- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oplagsbeviser (s. d.). Naar Varerne opbevares i
et offentligt Oplagshus, der har udstedt et
Oplagsbevis (Warrant) med den Retsvirkning,
at Varen kan sælges, pantsættes o. s. v. ved
Overlevering af Beviset, og at den fra Oplagshuset
kan udleveres til den, der med lovlig Adkomst
har Beviset i Hænde, og til ingen anden,
behøver B. ikke selv at opbevare Varen, men kan
nøjes med ved Pantsætningen at modtage
Oplagsbeviset. Børspapirer frembyder som
Pantsætningsobjekt den store Fordel, at deres
Værdi er nøje kendt p. Gr. a. den offentlige
Kursnotering, og at de som Regel hurtig og let
kan realiseres ved Salg paa Børsen, gennem en
Vekselmægler ell. Vekselerer. En særlig Art af
Laan paa Børspapirer er Report (s. d.).
I Reglen fastsætter B. en vis Procentdel af
Pantets Værdi som Maksimum for Laanebeløbet, og
ifald Pantets Værdi forringes, medens Laanet
løber, kræves der ofte yderligere Sikkerhedsstillelse
ell. Afbetaling. Angaaende Højden af
Rentefoden for saadanne Laan gælder i det
væsentlige, hvad der ovf. er sagt om Diskontoen.
De to Laanesatser afviger sjælden synderlig
langt fra hinanden, og de følges ad i de op- og
nedadgaaende Bevægelser.

Kassekredit (Cash-credit) er en
Laaneform, der i ganske særlig Grad har faaet sin
Udvikling hos de skotske B., men som ogsaa
efterhaanden er blevet benyttet i andre Lande.
Den bestaar i, at der aabnes Kunden en Konto,
paa hvilken han enten direkte ell. ved Hjælp
af Checks kan hæve de Beløb, han har Brug
for, uden at have noget tilgode, dog saaledes,
at et vist Beløb, der fastsættes ved Kontoens
Aabning, ikke overskrides. Naar han atter faar
Penge ind, kan han indsætte dem paa Kontoen,
hvorved han formindsker sin Gæld. Det er alm.,
at der aarlig regnes en vis Provision af det
Beløb, Kunden har Lov at disponere over, og
i øvrigt betaler han Rente af det Beløb, han
til enhver Tid skylder. For Debitor har
Kassekreditten den Fordel, at han aldrig behøver
at skylde mere — og altsaa heller ikke at betale
Rente af mere — end han absolut har Brug
for, medens han ved Diskontering af en Veksel
maa betale hele Renten til Vekslens Forfaldsdag,
selv om han i Mellemtiden faar Penge ind. For
B. frembyder Kassekreditten den Nødvendighed
at holde en noget rigelig Kassebeholdning, da
de altid maa kunne honorere Debitors
Dispositioner inden for de Grænser, der er
fastsatte ved Kontoens Aabning. Vederlaget herfor
ligger i, at Renten af Kassekreditten (ell. i alt
Fald Renten og Provisionen tilsammen) er højere
end Diskontoen af Veksler. Kassekreditten sikres
i Reglen ved personlig Garanti af en ell. to
Kautionister; men i øvrigt er der naturligvis
intet i Vejen for, at der paa anden Maade kan
stilles Sikkerhed, f. Eks. ved Pant, ell. at den
til særlig solide Debitorer kan ydes uden
Sikkerhedsstillelse. Laan i løbende Regning
(Konto Kurant) er beslægtet hermed. Der
aabnes ved disse Laan Kunden en Konto, paa
hvilken han baade kan have tilgode hos og skylde
til B.

Acceptkredit er en Kredit, der ydes
derved, at der gives Kunden Ret til at trassere
lange Veksler paa B. uden at have noget
Tilgodehavende. Vekslen accepteres af B. og kan
da af Kunden benyttes til at diskontere andensteds.
Før Forfaldstid maa han indbetale Beløbet i B.,
for at denne kan benytte det til at indfri
Vekslen. For Ulejligheden og Risikoen ydes der
Vederlag i Form af en Acceptprovision.

En anden Form af Bankaccept for fremmed
Regning fremkommer ved Remboursforretningen.
I den internationale Handel forlanges
det ofte af Varens Sælger, at han skal
kunne remboursere sig (gøre sig betalt ved at
trække Beløbet) paa et kendt Bankfirma paa
de store Vekselpladser, idet han har lettere ved
at blive af med en Veksel paa en saadan B., end
med en, der er trukken direkte paa Køberen.
Denne maa da arrangere sig med en B. om,
at denne indlader sig paa at acceptere for ham,
hvortil B. som Regel knytter den Betingelse, at
den faar Konossement o. a. Afladepapirer
udleverede samtidig med, at den accepterer.
Disse Papirer udleverer den da atter til Køberen,
imod at han indbetaler Acceptens Beløb med
Tillæg af Remboursprovision. Hvis Køberen ikke
staar i direkte Forbindelse med en B., der
egner sig til Remboursforretninger, maa han
benytte andre B.’s ell. Bankierers Mellemkomst.
Dette har navnlig praktisk Bet., naar Køberen
bor uden for de store Vekselpladser, f. Eks. hvis
han bor i Kbhvn, og der forlanges Bankrembours
i London. Han maa da henvende sig til en dansk
B. ell. Bankier, der gennem sine eng. Forbindelser
aabner ham Remboursen.

De Midler, der ikke finder Anvendelse i den
egl. Udlaansvirksomhed, anlægger B. væsentlig
i Børspapirer (Obligationer og til Dels Aktier).
Hvor stort et Beløb B. kan indlade sig paa at
anlægge paa denne Maade, afhænger dels af,
hvor stor en Del af de Penge, den skylder bort,
der kan antages at indestaa paa en saadan
Maade, at de ikke let vil blive krævede udbetalte,
og dels af den Lethed, hvormed de vedk.
Papirer maa antages i paakommende Tilfælde at
kunne realiseres.

Hertil knytter sig den Emissionsvirksomhed,
som B. i stigende Grad har udfoldet.
B. fremlægger Laan og Aktieudbydelser
for deres Kunder inden for Industri og Handel
og deltager i inden- og udenlandske Staters og
Kommuners Laan. Denne Forlagsvirksomhed har
faaet sin største Udbredelse i Frankrig, hvor B.
særlig har faaet anbragt russ. o. a. udenlandske
Laan bl. de fr. Kapitalister, og i Tyskland, hvor
B. for at formindske Industriens Gæld til dem
stadig forvandler den til Aktieemissioner ell.
Partialobligationslaan og saaledes kaster
Risikoen over paa Publikum. I stor Udstrækning har
de tyske B. herigennem forstaaet at gøre sig
Erhvervslivet underdanigt. Af samme Grund er
B. overalt mere og mere blevne interesserede i
Fondsbørserne, hvis Kurser de søger at indvirke
paa ved deres Dispositioner, og hvorigennem de
ofte erhverver sig øget Indflydelse paa
Aktieselskabernes Ledelse.

Særegne Bankforretninger og Bankformer

Største Delen af de i det foregaaende omtalte
Forretninger er fælles for de fleste B., i alt Fald

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free