- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bandelkhand (eng. Bundelkund, Bundelkhand), indobritisk Vasalstat under Central India - Bandello, Malleo, ital. Novellist (c.1480-c.1560) - bande noire dvs. den sorte Bande - banderilla (sp.). se Tyrefægtning - Banderole (fr.), Mastevimpel, Lansefane - Banderoleskat - Bandholm, Ladeplads og Havn ved Lollands Nordkyst - Bandiat, se Tardoire - Bandikut (Perameles), se Pungharer - Bandinelli, Bartolommeo, kaldet Baccio, ital. Billedhugger (1493-1560)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarh. kom B. under Mahratterne og i Beg. af
19. Aarh. under britisk Herredømme.
M. V.

Bandello [-↱dæl.o], Matteo, ital. Novellist,
f. omtr. 1480 i Castelnuovo i Norditalien, d. c.
1560 i Frankrig. Han var Dominikanermunk i
Klostret Santa Maria delle Grazie i Milano (hvor
Leonardo’s »Nadver« findes), men levede meget
paa Rejser og som Gæst i fyrstelige Huse. 1526
maatte han forlade Milano, var en Tid Sekretær
hos Luigi Gonzaga, kom senere til Frankrig,
hvor han 1550 blev Biskop af Agen. Nogle
Digte af B. er uden Bet.; men derimod har han
gjort sig berømt ved sin Samling Novelle, 214
i Tal, hvoraf 3 Bd udkom 1554, det 4. efter hans
Død, 1573. Disse Noveller, som hver indledes
med en Dedikation til en Ven ell. Velynder,
tager undertiden deres Stof fra gængse
Legender, men ofte skildrer de samtidige
Personligheder og Begivenheder, og saavel Novellerne
som Dedikationerne giver et interessant Indblik
i Livet og Tonen i Samtidens højere Kredse.
B.’s Novelle er med Rette blevet kaldt et magisk
Spejl, hvori hans Samtid spejler sig med mange
karakteristiske Ejendommeligheder og hvori man
ser Skikkelser, som man forgæves vilde søge hos
Samtidens Historieskrivere. Shakespeare har i
hans Noveller hentet Stof til fl. af sine Dramer,
»Helligtrekongers Aften«, »Stort Besvær for
ingen Ting«, ligesom det ogsaa er B.’s Fortælling
om Romeo og Julie (La sfortunata morte di due
infelicissimi amanti
), et ogsaa tidligere
behandlet Emne, der ligger til Grund for Shakespeare’s
Drama. B. er ingen Stilist, men han fortæller
livlig og godt; undertiden er han saa lidet
anstændig i sine Skildringer og Udtryk, at endog
hans Samtidige tog Forargelse deraf; i sit
interessante Forsvar hævdede B. ligefrem et
naturalistisk Kunstprincip. En god Udg. af hans
Noveller udkom i Milano (1813—14, 9 Bd); en
Del af dem findes oversatte paa Tysk i 3. og 4.
Bd af Adalb. Keller’s »Italienischer Novellenschatz«.
B. maa ikke forveksles med Vincenzio B.,
ovenn.’s Onkel, lærd Forf. i 15. Aarh.
(Litt.: E. Masi, M. B. o Vita italiana in un
novelliere del Cinquecento
[Bologna 1900]).
(E. G.). E. M-r.

bande noire [bã.d-↱nwa.r] ɔ: den sorte Bande,
et Selskab af Børsspekulanter og Bygningsentreprenører,
som paa Restaurationstiden omsatte en
meget betydelig Del af Gejstlighedens og
Emigranternes Godser og Ejendomme, der efter
Konfiskationen var erhvervede til Spotpris. De
lod hensynsløst mange gamle og historisk
mærkværdige Bygninger nedbryde, hvorved
de vakte megen Uvillie i kulturelt
interesserede Kredse (V. Hugo’s Ode La b. n.), men
deres Udstykning af Storejendomme har næppe
været til Skade for Frankrigs socialøkonomiske
Udvikling.
P. L. M.

banderilla [wandæ↱rilja] (sp.). se Tyrefægtning.

Banderole [bã↱drål] (fr.), Mastevimpel,
Lansefane. B. er den Snor med Kvaster, i hvilken
Hornblæseren bærer Hornet hængt over
Skulderen. — B. kaldes det med Navn ell.
Fyndsprog forsynede flagrende Baand, der findes
anbragt over og paa Figurer i Middelalderens og
16. Aarh.’s Kunstværker for at forklare disse
Figurers Bet. Se endvidere Banderoleskat.

Banderoleskat [fr. [bã↱drål-], en Form for
Beskatning, der bestaar i Anvendelsen af et
stempelpligtigt Omslag. Skatten anvendes navnlig til
Forbrugsbeskatning for Tobak, Tændstikker og
enkelte andre Varer. Sælgeren af disse skal da
købe Omslagene hos de offentlige Myndigheder
og anvende dem paa forskriftsmæssig Maade ved
Salg af de beskattede Varer. Prisen for disse
indeslutter da ogsaa Skatten. Banderole-Princippet
er her i Landet anvendt paa den ny Cigaretskat.
C. T.

Bandholm, Ladeplads og Havn ved Lollands
Nordkyst (Bandholmsbugten), c. 7 km
N. f. Maribo. Den ligger i Fuglse Herred, Maribo
Amt og er ved en 1869 aabnet Jernbane
forbundet med Maribo, hvis Ladeplads og Toldsted
den er. Den købstadlignende Ladeplads, som
1. Febr 1911 talte 100 Gaarde og Huse og 636
Indb. (1901: 538), har en 1873—74 opført Kirke
(Arkitekt: H. Sibbern), Præstebolig, Jernstøberi
og Maskinfabrik, Skibsbyggeri, Kalkbrænderi,
Bryggeri, Købmandsforretning m. m. samt
Kornmagasiner med Udførsel af Korn, især Byg og
Hvede; desuden er der Jernbane-, Telegraf- og
Lodsstation. Den af Grev Knuth til Knuthenborg
1839—48 anlagte Havn, hvortil der førte en over
300 m lang Udskibningsbro, er udvidet fl. Gange,
sidst 1911, og har indtil 5,6 m Vand.
Handelsflaaden bestod 1909 af 53 Skibe med 660 t Dr.,
deraf 1 Dampskib med 8 t og 8 Motorskibe med
105 t Dr., foruden 214 mindre Fartøjer og Baade.
Fra Oktbr 1881 er B. Ladeplads med Omegn,
som tidligere hørte til Østofte Sogn, udskilt som
et særskilt Sogn under Navn af B. Sogn, der
1911 havde 1229 Indb.
H. W.

Bandiat [bã↱dia], se Tardoire.

Bandikut (Perameles), se Pungharer.

Bandinelli [-↱næl.i], Bartolommeo, kaldet
Baccio, ital. Billedhugger, f. 1493 i Firenze,
d. smst. 1560. Søn af den ansete Guldsmed,
Michelangelo di Viviani, Elev af Rustici, modtog
sine stærkeste kunstneriske Impulser fra Michelangelo;
han studerede med Iver dennes berømte
Karton »De badende Soldater« (som Vasari med
Urette beskylder ham for at have ødelagt),
tilegnede sig hans Manér og optraadte selvtillidsfuldt
som den store Kunstners Medbejler, skønt
han i sine Værker gennemgaaende forveksler
det storladne med det udvortes kolossale, det
lidenskabelig bevægede med effektfuld Positur.
Han virkede særlig i Firenze, hvor han forstod
med Smidighed at fastholde Medicæernes Gunst;
en Tid arbejdede han ogsaa i Rom, hvor han
kunde regne fl. Paver til sine Velyndere, og
senere hen indtog han en ledende Stilling ved
Byggearbejder i sin Fødeby. Skønt B. saaledes
var tilstrækkelig i Vælten, har han med sin
urolige og intrigante Natur, der hindrede et
dyberegaaende, kunstnerisk Arbejde, kun
efterladt forholdsvis faa fuldfærdige Værker.
Blandt hans nu bevarede Arbejder skal nævnes en
outreret Kopi (Uffici) af»Laokoons-Gruppen«
(smlg. Tizian’s Karrikaturtegning efter samme Gruppe),
»Herkules og Cacus« foran Palazzo Vecchio
(1534), »Bacchus« (Palazzo Pitti), »Adam og
Eva« (Bargello i Firenze) samt hans dygtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free