Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bancroft, 1) George, nordamerikansk Historieskriver (1800-1891) - 2) Hubert Hove, Bogheandler og -samler (1832- ) - Band - Banda, Musikkorps - Banda, Dar-Banda, Landskab i fr. Centralafrika - Banda, Distrikt i de indobritiske forenede Prov. Agra og Audh - Bandage, se Forbinding - Bandage (Hjulring), se Hjulsæt - Bandagist - Bandaksvandet i Øvre Telemarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Modpartiets Sejr. 1845 blev han
Marineminister (ivrig for Krigen mod Meksiko) og
1846—49 Sendemand i London; drog 1867 paa ny
ud som Sendemand til Berlin (indtil 1874) og
sluttede her en vigtig Overenskomst om tyske
Indvandreres Naturalisering i Nordamerika.
Hans Hovedvirksomhed var dog som hist. Forf.
Af hans History of the United States udkom
1834—40 3 Bd, der fremstiller Udviklingen indtil
1748. og 1852—54 andre 3 Bd, der gaar indtil
Frihedskampen 1774; efterhaanden udkom
indtil 1874 4 ny Bind, der omhandler Frihedskampen,
og endelig 1882 2 Bd om Unionsforfatningens
Tilvejebringelse, altsaa indtil 1789. Bogen
vandt overordentlig Udbredelse og blev
oversat paa mange fremmede Sprog; de første 6
Bd paa Dansk ved Chr. Wulff. Ogsaa udkom
gennemsete Udgaver af de ældre Bd, og 1882 en
samlet Udgave af hele Bogen i 6 Bd.
2) Hubert Hove, f. 1832 i Illinois, siden
1853 Boghandler i San Francisco, samlede her
en stor Bogsamling (40000 Bd med Kort og
Manuskripter, omfattende de amer. Stillehavslandes
Historie i alle Retninger) og udgav paa
Grundlag af dette omfattende Materiale først
The native races of the Pacific states (5 Bd,
1875—76) og senere History of the Pacific states (34
Bd, 1882—91), som dog kun til Dels
er forfattede af ham selv.
E. E.
Band er sproglig set det samme som Bann
(s. d.), men bruges enstydig med
Ekskommunikation, Udelukkelse fra Kirkens
Samfund, det stærkeste Magtmiddel, Kirken
har til at gennemføre Tugt. Jøderne havde
deres Cherem ɔ: Udstødelse af Synagogen, og efter
dem optoges B. i den ældste, kristne Kirke,
støttet ved Matth. 16, 19.; 18, 17—18.; 1. Kor.
5, 1—7 o. fl. St. Rigoristiske Samfund som
Novatianer og Donatister holdt paa, at den
Udstødte aldrig kunde genoptages i Menigheden;
men den alm. Kirke tillod Genoptagelse; i Reglen
dog kun efter Bod (s. d.). I Middelalderen
udviklede sig Forskel mellem det lille B.
(excommunicatio minor, senere alene kaldet
excommunicatio), der frakendte den Udstødte
Brugen af Sakramenterne, og det store B.
(excommunicatio major, fra 13. Aarh. kaldet
anathema, Forbandelse), der ikke blot udelukkede
fra Sakramenterne, men fra al Gudstjeneste,
fra Virkningen af Messeofret, fra kirkelig
Jordfæstelse, fra kirkelig Valgret og fra alle Kirkens
Velsignelser. I den ældste Kirke tilkom
Ekskommunikationen Presbyternes Kollegium;
men snart blev den Bispens Ret. Hver Biskop kunde
kun bandlyse i sit Stift; dog havde Bandlysningen
ogsaa Retsgyldighed uden for dette.
Over hele Kristenheden kunde Paven anvende B.
Udløsning, Absolution, skulde erhverves hos
den, der havde lyst i B. Kirken krævede, at
Staten skulde tage dens B. til Følge, saa at den
Bandlyste skulde være fredløs; særlig Lateranmødet
1215 udtalte disse Krav. Ramte B. en
Regent, erklærede Kirken ham dermed afsat; at
Paven virkelig kunde opnaa mægtig Virkning ved sin
Bandlysning, ser man bl. a. af Johan uden Land’s
Ydmygelse. En bandlyst Klerk ell. Bisp var
ogsaa med det samme afsat fra sit Embede. For at
give Bandlysningen større Vægt kundgjorde
Paven højtidelig den Bandlystes Navn i en Bulle.
Fra 13. Aarh.’s Slutning gentog Paven særlig
betydningsfulde Bandlysninger hver Skærtorsdag:
»Skærtorsdagsbullen« blev bl. a. rettet mod
Protestanterne. Det store B., Anathemet, foregik
med gribende Højtidelighed: de tilstedeværende
Prælater tog tændte Lys i Hænderne og
kastede dem ned paa Gulvet; som Lyset sluktes,
skulde den Bandlystes Fred og Glæde være
udslukt. B. selv saas under Billede af et Lyn
(»Bandstraale«). I Slutn. af Middelalderen tabte
det meget sin Kraft. I nyere Tid har den kat.
Kirke opretholdt B., men det er uden borgerlige
Følger. Da Pius IX greb til at bandlyse
Cavour og Victor Emanuel, forfejlede han den
tilsigtede politiske Virkning. — Den
lutherske Kirke afviste Brugen af det store B.,
men optog den mindre Ekskommunikation
(Udelukkelse fra Nadver, kirkelig Vielse, Ret til
at være Fadder og Forlover o. s. v.) som en
Forholdsregel, Sjælesørgeren kan gribe til. I
den reformerte Kirke, der lægger mere
Vægt paa Kirketugt, spiller Ekskommunikationen
en større Rolle. Den er lagt i Konsistoriets
Hænder og er oftere blevet anvendt med
Strenghed, i Lighed med det store B. i den kat. Kirke.
(Litt.: Kober, »Der Kirchenbann« [2.
Udg., Tübingen 1863]).
H. O.
Banda (ital.), opr. et Musikkorps bestaaende
af forsk. Instrumenter; nu, i ital. Operamusik,
særlig Betegnelse for et paa Scenen anvendt
Orkester af Blæse- og Slaginstrumenter.
S. L.
Banda, Dar-Banda, Landskab i fr.
Centralafrika, S. f. det til Vadai grænsende Dar Runga,
Kildedistrikt for de til Schari strømmende
Floder Bahr-el Abiad og Bahr-el-Azrak.
C. A.
Banda, Distrikt i Divisionen Allahabad i de
indobritiske forenede Prov. Agra og Audh, 7928
km2 med (1911) 657237 Indb., hvoraf 5 %
Muhammedanere, Resten Hinduer. Landet
gennemstrømmes af Dshamna. Der dyrkes Hvede.
Bomuld, Hør og Opium. Hovedstaden B. ved
højre Bred af Floden Ken. (1911) 21061 Indb.,
med mange Moskeer, Templer og Ruiner af
Paladser, blomstrede op i Midten af 19. Aarh.
p. Gr. a. sin Bomuldshandel, men er senere gaaet
tilbage i Folketal.
M. V.
Bandage [-↱da.sjə], se Forbinding.
Bandage [-↱da.sjə] (Hjulring), se Hjulsæt.
Bandagist [-↱sjist] (fr.), Forfærdiger af
Forbindsager, Brokbaand o. l.
Bandaksvandet i Øvre Telemarkens Fogderi,
Bratsbergs Amt, er det øverste af en Række
Vande og Elve, som gennem Eidselven falder
ud i den store Indsø »Nordsjö«. B., der er 26
km langt, har fuldstændig Karakteren af en
vestlandsk Fjord, ganske smal med især paa
Nordsiden stejle, kun lidet bebyggede Bredder;
kun paa Midten aabner Landskabet sig noget
for Laardals Kirkebygd paa Nordsiden og
Bandaksli Anløbssted paa Sydsiden. For Enden af
Vandet ligger Dalen, hvor den ny Vej til Röldal
og Odde over Haukelid tager sin Beg. Sin
største Bet. har dog B. som den sidste Del af den
Vandvej, der ved Bandakskanalens Fuldførelse
er aabnet lige til Havet, og hvorved man med
Dampskibe kan naa ind til Foden af
Hardangervidden. Dette Anlæg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
