- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
616

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Thomas Cathinco, norsk Embedsmand og Politiker (1827-1902) - Bang, Vilhelm, dansk Kulturhistoriker (1843-1910) - Bang, se Hofman-Bang - Bangala, Bangola. Bantustamme i belgisk Kongo - Bangalo (Bungalow) - Bangalur (Bangalore, Bengaluru), Distrikt i det sydlige Forindien - Bange, Valéraud de, fr. Artillerioberst (1833- ) - Bangert, Emilius Ferdinand Casper, dansk Musiker (1883- ) - Bangia, se Alger (Rødalger) - Bangká (Banka), nederlandsk-indisk Ø ved Østkysten af Sumatra - Bangkalan, Bankalan, By i nederlandsk Indien - Bangkok (Bankok), Hovedstad i Kongeriget Siam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rykkede op til Ekspeditionschef. 1872 blev han
Borgemester i sin Fødeby og var 1883—84 og
fra 1890 Amtmand i Buskerud. 1877—94 sad han
i Stortinget som Repræsentant for Drammen og
var i denne Tid en af det konservative Partis
ledende Mænd. 1884 var han Indenrigsminister
i det kortvarige Ministerium Chr. Schweigaard,
K. V. H.

Bang, Vilhelm, dansk Kulturhistoriker, f.
21. Marts 1843 i Horsens, d. 19. Marts 1910, var
siden 1871 Sognepræst, sidst i Hvalsø. Han var
godt hjemme i Reformationstidens Kultur og
skrev bl. a.: »Præstegaardsliv i Danmark og
Norge fra Reformationen til 17. Aarh.’s
Slutning« (1891) og som Indledning dertil
»Latinskoleliv og Studenterliv« (1892).
Kr. E.

Bang, se Hofman-Bang.

Bangala, Bangola. Bantustamme i belgisk
Kongo i Mellem-Afrika, lever i Omraadet mellem
Floderne Ubangi og Kongo V. f. Mongalla og
langs Lulangas nedre Løb S. f. Kongo-Floden.
Det er en krigersk Stamme, der tillige driver
Handel, især med Salt.
H. P. S.

Bangalo (Bungalow), Europæernes
Sommerhus i Indien, samt af Regeringen opretholdte
Huse paa ensomme Veje, til hvilke de Rejsende
kan ty hen.

Bangalur (Bangalore, Bengaluru),
Distrikt i den indobritiske Vasalstat Maisur i
det sydlige Forindien, 3790 km2 med (1911) 759522
Indb. Byen B. med (1911) 189485 Indb. er
Hovedstad i Staten Maisur, bestaar af den gamle By
Pet og en mod NØ. liggende nyere Bydel.
Mellem disse to Kvarterer ligger Regeringsbygningerne
og Banegaarden. Længst mod N. ligger
Fyrstens Palads og mod SV. et gammelt Fort.
I Byen findes Hindutempler, Moskeer og fl.
Kirker. Der drives Tæppeindustri og Handel med
Korn og Bomuld. B. blev af Haidar Ali (1761)
gjort til Residens i St. f. Seringapatam.
M. V.

Bange [dö-↱bã.з], Valéraud de, fr.
Artillerioberst, Fader til det fr. Landartilleris
Skytssystem, f. 17. Oktbr 1833 i Balignicourt, Aube.
B. blev 1873 Direktør for Atelier de précision i
Dépôt Central i Paris. 1882—90 var B., efter
at være udtraadt af det fr. Artilleri, Generaldirektør
for det tidligere Etablissement Cail i
Grenelle i Paris, som blev indrettet til
Kanonfabrik. Den af B. konstruerede Mekanisme til
Bagladekanomer er verdensberømt og anses
vistnok med Rette for en af de bedste
Baglademekanismer.
H. H.

Bangert, Emilius Ferdinand Casper,
dansk Musiker, f. 19. Aug. 1883 i Kbhvn,
Student 1902, studerede Musik under Carl
Nielsen, kastede sig tillige over Studiet af
Orgelspil, i hvilket han bl. a. søgte Vejledning i Paris
under Eugène Gigout. Paa det Ancker’ske Legat
gjorde han 1913 en Studierejse til Tyskland og
Italien. Han har komponeret en Violin-Sonate
(C-moll), en Strygekvartet (D-dur), en Symfoni
(E-dur), en Koncertouverture og flere Hæfter
Sange. I Fællesskab med Carl Nielsen har han
komponeret Musikken til Skuespillet »Willemoes«
(Folketeatret) samt Kantate til Aarhus-Udstillingen
1909.
A. H.

Bangia, se Alger (Rødalger).

Bangká (Banka), nederlandsk-indisk Ø ved
Østkysten af Sumatra, fra hvilken den er skilt
ved det smalle B.-Stræde, er 11342 km2 med
(1905) 115189 Indb. Øen bestaar af et Underlag af
Granit, dækket af Skifer og Sandsten, hvilken
sidste danner Øens højeste Top. Maras (700 m),
ved Bunden af Klabat-Bugten, som skærer sig
ind fra Nordkysten. Tinsten findes i Granitten,
men vindes af Forvitringsgruset ell. af Dalenes
Alluvial-Aflejringer. Tinminerne paa B. drives af
Regeringen, medens Minerne paa Biliton og
Riouw er Privatforetagender. Tilsammen
producerede B., Biliton og Riouw (1910—11) 20885
t Tin. Agerbruget er forsømt, og de forhen store
Skove er fældede for at yde Trækul til
Udsmeltningen af Tinnet. Hovedstad er Muntok mod
NV. med en stor, dækket Red, som dog ikke er
tilgængelig for større Skibe. Hovedmassen af
Tinnet eksporteres derfor over Singapur.
M. V.

Bangkalan, Bankalan, By i nederlandsk
Indien, ligger paa den vestlige Ende af Madura
ved Strædet mellem denne Ø og Java. (1895)
14581 Indb. B. er Hovedstad i Residentskabet
Madura.

Bangkok (Bankok), Hovedstad i
Kongeriget Siam, ligger paa begge Sider af Floden
Menam, 33 km fra dens Udløb i Siam-Bugten,
og har (1910) 628675 Indb., hvoraf henimod
Halvdelen Kinesere. B. er bygget paa en lav,
for Oversvømmelser udsat Alluvialslette og er
gennemskaaret af den her 400 m brede Flod
og talrige Kanaler. Husene er gennemgaaende
lave, hvorfor Byen indtager et meget stort
Areal. Ved Bredderne af Floder og Kanaler
ligger Baade og svømmende Huse. Anlægget af
Byen er meget uregelmæssigt med snævre krumme
Gyder. Usle Bambusrønner ses Side om Side
med pragtfulde Pagoder og solide Stenhuse,
Sump og Morads ses ved Siden af Asfalt,
elektrisk Lys og Sporvogne. I den indre By paa
venstre Flodbred fører Hovedgaden, New Road,
fra Forstaden Bangkolem op til det kgl.
Slotskvarter. Den ene Side af Gaden dannes af
flydende Huse, der væsentlig benyttes til Boder
og Lagerrum. Det kgl. Slotskvarter er et
Kompleks af Bygninger og Haver, omsluttede af en
Mur. Der findes et Palads, bygget i en mærkelig
Blanding af europæisk og kinesisk Stil, Harem,
Teater, Bibliotek, Kaserne, Stalde, Pagoder.
Templerne er byggede i en ejendommelig Stil
med høje Spir, Gavle, prydede med Snitværk,
grønne ell. gule Tage. Til hvert Tempel hører
et Kloster og Haveanlæg. De mærkeligste af
Byens mangfoldige Templer er Vat Sekket, Vat
Nun og Vat Sutat. Den betydelige Handel er
i Hænderne paa Europæere og Kinesere. Det
vigtigste Udførselsprodukt er Ris, hvis Værdi
udgør omtr. 80 % af Udførselens samlede Værdi;
dernæst kommer Teaktræ, Fisk, Huder, Silke,
Peber etc., i alt (1911—12) til en Værdi af 1164,6
Mill. Kr. Indførselens Værdi var s. A. 1006,4 Mill.
Kr. Der indføres Bomuldstøj, Jern- og
Staalvarer, Silketøj, Opium, Sukker, Petroleum o. s. v.
En væsentlig Bet. for Omsætningen har det
danske »Østasdatisk Kompagni«. Store Skibe maa
ankre op ved Paknam ved Flodmundingen. 1911
indgik til B. 758 Skibe med 647390 t, hvoraf 266
Skibe med 271915 t tyske, 257 Skibe med 207373 t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free