Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bandaksvandet i Øvre Telemarken - Bandamannasaga (»De forbundnes Saga«) - Bandanos, se Poulards - Bandantryk, se Farveri - Banda Oriental, se Uruguay - Bandar, se Masulipatam - Bandara, d. s. s. Bhandara - Banda-Øerne er den sydligste Øgruppe blandt Molukkerne - Bande - Bandeifa, se Sa da Bandeira - Bandel, Ernst von, tysk Billedhugger (1800-1876) - Bandela, se Bandelkhand - Bandelier, Adolph Francis Alphonse, amer. Etnograf (1840- ) - Bandelkhand (eng. Bundelkund, Bundelkhand), indobritisk Vasalstat under Central India
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bandak-Nordsjökanalen, er uden Sammenligning det største
Arbejde af denne Art, som har været udført i
Norge. Ved Hjælp af 17 Sluser hæves
Dampskibet op de 57 m, som skiller Nordsjös
Vandspejl fra Bandaks. Kanalen tager sin Beg. ved
Ulefos, hvis 11 m høje Fald overvindes ved
3 Sluser, hvorpaa man gennem en dels i Fjeldet
udsprængt, dels ved store Mure og Skærme
dannet Rende kommer ud i Eidselven, som
nu er hævet 3 m og derved gjort sejlbar op til
Eidsfos. Mellem denne og Vrangfos gik
Elven før i stort Fald og bugtet Løb mellem
Sandbanker; nu er der over Eidsfos bygget en
10 m høj Dæmning, hvorved man gennem 2
ved Hölene anbragte Sluser kommer op i et
roligt, dybt Bassin. Ved Vrangfos, som har
en Højde af 23 m, findes ikke mindre end 6
Sluser. Fossen dannes nu af den store
Vrangfosdam, der har en Højde af 32 m, hvortil
kommer et Fundament af 3 m, Bundbredden er 21
m og Kronebredden 4 m, den er bygget paa et
af svære, tilhugne Granitkvadre dannet Hvælv,
af 2 m’s Tykkelse, over en i Bunden værende,
bred, grusfyldt Rende. Ved Vrangfosdammens
Bygning er en dyb og vild Slugt mellem næsten
lodrette Fjeldvægge omdannet til et stille
Bassin, og Elvelejet op til Nome gjort farbart,
hvortil en hel Del Udmineringer og Opdæmninger
har bidraget. Paa den videre Fart opover
passeres først Lunde Sluse og derpaa
Kjeldal Sluse, begge med 3 m Faldhøjde. Fra
Kjeldal er der 2 km op til Hoggadammen,
hvis 7 m høje Fald overvindes ved 2 Sluser. Ved
Hoggadæmningen hæves Vandstanden i Vasdraget
i tilstrækkelig Højde til dets Farbargørelse;
herfra til Strengen, hvor Dampskibsfarten
tidligere begyndte, er der 5 km. Det egl.
Kanalarbejde er nu forbi, og Turen gaar herfra uden
Afbrydelse gennem Flaavand 15 km,
Fjaagesund 3 km, Kvitesjø 10 km,
Skarperudstrømmene 6 km og Bandak 26 km
til Dalen. Dampskibsturen fra Skien til Dalen
tager 7 à 8 Timer. Gennem Kanalen gaar en
betydelig Gods- og Turisttrafik.
(J. F. W. H.). M. H.
Bandamannasaga (»De forbundnes Saga«)
er en mindre isl. Saga, der er særlig mærkelig
derved, at den fortæller om Begivenheder fra en
Periode (Midten af 11. Aarh.), hvorfra der
ellers ingen Sagaer haves, og giver et højst
velkomment Indblik i Livet paa Island, som det
dengang var.
F. J.
Bandanos [eng. bän↱dänouz], se Foulards.
Bandantryk, se Farveri.
Banda Oriental [-åriæn↱tal], se Uruguay.
Bandar, se Masulipatam.
Bandara, d. s. s. Bhandara.
Banda-Øerne er den sydligste Øgruppe blandt
Molukkerne, hører til det nederlandsk-ind.
Residentskab Amboina, bestaar af tre større Øer:
Lonthoir ell. Store Banda, Banda Neira og
Gunong Api samt tre smaa Holme, der alle ligger
i en Rundkreds tæt ved hverandre, saa at de
mellem sig næsten, danner en lukket Indsø.
Arealet er 42 km2 med 9400 Indb. Øerne er
dannede af vulkanske Bjergarter. Ved Kysterne
findes Koralrev, stedvis hævede indtil 100 m
over Havfladen. Paa Banda Neira findes en
udslukt Vulkankegle, Papenberg, medens Gunong
Api bestaar af en 583 m høj, virksom Vulkankegle.
Disse Keglebjerge hæver sig skovløse over
de med Skove og Plantager dækkede lavere Dele
af Øerne. Der dyrkes næsten udelukkende
Muskat. Efter at Hollænderne nemlig i 17. Aarh.
havde frataget Spanierne Øerne, søgte de at
begrænse Dyrkningen af de enkelte Krydderier
til et enkelt Sted. Til Muskatdyrkning udvalgtes
B.; alle andre Steder ødelagdes Muskattræerne,
og de Muskatnødder, som udførtes, undergik en
Behandling for at ødelægge deres Spireevne.
Plantagerne bortforpagtedes af Staten til
Private, som drev Dyrkning ved Slaver. Da
Englænderne i Beg. af 19. Aarh. en kort Tid besatte
B., indførte de Frø af Muskattræet til Penang,
Sumatra og Maskarenerne, saa at Hollænderne,
da de atter kom i Besiddelse af B., ikke længere
kunde opretholde Monopolet; men endnu er
Muskatdyrkningen paa B. af stor Bet. Hovedstad
er Nassau paa Banda Neiras
Sydkyst.
M. V.
Bande, et Forbund af forsk. Personer i et
ell. andet forbryderisk Øjemed, Tyvebande,
Røverbande etc.
Bandeira [băn↱dăirə], se Sa da Bandeira.
Bandel, Ernst von, tysk Billedhugger,
f. 17. Maj 1800 i Ansbach, d. 25. Septbr 1876 i
Neudegg ved Donauwörth, uddannet i Nürnberg
og München, tiltrak sig Opmærksomhed
ved en Statue af Mars og slog ret igennem
ved en »Caritas« og fl. dygtige Portrætbuster.
Hans Hovedværk er det kolossale, c. 57 m høje,
»Hermannsmonument« i Grotenburg ved
Detmold, der blev afsløret 1875, efter at
Kunstneren havde arbejdet paa det, med forsk.
Afbrydelser, i omtr. 40 Aar og ofret sin Formue
paa dets Fremme: paa den høje Underbygning
staar Armin, støttende sig paa sit Skjold og
løftende Sværdet højt over sig. Andre Arbejder
af B. er »Amor og Psyche«, »Thusnelda« og
»Herakles, der kvæler Slangerne«. (Litt.: H.
Schmidt, »E. von B., ein deutscher Mann u.
Künstler« [ny Udg. 1900]).
A. Hk.
Bandela, se Bandelkhand.
Bandelier [bã↱dlje], Adolph Francis
Alphonse, amer. Etnograf, f. 1840 i
Bern, Schweiz, ansat som Lektor i Arkæologi
ved Columbia Univ. i New York og ved de
arkæologiske Undersøgelser for American
Museum of Natural History. Har foretaget Rejser
og Undersøgelser over Central-Sydamerika
(Peru) og Meksiko. Arbejder: The Islands of
Titicaca and Koati (1910); om Meksiko; On the
art of war and mode of warfare; Rep. of Peabody
Mus. X; Cambridge Mus. 1886; on the
distribution of and tenure of lands and the customs
(11. Rep.); The social organisation and mode of
government (12. Rep.); The gilded man (El
Dorado) 1893. B. har paa en Række Punkter
afløst de historiske Myter med reelt Grundlag,
især m. H. t. Incaerne.
H. A. K.
Bandelkhand (eng. Bundelkund,
Bundelkhand), indobritisk Vasalstat under
Agentskabet Central India, 33670 km2 med (1911)
1375317 Indb. Landet er mod S. bakket og
skovrigt, mod N. fladt. Indbyggerne (Bandela) er
krigerske og hævdede under Stormogulernes
Rige en selvstændig Stilling. I Slutn. af 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
