Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 634 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bankebyg - Bankekød - Bankerot - Banket, Festmaaltid - Banket 1) smal Jordstrimmel til Beskyttelse af en Skraaning - Banket 2) i Befæstningskunsten Afsats bag Brystværnet - Banketærskel (Tvættærskel, Totærskel) - Bankhelligdage, d. s. s. Bank holidays - Bank holidays - Bankhæftelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bankebyg, en Slags meget grove, ægformede
Byggryn, der fremstilles ved, at Bygget i Møllens
Skalkværn bliver mere ell. mindre fuldstændig
afskallet (befriet for de tilvoksede Inderavner).
Ved en videredreven Behandling faas
Perlegryn. B. bruges meget i Landhusholdninger til
Vælling og Grød, men kræver fl. Timers
Kogning og, p. Gr. a. den stærke Fordampning, en
stor Mængde Mælk, saa at det bliver en
forholdsvis dyr, men ogsaa meget nærende Føde.
K. H-n.

Bankekød, Skiver af skært Oksekød, bestrøet
med Salt og Peber og brunet i Smør, hvorefter
de er lagt i en Gryde, overhældt med alm., brun
Sovs og kogt under tætsluttende Laag.
R. H.

Bankerot, et i dansk Lovsprog sjældent
brugt Udtryk for Konkurs ell. Fallit, stammer
vistnok fra det ital. banca rotta, en sønderbrudt
Disk, fordi i de norditalienske Handelsstæder i
Middelalderen Bankierernes Bænk ell. Disk blev
sønderbrudt, naar de ikke kunde opfylde deres
Forpligtelser. I fr. Lovsprog bruges endnu
Ordet banqueroute om en tilregnelig Fallit, medens
i eng. og nordamerikansk Lovsprog bankruptcy
er det eneste tekniske Udtryk for Fallit.
K. B.

Banket (fr. banquet [bã↱kæ]), Festmaaltid
(især i politisk Øjemed), stort, højtideligt
Gæstebud; tidligere (navnlig i 17. Aarh.) betegnede B.
Festmaaltid med kirkelig Karakter, Kongens
pragtfulde Taffel, der under Tilstedeværelse af
hele Hoffet holdtes, i Folkets Paasyn.

Banket (fr. banquette [bã↱kæt], Bænk). 1)
smal Jordstrimmel til Beskyttelse af en
Skraaning, enten foroven (Hegns-B., Vejalen) eller
ved Foden (Sikkerheds-B.) ell. indskudt som
Afsatser, der bryder Skraaningen, til Standsning
af Jordskred og Opfangelse af Regnvand. Ved
Dæmninger over Mosegrund faar
Sikkerheds-B. ofte stor Bredde og dannes af Mosejord, som
er skudt ud ved Dæmningens Vægt, ell. af Fyld,
som er skredet ud under dens Opførelse. Ved
Dæmninger i Vand og ved Kanaler lægges B.
sædvanlig lidt under daglig Vandstand som
Støtte for en Stenbeklædning ell. som Bærer af
en Rørbeplantning. Brugen af B. til at bryde
Skraaninger i dybe Afgravninger gør man nu
sædvanlig overflødig ved større
Skraaningsanlæg (se Anlæg) og omhyggeligere Dræning.
A. L-n.

2) i Befæstningskunsten den Afsats bag
Brystværnet, paa hvilken Skytten staar, naar han
skal afgive sit Skud. B. gøres 0,50—1,00 m bredt,
efter som det skal have Plads til 1 ell. 2 Rækker
Skytter, og ligger i Alm. i Anslagshøjde
for staaende Skytter ell.
Brysthøjde (1,40 m) under Ildlinien. Fra B. fører
enten en Banketskraaning, der mindst
maa have 2/1 (dobbelt) Anlæg, ell. Trin,
Bankettrin, der er forsynede med Beklædning,
ned til den lavere liggende Plads bag
Brystværnet.
Sch. P.

Banketærskel (Tvættærskel,
Totærskel). I ældre Dage tvættede man Tøj ved at
»byge« det ɔ: koge det i »Byg«, Lud af
Bøgeaske. Derpaa blev Stykkerne lagte sammen, i
ældste Tid paa en Sten, Bankestenen,
senere paa en Bænk, Bankeskamlen,
-stokken ell. -stolen og banket med B., et
firkantet, fladt, svagt buet Stykke Træ, forsynet
med et kort Haandtag. Man mente, at der gik
mindre Slid af Tøjet end
ved at gnide det.
Bankningen foretoges for at
drive Luden ud, før Tøjet
skylledes. Den foretoges
gerne ved Sø ell. Vandløb
og Aa, og Kvinderne stod
i Vandet, opkiltede til
Knæene. Saaledes vaskedes til
vore Dage i Vaskebyerne
ved Esrom Sø.

Da B. kun kom i
Kvindehænder, blev den en yndet
Kærestegave og smykkedes
med Udskæringer og ofte
med Farver, med Aarstal
og med den Elskedes Navn.
Smukke Eksemplarer
findes paa Dansk
Folkemuseum. (Litt.: F.
L. Grundtvig, »Livet i
Klokkergaarden« [Kbhvn 1909], S.
184 f.).
Bernh. O.

Banketærskel.

Bankhelligdage, d. s. s. Bank holidays.

Bank holidays [↱bäŋk-↱hå£_ide_iz] er i
Storbritannien og Irland Betegnelsen for 4 (i
Skotland 5) Dage — uden for de kirkelige
Helligdages Tal — paa hvilke Banker og
Forretningslokaler holdes lukkede. Grunden til denne
Foranstaltning er navnlig den Strenghed, hvormed
de britiske Søn- og Helligdage fejres, hvorfor
man har villet give Forretningspersonalet en
Lejlighed til at besøge Museer o. l. og i det
hele deltage i de Adspredelser, som man er
udelukket fra paa Søn- og Helligdage.
Ophavsmanden til B. er Sir John Lubbock;
Folkevittigheden har derfor døbt dem »St
Lubbocksdagene«. I vekselretlig Henseende mærkes, at
medens Veksler paa England, der forfalder paa
en Søn- ell. Helligdag, som Regel skal betales
Dagen forud, skal de, naar de forfalder paa en
B., først betales Dagen efter.
(E. M.). C. Th.

Bankhæftelse. Ved Oprettelsen af
Rigsbanken i Kbhvn (5. Jan. 1813) blev der, for at
skaffe Banken de Midler, hvormed den skulde
virke, paa alle Landets Jorder, Tiender og
Bygninger lagt en Prioritet til Beløb af 6 % af
deres Værdi. Denne Prioritet, der kaldes B., har
Fortrinsret fremfor alle andre Hæftelser paa
Ejendommene, derunder ogsaa alle Skatter og
Afgifter til Statskassen. Ejerne skulde forrente
den til Banken med 6 1/2 % p. a., saa længe de
ikke havde indbetalt dens Beløb i rede Sølv.
Det samlede Hæftelsesbeløb udgjorde for Jorder
og Tiender i Danmark c. 15 Mill. Rbdlr, for
Bygninger smst. c. 4 Mill. og for Ejendomme i
Hertugdømmerne c. 14 Mill. Allerede ved Frd.
9. Juli 1813 indtraadte der imidlertid for Jorder
og Tiender i Danmark den Lettelse, at der i
deres Landskat afkortedes et Beløb, der
svarede til 5/6 af Hæftelsesrenten, saa at de altsaa
faktisk kun kom til at udrede 1/6 selv.

Saavel Banken som de hæftelsespligtige Ejere
kunde forlange, at der for Hæftelsen udstedtes
en formelig Panteobligation, og ved Indfrielsen
af Hæftelsen kunde Ejendomsbesidderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>