Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Billets à ordre og Nationalbankens
Banksolaveksler (s. d.). Til den anden Gruppe
henhører f. Eks. de eng. Bankbills, der ofte er
udstedte af en Provinsbank paa en B. i London.
(Navnet Bankbill bruges for øvrigt ogsaa om
B.’s egne Veksler). I Sverige spiller denne Art
af Veksler en betydelig Rolle. Den alm.
Benævnelse for Bankveksler er i Sverige
Postremisveksler. Disse forekommer under mange forsk.
Former, dels som Solaveksler, dels som
Bankfilialers Tratter paa deres Hovedsæder, og dels
som forskellige B.’s Tratter paa hverandre
indbyrdes.
Det bankmæssige Omsætningsmiddel, som for
det store Publikum i dettes daglige Liv har størst
Bet., er Banksedlen (Banknoten). Herved
forstaas en af B. udstedt Forskrivning paa et
rundt Beløb, lydende paa Ihændehaveren og
betalbar paa Anfordring. Medens de andre
ovenfor omtalte Omsætningsmidler væsentlig
benyttes af Forretningsfolk ell. dog af Personer, der
paa en ell. anden Maade kommer i Berøring med
B., bruges Sedlerne som Omsætningsmiddel i
Metalpengenes Sted af det store Publikum, som
ofte ikke har det mindste at gøre med det
Institut, der har udstedt dem, og som ikke er i Stand
til at undersøge dettes Soliditet. Opr. har
Banksedlerne vistnok været en Art Depositionsbeviser,
i vore Dage staar Seddeludstedelsen i en nøje
Forbindelse med de øvrige Bankforretninger,
idet de navnlig sættes i Cirkulation derved, at
B. giver dem i Betaling til dem, som diskonterer
Veksler og paa anden Maade laaner Penge hos
B., ell. endelig til dem, der udtager deres
Tilgodehavende i B. (Folio, Indlaan o. s. v.). Da
disse Tilgodehavender kun fremkommer enten
ved Indsættelse af kontante Penge ell. ved B.’s
Udlaan, vil man se, at Mængden af de Sedler,
som en B. kan udstede — saa længe den ikke
indlader sig paa Forretninger, der ligger ganske
uden for dens Omraade (saasom Indkøb af Varer
e. l.) — væsentlig er bestemt ved Summen af
de kontante Penge, den modtager, og de Udlaan,
den giver. Man skelner mellem den dækkede
og den udækkede Seddelmængde. Ved den
førstnævnte forstaar man den Del af
Seddelmængden, hvis Størrelse er lig med B.’s
Metalbeholdning. Det Beløb af udstedte Sedler, der
overskrider denne Beholdnings Størrelse, er den
udækkede Seddelmængde. B. er under normale
Forhold ikke i Stand til aldeles vilkaarlig at
udvide sin udækkede Seddelmængde. Forsøger den
at udvide den ud over Penge- og
Laanemarkedets Behov, vil Sedlerne strømme tilbage ved
Tilbagebetaling af Laan ell. Indsættelse paa Folio
og Indlaan. Et saa stort Beløb, som Omsætningen
af Laanemarkedet kræver, vil derimod til enhver
Tid kunne vedblive at være i Cirkulation, saa
længe Publikum bevarer Tillid til B., idet man
ved mange Omsætninger vil foretrække Sedlen
som et bekvemmere Betalingsmiddel end
Metalpenge. Sedlerne vil derfor væsentlig kun blive
forlangt ombyttede med Metal, naar man skal
bruge Penge til smaa Betalinger, hvortil der
kræves Møntstykker, eller naar der skal bruges
ædelt Metal til kontante Betalinger til Udlandet,
ell. naar der i urolige Tider f. Eks. af Krigsfrygt
opstaar Mistillid til B.
B. Aktivforretninger.
Blandt de Former af Udlaan og anden
Forretningsvirksomhed, der særlig egner sig for B., er
flg. af væsentlig Bet.:
Diskontering af Veksler. Grunden
til, at Vekslen egner sig til Pengeanlæg for B.,
ligger væsentlig deri, at den har en bestemt kort
Løbetid, saa at B., naar den ønsker at forstærke
sin Kassebeholdning, let kan gøre det ved at
indskrænke sine Diskonteringer, hvorved Pengene i
forholdsvis kort Tid strømmer tilbage til B.
gennem Betalingen af de Veksler, der efterhaanden
forfalder. Ganske vist tillader de fleste nugældende
Veksellove — ogsaa de skandinaviske — at
udstede Veksler med en hvilken som helst Løbetid,
men B. plejer dog at sætte en Grænse for, hvor
lange Veksler de vil indlade sig paa at modtage.
De kjøbenhavnske B. diskonterer f. Eks. ikke
indenlandske Veksler med længere Løbetid end
3 Maaneder. Endvidere er der ved Diskontering
af Veksler den Fordel, der knytter sig til
Vekselretten, særlig den Bestemmelse, at
enhver, der har endosseret Vekslen — ifald han
ikke udtrykkelig har fraskrevet sig Ansvar —
hæfter for dens Accept og Betaling. Der er
herved givet en nem Form for at betrygge de
udlaante Penges Tilbagebetaling ved fleres
solidariske Ansvar. Mange B., navnlig de større
seddeludstedende Institutter, fastholder ogsaa den
Bestemmelse, at de kun diskonterer Veksler,
paa hvilke der findes mindst to ell. tre »gode«
Navne. Spørgsmaalet, om en Veksel kan
diskonteres, maa hovedsagelig afgøres efter den
Garanti, som de Navne, der findes paa den,
frembyder. Vekseldiskonteringen kan særlig benyttes
af Købmænd, der ved Salget af de Varer, for
hvis Køb Vekslen er udstedt, i kort Tid
efterhaanden faar Kapitalen frigjort, og til Dels af
Industridrivende, derimod i langt ringere Grad
af Landbostanden, der er henvist til at benytte
andre Kreditinstrumenter. Der lægges ofte en
særlig Vægt paa, at den Veksel, der diskonteres,
skal være en egl. Vareveksel, d. v. s. en
Veksel, der er udstedt ell. accepteret som Betaling
for modtagne Varer, og at B. ikke maa
diskontere Kreditveksler, d. v. s. Veksler, der
udstedes for at rejse Penge. Distinktionen holder
dog ikke Stik i alle Tilfælde — afset fra, at det
ikke altid er muligt at skelne de to Arter fra
hinanden — fordi en Kreditveksel meget ofte
kan diskonteres med den Hensigt at indkøbe
Varer ell. overhovedet at anvende Pengene paa
en Maade, der giver Sikkerhed for, at Beløbet
atter vil være disponibelt paa Forfaldsdagen.
Paa den anden Side er det ikke ualmindeligt, at
Kreditter ydes i Form af Kreditveksler, hvor
det er en stiltiende Forudsætning, at Vekslerne
paa Forfaldsdagen ikke betales, men fornyes —
eventuelt med et Afdrag. Diskontoen (s. d.)
er den rente, B. beregner sig for Tiden mellem
Vekslens Modtagelse og dens Forfaldstid, og som
fradrages i det Beløb, der ved Modtagelsen
udbetales til den, der diskonterer den. Diskontoens
Højde retter sig gennemsnitlig efter den alm.
Rentefod; men den er underkastet ret hyppige
Svingninger og kan til Tider afvige adskillig fra
den Rente, der betales ved andre Former for
Kredit. Dette kommer af, at Udbudet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
