukkende for
at skrive, ikke fordi han har noget særlig nyt
og mærkeligt at meddele; derimod bestræber
han sig efter yderste Evne for at gøre sit Sprog
saa formfuldendt som muligt og viser sig i sine
fint udarbejdede Sætninger som en smagfuld
Sprogtekniker. Han opnaaede ogsaa af sine
Samtidige Anerkendelse for at være Tidens første
Prosaist og spiller for Prosaens formelle
Udvikling i Frankrig en lgn. Rolle som Malherbe for
Poesiens Vedk.
Kr. N.
Balzico [↱baltsiko], Alfonso, ital.
Billedhugger (1820—1901), blev uddannet i Neapel
og vandt med Relieffet »Englen fører Peter ud
af Fængslet« Stipendiet til Rom. Her udførte han
en Kolossalstatue af Johannes den Døber, en
Noli me tangere og Busten af Flavio Gioja m. m.
Senere nedsatte han sig i Neapel. Bl. Værkerne
fra denne Tid og hans senere Romophold findes
der fremragende Ting: Mindesmærket for
Massimo d’Azeglio, Rytterstatuen af Ferdinand af
Genua i Torino, Statuen af V. Bellini og
Rytterstatuen af Viktor Emmanuel (begge i Neapel),
Marmorstatuen »Kleopatra« m. v.
A. Hk.
Balæna L., se Bardehvaler.
Balæniceps, se Træskonæb.
Balænoptera, se Bardehvaler.
Bam, By i den pers. Prov. Kirman, ligger
SØ. f. Byen Kirman paa en Høj, der behersker
den udstrakte Slette hen imod Belutshistan, og
har tre Moskeer, livlig Handel og c. 10000 Indb.
Omegnen afgiver fortræffelige Granatæbler.
M. V.
Bamako, Bámaku, By i Fransk Sudan,
ligger ved Niger-Floden paa 12 1/2° n. Br. Den
er Endepunktet for den Jernbane, der fra
Bafoulabe ved Senegal forbinder de to Floder.
C. A.
Bamalip er et vilkaarligt dannet
Memorialord, der i den middelalderlige Logik betegner
den første Modus i fjerde Slutningsfigur, som af
to alment bekræftende Præmisser slutter til en
delvist bekræftende Konklusion. Se nærmere
Logik.
W. N.
Bambaja, se Busti.
Bambara, Bambárra, Navn paa et Land
og et Negerfolk i det vestlige Sudan ved Øvre
Niger. Landet ligger mellem 10° og 15° n. Br.
og er c. 1/4 Mill. km2 stort; det bestaar mest af
Savanner, der gennemstrømmes af fl. Vandløb
og har en Del sumpet Terrain. Største Delen
er dog frugtbar, og Kornavl er Befolkningens
Hovederhverv. B.-Folket, der synes at være
stærkt blandet med Fellataher, taler et
Mandingo-Sprog og udgør i alt c. 2 Mill.
Religionen er endnu væsentligst hedensk, om end
Muhammedanismen vinder frem. Foruden som
Agerdyrkere er B. dygtige som Haandværkere (Vævning,
Metalarbejde) og Handelsmænd. Før 1861 stod
allerede noget af B. under Frankrig og Resten
under indfødte Konger. Denne Del erobredes da
af Fellatahhøvdingen El Hadj Omar i Segu,
men dennes Søn Amadu blev 1891 fordrevet og
slaaet af Franskmændene, der derefter tog hele
Landet i Besiddelse.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
