- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
591

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bamboonødder, Bambeonødder - Bambu, se Bambusa - Bambuk, Distrikt i Senegambien - Bambus, se Bambusa - Bambusa Schreb., Slægt af Græsfamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvortil de dog egner sig mindre godt p. Gr. a.
de med løse Stenceller fyldte Gange i det Indre.

Bambu, se Bambusa.

Bambuk, et stort, men tyndt befolket Distrikt
i Senegambien mellem Senegal og dens Biflod
Falerne. Beboerne hører til Mandingoerne og er
endnu for største Delen Hedninger.
Den betydeligste By er Farabana.
Landet staar siden 1858 under fr. Protektorat.
C. A.

Bambus, se Bambusa.

Bambusa Schreb. (Bambus, ind. Bambu
eller Mambu), Slægt af Græsfamilien
(Bambus-Gruppen), træagtige Vækster, de
anseligste og længst levende af alle Græsser. Den
vandrette Rodstok bestaar af en Mængde
kortere ell. længere, mellem hinanden slyngede
Grene, der gerne frembringer en tæt Samling
Skud, hyppigst fra Sideknopper. Skuddannelsen
indtræder i Troperne rigeligst ved Regntidens Beg.;
Væksten er overordentlig hurtig, saaledes
viste et Eksemplar af B. arundinacea i Kew
Garden ved London en Maksimalvækst af 91 cm i
24 Timer. Skuddene er enten, hvor høje de end
bliver, kraftige nok til at holde sig oprette ell.
saa tynde, at de maa klatre ved Hjælp af
nedadrettede, spidse Knopper. De største Arters
Stammer naar en Højde af 40 m og et Gennemsnit
af 30 cm; deres store Fasthed og Haardhed
beror dels paa det overordentlig rigelig
udviklede mek. Væv, der ledsager de talrige
Karstrenge, dels paa den stærke Imprægnation af
Kiselsyre. Fra Bladfæsterne udspringer som
oftest en Halvkreds af talrige Grene, der ligesom
»Straaet« selv kan være besatte med Torne,
smaa, reducerede, haarde og spidse Skud.
Bladene, hvis pergamentagtige Skeder dækker
Stængelledene paa de voksende Skud i hele
deres Længde, medens de udvoksede kun findes
forneden, hvor de dog omsider falder af, er
kortstilkede og har forholdsvis kortere og
bredere Bladplader end Græsblade i Alm.; dog
kan de hos nogle blive 60 cm lange.
Blomsterstanden er en Top, Smaaaksene har 2—6
Yderavner og 2 til mange Blomster med 6
Støvdragere; ofte er de øverste ell. nederste hanlige
ell golde. Frugtknuden er behaaret og har tre
Grifler, der er sammenvoksede forneden;
Frugten er aflang og flad ell. svagt furet paa
Indersiden. Det synes i øvrigt, som om B. opnaar
en høj Alder (60 Aar), før Blomstringen
indtræffer; det angives i alt Fald i Alm. af
Rejsende, at de i store Bambusskove forgæves har
søgt blomstrende Individer; endvidere skal
Blomstringen foregaa paa samme Tid for alle
Individer af samme Art, hvorefter de
blomsterbærende Skud dør bort. Slægten er udbredt
baade i den gamle og ny Verdens tropiske Egne,
henholdsvis med 31 og 15 Arter. Bambusarterne
foretrækker fugtige Lokaliteter, hvor de ofte
alene danner vældige Skove og Krat (Djungler)
og derfor i høj Grad behersker Vegetationens
Karakter. I Indien vokser B. Balcooa
Roxb., B. Tulda Roxb., begge uden Torne, og
B. arundinacea Retz., der er tornet. B. vulgaris
Wendland kultiveres i Troperne og findes ogsaa
i europæiske Væksthuse. De to førstnævnte
Arter, særlig B. Balcooa, gaar for at være de
nyttigste. Anvendelserne er i det hele taget af
saa stor Bet. for Tropelandenes, især for
Østasiens og Indiens Beboere, og saa mangfoldige,
at kun de vigtigste kan komme i Betragtning her.
Paa mange Steder i Troperne, men særlig
i Kina, benyttes ved Husbygning de tykkere
Stammer som Bjælkeværk, medens Væggene
dannes af de tyndere i flakt Tilstand. Alle
Teatre i Kina er byggede af B. Møbler (Senge,
Borde, Stole o. s. v.) og en stor Mængde
Husgeraad af forsk. Art (Spande, Lamper,
Ildtænger o. s. v.) tildannes let af Bambusstammerne,
der ogsaa bruges som Materiale til Ting uden
for Huset, saasom Stiger, og til Bygning af
Flaader, Broer og Vandledninger. Man har
endvidere udfundet en Mængde Former for Musik-
og Larminstrumenter, lavede af B. Af Vigtighed
er en Slags Papir (Bambuspapir),
der fremstilles af den macererede Bambusbast
(Bambustrævler); dette Papir anvendes til
Vifter, Solskærme og i mange andre forsk.
Øjemed, særlig i Kina og Japan. I Husholdningen
spiller de unge Skud, der nedsyltes sammen
med forsk. Frugter i Eddike (Achia,
Atschar), og Kornene, særlig i Indien, en stor
Rolle. Berømt med. Anvendelse, saavel i Kina
som i Indien og hele Orienten, har nogle højst
ejendommelige Kiselkonkretioner, de saakaldte
Tabaschir, som opstaar inde i de hule
Stængler, men hvis Dannelse ikke er ganske
opklaret. Ved at opbrænde Stammerne faar man
Stykkerne ud; de ordineres mod mange forsk.
Sygdomme. Endelig plantes B. stedse ved
Husene og Byerne til Læ og som levende Hegn,
hvortil navnlig de tornede Arter egner sig
fortrinlig. For den europæiske Handel har B. ikke
stor Bet. Man dyrker i vore Væksthuse fl. Arter
som Prydplanter (se ndf.). (Litt.: C. Schrøter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free