- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
618

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bangveolo, stor, lav Sø i det sydlige Centralafrika - Banim, 1) John, irsk Romanforf. (1798-1842) - Banim, 2) Michael B., ovenn.'s Broder (1796-1874) - Banister, John, eng. Violinvirtuos (c. 1630-79) - Baniza, rumænsk Kornmaal - Banjaluka, Benaluka (dvs. Lukasbad), By i Bosnien - Banjamas, se Banjumas - Banjerdæk (Søv.) - Banjo, et Yndlingsinstrument hos de amer. Negre - Banjumas (Banjamas dvs. Guldvand), Residentskab i det midterste af Javas Sydkyst - Banjuvangi (dvs. vellugtende Vand) paa Østspidsen af den holl.-ostindiske Ø Java - Bank

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overflade formindskes af en Masse Øer, hvoraf
den største er Kirui tæt ved Østkysten. Gennem
Sumpene mod SØ. udmunder Chambezi-Floden,
der maa betragtes som Kongos Kildeflod. Afløbet
sker fra Søens Sydside gennem Luapula, der i
en Bue mod S. og V. flyder omkr. B.’s
Tvillingsø, Kampolombo, kun skilt fra den ved
en lang, men meget smal, skovklædt
Landtange, kaldet Kapata. B. og Kampolombo skilles
ved en kun c. 2 km bred sandet Tange. Medens
Chambezi o. a. Floder, der afsætter store
Mængder af Alluvium, saaledes fylder Sumpene,
synes Luapula at dræne Søen, hvis Dybde
vistnok stadig aftager og ikke overstiger 5 m.
— B. blev opdaget 1868 af Livingstone, der døde
i Kabinda ved Sydspidsen 1873; den er første
Gang blevet omsejlet af Weatherley 1896.
C. A.

Banim [↱beinim], 1) John, irsk Romanforf.
(1798—1842). Hans første Attraa var at blive
Maler; han gik paa Tegneakademi og levede i
nogen Tid som Tegnelærer. Foruden Digte og
nogle Tragedier skrev han stadig til Bladene.
1822 paabegyndte han sammen med Broderen
Michael en Række Fortællinger — Tales of the
O’Hara Family
—, der skulde fremstille det
irske Folks Karakter med dets Lys- og
Skyggesider, som den virkelig var. Medens man
tidligere kun havde gjort sig lystig over
Irlænderne, vilde Brødrene i disse Skildringer ikke
lægge Skjul paa Nationalkarakterens mørke
Sider, dens Had- og Hævnfølelser, men samtidig
forstaaende paapege deres Aarsager og tillige
fremhæve den ejendommelige irske Humor. J.
B.’s betydeligste Bidrag til Serien er: The Boyne
Water
og The Nowlans. Han skildrer bedst
Bondestanden og aabenbarer paa dette
Omraade stort poetisk Talent, megen Kraft og
Fantasi i Skildringen.

2) Michael B., ovenn.’s Broder
(1796—1874), overtog Faderens Forretning, da det var
gaaet tilbage med den, bragte den atter paa
Fode og blev en velstaaende Mand, men mistede
ved en Købmands Fallit næsten hele sin Formue;
han blev 1852 Postmester i sin Fødeby, Kilkenny,
og trak sig p. Gr. a. Svaghed tilbage fra dette
Embede, Aaret før han døde. Hans vigtigste
Bidrag til Serien er Crohoore of the Bill Hook
og Father Connell.
(Ad. H.). I. O.

Banister [↱bänistə], John, eng. Violinvirtuos
(c. 1630—79). Særlig kendt som Koncertgiver,
hvis offentlige Musikopførelser, »Akademier«
o. l. vandt meget Bifald i London. En Opera,
»Circe« (1676) af ham nævnes. — Hans Søn,
John (1663—1725), der som Violinspiller endog
skal have overtruffet Faderen, offentliggjorde
desuden fl. Violinkompositioner. — En Søn af
denne yngre B. nævnes som en fortrinlig Flautist
i London.
A. H.

Baniza [↱banitsə], rumænsk Kornmaal af meget
forsk. Størrelse i Landets 2 Dele, Moldau og
Walakiet. I Moldau er B. = 21,755 l og deles i
12 Oka. 10 B. (ell. Dimerli) er = 1 kg. I
Walakiet er 1 B. = 85,1593 l og deles i 44 Oka. 8 B.
= 1 kg.
Th. O.

Banjaluka, Benaluka (ɔ: Lukasbad), By i
Bosnien, ligger 230 km NV. f. Serajevo, 176 m
o. H. ved Vrbas i en skovrig og frugtbar Egn.
(1910) 14800 Indb., hvoraf c. Halvdelen er
Muhammedanere. B. har Rester af Romerbade o. a.
Oldtidsruiner, et Citadel og talrige Moskeer,
hvoriblandt Bosniens prægtigste Moske,
Ferhadia-Dshamia. I Nærheden af B. ligger det
1868 stiftede Trappistkloster Maria-Stern.
Byen er Sæde for en rom.-kat. Biskop og en
gr.-kat. Metropolit. B., der tidligere var Sæde
for Pashaen af Bosnien, blev 1688 erobret af
Østerrigerne, men kom snart igen i Tyrkernes
Besiddelse. 1737 led Østerrigerne et Nederlag
ved B. Byen er Hovedstad i Kredsen B., der
er 9018 km2 med (1910) 403817 Indb. ell. 45 pr
km2. Kredsen deles i 8 Distrikter.
H. P. S.

Banjamas, se Banjumas.

Banjerdæk (Søv.), underste Dæk paa en
Orlogsmand. Tjener som Opholdsrum for
Besætningen.
H. E.

Banjo, et Yndlingsinstrument hos de amer.
Negre; det stammer opr. fra Afrika, hvor det
forefindes under Navnet Bania.
B. er en Art Guitar med en
meget lang Hals og en Slags
Tromme som lydgivende Legeme (et
Trommeskind, der er udspændt
over en bagtil aaben Ring). Det
har 5—9 Strenge;
Melodistrengen spilles med Tommelfingeren
og ligger umiddelbart ved Siden
af den dybeste af de andre
Strenge.
S. L.

illustration placeholder
Banjo.


Banjumas (Banjamas ɔ:
Guldvand), Residentskab i det
midterste af Javas Sydkyst, 5561
km2 med (1905) 1486129 Indb.,
hvoriblandt c. 5000 Kinesere.
Kysten er lav og sumpet. Ved
Kysten ligger Øen Kambangan. Det
Indre af Landet er bjergfuldt.
Jordbunden er frugtbar og
frembringer meget Ris. Hovedstaden
B. ligger ved Floden Seraju.
M. V.

Banjuvangi (ɔ: vellugtende Vand) var indtil
1882 et eget Residentskab, men er nu en Del
af Residentskabet Besuki, ligger paa
Østspidsen af den holl.-ostindiske Ø Java. Det
stærkt skovbevoksede, lidet opdyrkede Land er
rigt paa Vulkaner (Gunung-Idjen og
Gunung-Raung, den sidste 3332 m).
Hovedpladsen B. ligger ved Bali-Strædet.
M. V.

Bank er et Institut, hvis Formaal er Lettelse
af Pengeomsætningen og Kreditforholdene. B.’s
Virksomhed bestaar paa den ene Side i at
modtage Midler til Opbevaring ell. Forrentning og
paa den anden Side i at gøre saavel de modtagne
Midler som sin egen Kapital frugtbringende.
Fra andre Institutioner, der ogsaa fungerer som
Mellemled mellem Kreditgivere og
Kreditsøgende (Sparekasser, Kreditforeninger etc.), adskiller
B. sig bl. a. derved, at de særlig beskæftiger sig
med den kortvarige Kredit, d. v. s., at de i
særlig Grad modtager Midler, der er bestemte til
med kort Varsel at tages tilbage. Imidlertid
finder der ikke altid nogen skarp Adskillelse Sted
imellem de forsk. Arter af Kreditinstitutioner,
og ligesom der findes Sparekasser, hvis hele
Maade at virke paa har et bankmæssigt Tilsnit,
findes der ogsaa B., hvis Virksomhed nærmer sig
stærkt til Sparekassernes og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free