Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1906 dannedes de Danske Provinsbankers
Forening til Varetagelse af fælles Interesser.
I de danske Besiddelser findes flg. B.:
paa Færøerne: Færøernes Bank, Thorshavn
(Aktiekapital 300000 Kr.), paa Island: Islands
Landsbank (2 Mill. Kr.) og Islands Bank (3 Mill. Kr.),
i Dansk Vestindien: Den Dansk-Vestindiske
Nationalbank, Skt Thomas (1 1/4 Mill. frcs.).
Endvidere har Nationalbanken en Filial i Flensborg.
The British Bank of Nothern Commerce
i London og Banque des Pays du Nord i Paris
er skandinaviske Banker med Tilslutning ogsaa
fra dansk Side.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank,
oprettet i 1906, har til Opgave gennem
Optagelsen af Laan i Udlandet at skaffe det
danske Pengemarked visse Fordele.
Grundfonden er 20 Mill. Kr., som Staten har stillet til
Disposition. Det optagne Laanebeløb andrager
40 Mill. Kr.
Norge. Indtil Adskillelsen fra Danmark
havde Norge intet særskilt Bankinstitut, skønt
Oprettelsen af et saadant i Aarene 1760 og 1770
var paa Tale. 1812 anlagdes en Filial af
Rigsbanken (s. ovf.) i Kria, og efter Kiel-Freden
gik denne over til at være midlertidig norsk
Rigsbank, der udstedte Sedler til Indløsning af
de i Norge cirkulerende Assignationer og
Rigsbanksedler. Kursen paa Sedlerne, hvis Mængde
(23—25 Mill. Rigsbankdaler) var for stor for
Omsætningen, sank 1816 til omtr. 1/5 af deres
Paalydende, og det besluttedes at indløse dem med
3/8 af deres Paalydende. Der oprettedes i denne
Anledning en ny B., Norges B., med
Hovedsæde i Trondhjem. Denne B. er et privat
Aktieselskab. 1816 oprettedes der i Stiftsstæderne
nogle Diskontokasser med Ret til at udstede
Sedler; men de ophævedes igen 1818, og siden den
Tid er Norges B. den eneste seddeludstedende B.
i Norge. Dens Sedler skulde fra 1819 være
indløselige med Sølv, men ved en Lov af 1818 blev
den foreløbig fritagen for Indløsningspligten.
Sedlerne sank en Del i Kurs, men steg igen efter
1825 og naaede 1841 pari. Ved L. af 1842 blev
Indløsningspligten fastslaaet, og siden den Tid
har Sedlerne altid været indløselige. Styrelsen
bestaar af et Repræsentantskab paa 15 Medlemmer,
valgte af Stortinget, og en Direktion paa 5
Medlemmer, af hvilke Formanden beskikkes af
Kongen, og de andre vælges af Stortinget, der
ogsaa udnævner Filialernes Bestyrere. B. kan ud
over sin Guldbeholdning udstede 45 Mill. Kr. Sedler.
Af Guldbeholdningen kan den lade henstaa 1/3
hos sine udenlandske Korrespondenter
og desuden 3 Mill. Kr. hos Nationalbanken i
Kbhvn og Sveriges Riksbank. B. har Filialer i
20 Byer. Dens Aktiekapital er 25 Mill. Kr.
Reservefonden 13,6 Mill. Kr. Dens Metalfond var
Marts 1914 67,8 Mill. Kr. Dens cirkulerende
Seddelmængde 107,9 Mill. Kr.
Ved Siden af Norges B. virker en Del private
Aktiebanker, af hvilke den største er
Centralbanken for Norge i Kria med en Aktiekapital
paa 10,5 Mill. Kr., oprettet i 1900 ved Sammenslutning
af 27 Provinsbanker og et Par Kristiania-Firmaer.
Af andre store B. kan nævnes
Kristiania Kreditkasse, den norske Kreditbank,
Bergens Privatbank og Trondhjems Bank. Det
samlede Antal B. er 107. I Modsætning til det
danske Bankvæsen, hvor de 5 kbhvn’ske
Hovedbanker dominerer, findes de norske B. spredte
over Landet. 1901 ramtes Norge af en Krise, som
har Lighedspunkter med den, der 1908 ramte
Danmark, og i hvilken navnlig Kria led Tab.
Ogsaa de norske B. har bidraget væsentligt til
Landets økonomiske Opsving og har opnaaet en
uafhængig og sikker Position.
Sveriges Bankhistorie er ældre end de to
andre skandinaviske Landes. 1656 grundede
Johan Palmstruch med kgl. Privilegium et
Institut, opr. delt i to Afdelinger, en Laanebank
og en Vekselbank, af hvilke den
sidste var en Girobank efter udenlandsk
Mønster. B. gik efter nogle Aars Forløb fallit, og nu
oprettedes 1668 den Statsinstitution,
der endnu efter forsk. Omformninger bestaar
som Sveriges Hovedbank, nemlig Rikets
Ständers B. (nu Sveriges Riksbank).
Denne B. var opr. ligesom den Palmstruch’ske
delt i to Afdelinger, en Laanebank og en
Vekselbank (Girobank), saaledes at de i den sidste
indsatte Penge officielt ikke maatte
anvendes i Laanevirksomheden. Men ved en
hemmelig Instruktion fik Kommissæren i
Laanebanken Ret til at benytte sig af Vekselbankens
Midler, dog decenti modo. P. Gr. a. Erfaringerne
fra tidligere Tid var det i Beg. forbudt at
udstede Sedler; men fra 1701 begyndte der at
cirkulere saakaldte »Transportsedler«. Fra 1726
udgaves de, uden at der blev deponeret Metal
for dem. Deres Mængde steg nu stærkt og naaede
1745 noget over 14 Mill. Daler, medens B.’s
Sølv-og Kobberbeholdning kun var lidt over 1 Mill.
De blev nu erklærede uindløselige, og deres Kurs
svingede i den flg. Tid en Del og sank fl. Gange
til 50 %. Fra 1777 optoges Indløsningen atter,
idet de ældre Sedler indløstes mod ny med 50 %
af deres Paalydende; de ny var indløselige mod
Sølv. Sedlerne vedblev at være indløselige til
1818 ell. egl. til 1810, idet der fra 1810—18 blev
gjort Vanskeligheder ved Indløsningen, men
først 1818 udkom den ny Forordning om Ophør
af Indløseligheden. Grunden hertil var, at B. i
19. Aarh.’s Beg. dels havde maattet paatage sig
Indløsningen af de af Riksgäldskontoret udstedte
Riksgäldssedler, dels paa anden Maade havde
forstrakt Statskassen med kontante Midler. Ved
L. af 1. Marts 1830 bestemtes, at de udstedte
Sedler skulde indløses efter Forholdet 2 2/3 Riksdaler
specie i Sedler = 1 Riksdaler specie i Sølv (se
Banco). Indløsningen tog sin Beg. 1834, og
siden den Tid har B.’s Sedler stedse været
indløselige. Med Hensyn til Funderingen af
Sedlerne har der siden 1830 hersket forsk. Regler;
de nuv. er flg.: B. er berettiget til at udgive
Sedler, som med højst 125 Mill. Kr. maa overstige
Metalfondens dobbelte Beløb. Den Del af
Seddelmængden, der ikke er dækket af Metalfonden,
skal dog modsvares af et tilsvarende Beløb let
realisable Aktiver. Den har Afdelinger i 25 Byer.
Dens Grundfond er 50 Mill. Kr. Reservefonden
12,5 Mill. Kr. Guldbeholdningen var Marts 1914
104,5 Mill. Kr., Seddelcirkulationen 233,5 Mill.
Kr. Sedlerne lyder paa 5, 10, 50, 100 og 1000 Kr.
B.’s Styrelse er uafhængig af Regeringen, idet
den udelukkende sorterer under Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
