- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
604

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Banegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder
Fig. 7. Personbanegaarden i Franfurt a. M. (Tværsnit af Hallerne).


Paddington, Kings’ Cross og St Pancros 15600 à 15700
m2, i Hamburg, c. 16500 m2, i München 21000 m2,
i Frankfurt a. M. 31500 m2 og ved St Lazare i
Paris c. 33400 m2. Da Spændvidden for
Tagkonstruktionerne nødvendigvis maa blive stor, ofte
35—60 m, bliver det fordelagtigt at anvende
bueformede Hovedspær enten af Træ (ved smaa
Spændvidder), ell. af Jern, og Rummene bliver
da saa høje, at de i arkitektonisk Henseende
maa virke dominerende, og mange Perronhaller
er baade i konstruktiv og æstetisk Henseende
meget fremragende Bygninger. Som Eks. viser
Fig. 7 et Tværsnit af Perronhallen i Frankfurt
a. M., der overdækkes med Jernbuer i 3 Fag à
56,5 m Spændvidde. Som Eks. paa en moderne
og meget billig bygget Perronhal viser Fig. 9
Perronhallen ved Kbhvn’s Hovedbanegaard, der
er overdækket med Træbuer i 6 Fag à 20 m.
I B. med stor Forhal vil dette Rum ved sin
Størrelse blive Bygningens arkitektoniske
Midtpunkt, og det er for saa vidt mere lønnende her
end ved Perronhaller at fremhæve Rummet ved
smukke Former og smagfuld Udstyrelse, som
man her er fri for Lokomotivrøgen, der sværter
Perronhallernes Tagflader og Vinduer og hurtigt
giver dem et trist Udseende, fordi en effektiv
Renholdelse baade er besværlig og kostbar. Som
Eks. paa en Forhal viser Fig. 8 Afgangshallen
i Kbhvn’s Hoved-B. med Tagbuer af Træ efter
samme Model som Perronhallen i den gl. B.

2) Anlæggene for Godstrafikken
er forsk., eftersom det drejer sig om
Vognladningsgods ell. Stykgods. Til Vognladningsgods
bruges et Læssespor bygget langs en Læssevej,
saa Godsvogne og Arbejdsvogne kan holde
jævnsides under Omlæsningen. Ved smaa
Jernbanestationer kan man nøjes med et enkelt
Læssespor, der viger ud fra Hovedsporet, bedst som
Undvigespor med Sporskifte ved begge Ender,
og under meget smaa Forhold som blindt
Stikspor. Læssevejen føres ind fra Forpladsen ell.
direkte fra offentlig Vej, uden Krydsning af
Hovedsporet. Ved større Stationer bruger man
dobbelte Læsseveje med bredere Kørebane og
Læssespor langs begge Rande, og ved stor
Godstrafik fl. parallelt løbende Læsseveje med
mellemliggende Spor, da det er upraktisk at gøre et
Læssespor meget langt, fordi en færdig læsset
ell. tømt Godsvogn ikke kan trækkes ud, før
Vognen foran den ogsaa er færdig. Mellem
Læssevejene kan ligge to ell. tre Spor, og det
midterste skal da tjene som Omløbsspor for de
to Læssespor. Ved den ene Ende af Godspladsen
er det a. H. t. Rangeringen bedst at forbinde
alle Sporene med et fælles Stamspor ved Hjælp
af Sporskifter, medens Læssevejene ved den
modsatte Ende samles til en fælles Adgangsvej,
saa Spor og Læsseveje danner to Kamsystemer,
hvis Tænder griber ind mellem hinanden.
Omløbssporet mellem Læssesporene gør kun Nytte,
naar de tre Spor ved den blinde Ende forbindes
ved Sporskifter ell. en Drejeskive. Bruger man
en Drejeskive ved hver Gruppe Læssespor og
forbinder dem alle ved et Tværspor, som
krydser alle Læssevejene ved Roden, kan Vognene
trækkes ud over Tværsporet, og Omløbssporet
mellem Læssesporene bliver overflødigt. Er
Pladsen indskrænket, kan man i begge Ender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free