Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1609 den amsterdamske Vekselbank
efter ital. Mønster. Af de deponerede Penge
begyndte den meget tidlig — i Strid med dens
opr. Formaal — at gøre Udlaan. 1657 blev det
den forbudt at udlaane til Private; men den
udlaante senere til det ostindiske Kompagni og til
Staden Amsterdam. Omtr. 1790 var dens Kredit
rystet, og skønt det ved Regeringens Hjælp
lykkedes den at inddrage sine Tilgodehavender,
kom den ikke mere paa Fode. Den ophævedes
1819.
Som Efterligning af den amsterdamske opstod
1619 den hamburgske B., der udmærker sig
ved at være den Girobank, der fik den længste
Levetid, og ved det ejendommelige
Omsætningsmiddel, Hamburger Banco (s. d.), der skabtes
ved dens Virksomhed. Ligesom den
amsterdamske begyndte den hamburgske B. meget
tidlig at benytte de betroede Midler til Udlaan,
hvilket bragte den i Forlegenhed og fl. Gange
førte til forbigaaende Betalingsstandsninger.
Først i Slutn. af 18. Aarh. bragtes der igen Orden
i dette Forhold; Tilgodehavenderne blev
inddragne, og B. havde atter fuld Sølvdækning i
sine Kældere. Herfra skete kun Undtagelser
1813, da Davout borttog en stor Del af B.’s
Beholdning, og under Krisen 1857, da den gjorde
Udlaan til den da oprettede Diskontokasse.
Efter Reorganisationen i Slutn. af 18. Aarh.
indførte B., for at danne en grundig Modvægt mod
den herskende Møntforvirring, et helt nyt
System, idet den ikke længere modtog nogen Art
af Mønter efter deres paalydende Værdi, men
kun efter deres virkelige Indhold af fint Sølv.
Den indførte en ny Regningsenhed, nemlig en
Mark Banco, af hvilken der regnedes 27 3/4 paa
en Mark fint Sølv kölnsk Vægt, og den
hamburgske Mark Banco, der altsaa ikke var nogen
virkelig udpræget Mønt, blev nu den
Regningsenhed, hvorefter hamburgske Købmænd
afgjorde alle deres Betalinger ved Omskrivninger
i B.’s Bøger. Herved undgik de alle de
Misligheder, som Møntforvirringen i de andre tyske
Stater medførte. Efter Indførelsen af det ny
tyske Møntsystem og Oprettelsen af den tyske
Rigsbank ophævedes Hamburgbanken 1875.
I England var det i 17. Aarh. Guldsmedene,
der ligesom de holl. Kassiers fungerede som
Opbevarere af de Handlendes og Kapitalisternes
Kassebeholdninger og besørgede deres indbyrdes
Betalinger. Ejendommeligt for dem var, at de for
de deponerede Summer udstedte
Modtagelsesbeviser, der benyttedes som Betalingsmidler,
altsaa noget lgn. som Nutidens Banksedler.
Saadanne Beviser har i øvrigt ogsaa andre Steder
været i Brug paa et tidligt Tidspunkt, saaledes i
Sthlm, hvor Palmstruch’s B. (oprettet 1656)
allerede 1661 udstedte saakaldte creditivsedlar.
Alm. Bankforretninger.
De egl. Bankforretninger falder i to
Afdelinger, nemlig Modtagelsen af Midler til
Opbevaring ell. Forrentning og Anvendelsen
af B.’s Kapital og af de modtagne Midler. Den
første Gruppe kaldes
Passivforretninger, den anden Aktivforretninger.
A. Passivforretninger.
Bl. disse kan flg. fremhæves:
Deposita til Forvaring. Dette hører
til de Forretninger, som B. har paataget sig fra
den ældste Tid. Forretningen gaar ud paa, at B.
modtager Værdier i Depositum (Depot), saaledes
at de deponerede Sager henligger i B., uden at
denne har Ret til at disponere over dem. Man
skelner mellem lukkede og aabne Deposita.
Det lukkede Depot indleveres i en Kasse, Pakke
e. l. under Deponentens Laas ell. Segl, uden at
B. undersøger Indholdet. Ved aabent Depot, der
væsentlig kun benyttes ved Værdipapirer,
modtager B. det indleverede uden Lukke, kender
altsaa dets Beskaffenhed og Værdi og tilsvarer
denne Værdi. Ofte paatager B. sig at hæve Rente
og Udbytte af Papirerne, indkassere udtrukne
Obligationer o. l. Hertil kan knyttes andre
Forretninger i Deponentens Interesse, saasom
Besørgelsen af Salg af de deponerede Papirer og
Indkøb af andre i de solgtes og udtruknes Sted
ell. til Forøgelse af Depotet. — En særegen
Form for Behandlingen af lukkede Deposita er
Box-Systemet, der stammer fra Amerika,
og som har faaet en stor Udbredelse i Nutiden.
Det bestaar i, at B. udlejer Rum (Boxer), til
hvis Aabning der kræves to Nøgler, hvoraf B.
har den ene, og Lejeren den anden. I Rummet
findes en Kasse, hvortil kun Lejeren har Nøglen.
— I Reglen betales der for Deposita et Gebyr,
hvis Størrelse almindeligvis retter sig efter
Depotets Værdi, for saa vidt denne opgives til B.
Ved Box-Systemet, hvor dette ikke er Tilfældet,
retter den sig efter Boxens Størrelse.
Ved de gamle Girobanker var det Princippet,
at alt, hvad der indsattes i B., i Grunden
behandledes efter Reglerne for Deposita. Det
Beløb, som Kunderne havde tilgode paa deres
Giro-Konto, skulde være til Stede i Form af
ædelt Metal i B.’s Kælder. Ved det moderne
Bankvæsen følges der andre Regler med
Hensyn til Penge, der indbetales med den
Hensigt at tilbagebetales helt ell. delvis,
efterhaanden som Kunden skal yde sine Betalinger.
Indsættelsen af saadanne Midler betragtes i det
nuv. Bankvæsen som en Art Laan til B., over
hvilke denne har fri Raadighed. Grunden til, at
denne Udvikling har kunnet foregaa, er, at
Erfaringen viser, at af de Summer, der indsættes,
vil altid, en større Del til Stadighed blive
indestaaende. Dette skyldes atter, at de Indsættende
er nødsagede til stadig at have et Beløb
disponibelt, som de kan tage ud, naar de Betalinger,
de har at gøre, kræver det, og at en Mængde
Betalinger mellem Kunderne indbyrdes foregaar
ved Overførsel fra den ene Konto til den anden.
Resultatet bliver derfor ofte, at de daglige
kontante Ind- og Udbetalinger paa det nærmeste
opvejer hinanden. Det er da tilstrækkeligt, naar
B. har en Kassebeholdning, der er stor nok til
at dække det erfaringsmæssige daglige Behov,
medens dens Midler for øvrigt er anbragte paa
en saadan Maade, at de kan strømme tilbage til
B., naar det skulde vise sig, at de indsatte
Penge i et ekstraordinært stort Omfang tages ud.
Indlaan, Folio, Giro og forsk. andre
Benævnelser bruges som Betegnelse for Midler,
der indsættes paa ovenanførte Maade. Formaalet
er dels at være fri for Ulejligheden og Risikoen
ved selv at opbevare Penge, som man ikke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
